Når man bare vil det hele igen....

Årh ja, sådan har jeg det nu.
Som om vi har gjort alle de store ting i livet man som yngre går og drømmer om.
- Finde HUSET ( for 10 år siden)
-Blive gift og have KJOLEN, brylluppet og den skønne dag ( for 7 år siden her den 27 maj)
- Få sin familie, være gravid, mærke liv, opleve en vild fødsel,se sin baby for første gang (har nu tre dejlige børn).

Men så sidder man lidt tilbage og føler alle de store vilde betydningsfulde ting i livet er opnået. Jeg synes jeg vil have det hele igen at glæde mig til, men det kan man naturligvis ikke. Jeg er misundeligt på de gravide, dem der skal føde, dem der skal giftes osv osv.
Selvfølgelig nyder jeg at se mine børn vokse op og følge dem, men synes alligevel jeg mangler et eller andet.
Altså, vi har jo alt, men det er ikke det jeg mener, jeg mener sådan oplevelsesmæssigt, og ikke lige en jordomrejse eller lign
Andre der har det sådan??
Hvis jeg bliver optaget på sygeplejerskestudiet får jeg sikkert for travlt til at tænke alle de tanker, men den tid den glæde

Kan godt tænke sådan nogle gange.... Men så igen, tænk hvad der venter dig, konfirmation, skole, og mange mange andre ting, de første kærester, fritids interesser osv.... 

Vil sige at jeg nyder se mine børn vokse op, nyder at jeg får lidt mere frihed jo større de er  

glæder mig til alt det vi skal opleve med vores børn og når børnene er flyttet hjemmefra.... 

Håber ikke de vil konfirmeres, det kan jeg godt undvære, og tænker jeg sikkert bliver sådan en mor hvor ingen er gode nok til mine dejlige unger
Ej, jeg nyder som sagt at se dem vokse op, men kan det passe alt man skal glæde sig til fremover er på sine børns vegne, som du skriv,er konfirmation, skole, deres første kæreste???
Er det intet man som alm voksen kan glæde sig til når man så først har fået børn,er gift osv.. Var det så det i mit liv??
Årh, det virker bare så øv hvis alt det store i livet for en selv allerede er færdigt i en alder af sølle 32 år