Fars nye kæreste

Må have luftet mine tanker !

Den 11 maj er det et 1/2år siden min søns far forlod mig - en virkelig hårdt proces for mit vedkommende.. <\3

vi har sammen en søn på 2år..

Så kom dagen igår hvor jeg skulle møde hans nye kæreste, så jeg ku se hende og lige sige hej, med den viden om hun nu skal se "vores" søn og være en del af hans liv nu..

OMFG det nager mig så meget - kan ikk samle mig om nået som helst - tænker kun på at min søn skal på samvær på torsdag til mandag

Skal de nu til at lege familie med min søn - skal hun nu kysse på ham , give ham bad, tøj på og putte ham..

Kommer han til at bedre kan lide at være derude end hjemme hos hans mor..

Skal vi nu til at konkurrere om hvem der kan forkæle ham mest - skal jeg hverdag mens han er på samvær , frygte at gå på facebook for hvis der dukker et billede op med hende og min søn ..

Kan sleeet ikke bære tanken

Hvordan taklet i det?
Har i nogen gode råd til mig?

du skal ikke frygte det bliver sådan men håbe det bliver sådan at hun er så sød ved dit barn at dit barn bliver glad for hende.

Hvis barnet er mere hos dig er det naturligt at abrnet savner far og den nye kæreste, men det gør dig ikke til mindre værd. DU er moren og det er vigtigt. Hvis du får en ny mand en dag vil du jo også gerne at de to kan sammen og at I kan lave familie ting sammen alle 3.

Så mit råd til dig er at gøre alt hvad du kan for at de to bliver perle venner for når dit barn er hos sin far er barnet en del af den familie og så må de godt være det.

Jeg tror det er meget naturligt at ,ødre bliver ja ald os sige det som det er jalou og usikker, men det må du arbejde med og glæde dig over hver gang dit barn kommer hjem og har haft et fantastisk samvær.

Lad hende lege mor for så betyder det hun tar opgaven alvorlig og gerne vil dit barn det bedste. Og lad hende være med til så meget som muligt når I skal noget sammen eks. sociale ting i inst. da I her har mulighed for at vise barnet at begge familier er vigtige.

Jeg ved godt det er svært, mend et er mit bedste råd. Håb det bliver som du frygter og vid at du vil altid sammen med faren være det vigtigste for jeres barn. De andre bonuser er skam vigtige men de er nr. 3/4

Anonym skriver:

Må have luftet mine tanker !

Den 11 maj er det et 1/2år siden min søns far forlod mig - en virkelig hårdt proces for mit vedkommende.. <\3

vi har sammen en søn på 2år..

Så kom dagen igår hvor jeg skulle møde hans nye kæreste, så jeg ku se hende og lige sige hej, med den viden om hun nu skal se "vores" søn og være en del af hans liv nu..

OMFG det nager mig så meget - kan ikk samle mig om nået som helst - tænker kun på at min søn skal på samvær på torsdag til mandag

Skal de nu til at lege familie med min søn - skal hun nu kysse på ham , give ham bad, tøj på og putte ham..

Kommer han til at bedre kan lide at være derude end hjemme hos hans mor..

Skal vi nu til at konkurrere om hvem der kan forkæle ham mest - skal jeg hverdag mens han er på samvær , frygte at gå på facebook for hvis der dukker et billede op med hende og min søn ..

Kan sleeet ikke bære tanken

Hvordan taklet i det?
Har i nogen gode råd til mig?

Nu er jeg selv papmor til en skøn dreng.

Kan ikke forstå hvorfor du skriver der skal konkurreres ? Forkæles mest med mere ? Kan ikke følge dine tanker.

Selvfølgelig er det da svært. Men hvis du ikke prøver, går det ud over dit barn. I er nød til at samarbejde, selvom det måske er ved at tage livet af dig..

Måske faderen får det lige så svært når/hvis du engang finder en anden ?

Min papsøns mor syns da nok i starten det var svært og mærkeligt. Men jeg ved at hun er glad for, at han har mig i sit liv. Hun har også selv en mand.

Jeg betyder meget for M - og hun har endda selv fortalt mig at hun syns jeg gør det hele super flot, hun er glad for jeg er i Maltes liv og har endda takket mig..

