Undskyld jeg kommer lidt off topic, men så lige du var autoredder, og var ude for et træls tilfælde i går og kom til at tænke på, hvad man egentlig må gøre. Jeg bliver fanget i en mosterkø(2timer) på motorvejen med min 8,5mdr datter på bagsædet...og solen begynder selvfølgelig at titte frem og stege lige der.
Hun sidder jo bagudvendt, men jeg kan høre, at hun begynder at have det skidt. Heldigvis kender jeg vejen, og kommer ret hurtigt til en tankstation, hvor jeg kan køre ind, og give hende vand, luft, mad m.m - og vente i bedre forhold til køen er opløst og vi kan komme hjem...MEN hvis der ingen tankstation havde været i nærheden, hvad "må" man så gøre? Jeg tænker, kunne man evt bruge nødsporet eller andet?
der er ikke så meget at gøre end at rulle vinduet ned i bil og slukke køretøjet, hvis det står helt stille på mtv.
'nødspor kun må benyttes i forbindelse med færdselsuheld, motorstop, eller hvis der er brug for nødtelefonen.'
Dertil er der som regl ikke langt mellem rastepladser eller afkørsler.
Ca på de sidste 5 år er der sket ca. 30 uheld i nødspor alene - 5 dræbte og 35 tilskadekomne.
Når en bil punkterer på motorvejen er en del bilister fristet til selv at skifte hjul. Det er heller ikke ualmindeligt at der er bilister, der går i gang med at reparere på en motor, der er gået i stå. Men det er slut nu.
Går bilen i stå på motorvejen, eller stopper bilisten, fordi et dæk er punkteret, er det drønfarligt at bevæge sig udenfor.
Adskillige tragiske ulykker har vist, at der er en stor risiko ved at stoppe op og forlade bilen på kørebanen eller i nødsporet.
Det er allerede i dag ulovligt at stoppe i nødsporet, hvis der ikke er noget galt med bilen. Det er altså ikke tilladt at stoppe for at skifte chauffør, se på kortet, snakke i telefon eller tisse.
Alle partier støtte ændring i færdselslov
derfor er Justitsminister Morten Bødskov nu på vej med en ændring af færdselsloven.
Ændringen betyder, at man ikke må stå og reparere biler i nødspor eller rabat ved motorvej. Hvis bilen går i stykker skal man tilkalde hjælp og bilen skal fjernes.
Bliver loven ikke overholdt, vanker der en bøde. Loven træder i kraft til næste sommer.
Alle partier støtter lovændringen:
“Der er ingen mekaniker, der kunne drømme om at stå på en motorvej og reparere en bil. Loven er henvendt til de amatører, der ikke vil betale for at blive hentet og bugseret væk”, siger Karsten Nonbo, der selv er betjent og medlem af Folketinget.
“Politiet kan måske nok forvente lidt flere opkald fra folk, som er havareret. Men der er heldigvis i forvejen stor fokus på havarerede biler langs motorveje – takket være trafikradioprogrammer.”
Politiet skal kontaktes
Hvis bilisten eller en tilkaldt mekaniker vurderer, at det er hurtigere med en reparation på stedet end at få fjernet bilen, skal det ske under nye skærpede omstændigheder.
Politiet skal kontaktes, hvis den person, der skal foretage dækskiftet eller reparationen i nødsporet, er nødt til at bevæge sig om på den side af bilen, der vender ud mod trafikken. Det samme gælder, hvis bilen delvis holder på selve kørebanen.
Når politiet kontaktes er det muligt via trafikmeldinger at give besked til andre trafikanter om at der er en havareret bil.