Jeg siger ikke at du skal gøre det samme.

MEN, vil bare sige at det bestemt IKKE er let at være hende stedmoren! udanset hvad.. Jeg har været det i 3½ år og syns stadig det kan være svært.

Mange gange pga moderen, ingen rettigheder og det forældrene engang havde sammen og alt det de ved om hinanden!

Dette skriv kan sikkert ikke bruges, men ville da lige sende dig et par ord.

Når det er sagt sender jeg en KÆMPE krammer, og håber det bliver lettere med tiden

Anonym skriver:

Må have luftet mine tanker !

Den 11 maj er det et 1/2år siden min søns far forlod mig - en virkelig hårdt proces for mit vedkommende.. <\3

vi har sammen en søn på 2år..

Så kom dagen igår hvor jeg skulle møde hans nye kæreste, så jeg ku se hende og lige sige hej, med den viden om hun nu skal se "vores" søn og være en del af hans liv nu..

OMFG det nager mig så meget - kan ikk samle mig om nået som helst - tænker kun på at min søn skal på samvær på torsdag til mandag

Skal de nu til at lege familie med min søn - skal hun nu kysse på ham , give ham bad, tøj på og putte ham..

Kommer han til at bedre kan lide at være derude end hjemme hos hans mor..

Skal vi nu til at konkurrere om hvem der kan forkæle ham mest - skal jeg hverdag mens han er på samvær , frygte at gå på facebook for hvis der dukker et billede op med hende og min søn ..

Kan sleeet ikke bære tanken

Hvordan taklet i det?
Har i nogen gode råd til mig?

Hun vil på ingen måde kunne overtage din plads som din søns mor.

Det er ikke en konkurrence om hvem der forkæler mesg os , og sådan skal det heller ikke være og der vil sikkert være tidspunkter hvor han bliver vred på dig og siger at han bedre kan lide din X's kæreste osv. 

Sådan er det, men se på det fra hans side, din søn skal have en person i sit liv som har et forhold til hans far en kvinde der IKKE er hans mor, han skal bygge tillid til en ny person som kommer til at have nocet at skulle have sagt når han er hos dem, plus at han også måske kommer til at holde af hende, der bliver du nødt til som mor at være supportive og acceptere at det altså er sådan landet ligger, du får, hvis du ikke allerede har en, en ny kæreste som også skal møde din søn og skabe et forhold til ham hvis det er du skal kunne have et godt forhold. Det er svært at skabe tillid og det er endnu sværer hvis der er en part man elsker hæjt viser at hun (i dette tilfælde dig) ikke bryder sig om at ens barn skal begynde at syntes om en anden kvinde som ikke er hans mor. Og så kan det være det bliver ugrolig svært for hans far og ham at have et godt forhold, for hvis din søn kan mærke at du ikke støtter op omkring at han skal bonde med hans fars nye kæreste, så vil han højest sandsyneligt skubbe både hende og hans far væk. Det er ikke sjovt for nogen parter, så saml dig selv sammen, kom dig over at jeres forhold gik i vasken selvom det er svært, og accepter at landt ligger som det gør og gør dit bedste for at din søn trives ligegyldig hvilke omgivelser han befinder sig i. 

Styrk ham. Han lærer jo også at acceptere fremmede som gerne vil ham  ed at se hans forældre gøre det samme, du behøver måske ikke at blive perle  ven med hende men hav respekt for hende som vwd enhver anden person du møder på din vej, så kan du sidde og forbande hende når din søn ikke er i nærheden. 

Og kan du ikke holde ud at se billeder på facebook af din søn med hende så slet din x fra facebook. Kom videre.

du sytes sikkert at det jeg skriver er hårdt og uretfærdigt, men det er kærligt ment. 

Nåf man har børn der står mellem en far og en mor skal man tænke på barnets bedste først. Undgå splid, problemer os. I hans nærvær og tal pænt om hende når han er der, fordi jeg har selv været drt barn hvis forældre ikke kunne skilles på en ordenlig måde, som læssede alle deres dårligdomme af på os.! Det er bestemt ikke sjovt.