Jeg tror stadig det er en drøm.. Tænker ofte tilbage på mit ammeforløb med Rose. Hvordan jeg ikke kunne lægge hende til, måtte bruge suttebrikker, jeg troede hun ikke blev mæt, jeg fik brystbetændelse, min produktion blev nedsat grundet kolikstress og manglende hvile, jeg måtte supplere med MME fra start osv. osv. Alle de tåre jeg græd! Allerede da hun var et par dage gammel, havde hun smagt og fået MME for første gang, fordi det bare ikke ville fungere for mig.
I dag er James 3 uger og 3 dage gammel. Og han har ikke fået noget som helst andet end brystmælk! Ikke en gang sukkervand for at dulme en urolig baby. Og han har kun fået det direkte fra kilden! Ingen trælse udmalkninger, ingen modermælk på kop eller flaske, bare modermælk og direkte fra brystet!
Jeg har virkelig taget den indstilling denne gang, at jeg gider OVERHOVEDET ikke bekymre mig om amning. Han ammes, og jeg bruger suttebrikker, og sådan er det bare. Jeg ammer, når han melder sig, og så er jeg fløjtende ligeglad om der er gået 1 eller 4 timer - Jeg friammer, og lytter til hans behov, jeg skema-ammer ikke. Og det kører bare så fantastisk! 
Jeg fik min endelige bekræftelse i dag. Jeg var spændt på hans vægt nu min mælk har fundet sit passende lejde, og jeg er nået dertil hvor brysterne altid er bløde og aldrig store og mælkespændte. Jeg har haft en lille tvivl om det ødelagde noget for min mælkemængde, at jeg brugte suttebrikker, så jeg havde brug for den sidste og endelige bekræftelse.
Og det fik jeg i dén grad!
Sundhedsplejersken var her i dag. Da han blev vejet for 18 dage siden, vejede han 4500 gram og var en 57 cms penge.
Og i dag? 5300 gram og 59 cm!!! Min lille sumofyr har taget 800 gram på, på 18 dage!
Det er jo HELT vildt! Min SP sagde, at det bare var SÅ flot, og det var tydeligt han stortrives, og han havde også en meget imponerende og fastholdende øjenkontakt af sin alder
Stor ros til mig, og vi blev enige om, at så var der vist ingen grund til at veje ham i tide og utide som vi måtte gøre med Rose 
Så bare et jubelindlæg! Nu vil jeg fortsætte ufortrødent med at fuldamme og friamme, ingen skema-amning, ingen bekymringer (for nu
) just do it 
(Ps. det er ikke ment som at træde på dem der har ammeproblemer, det er bare en indre jubel, fordi jeg ikke fik det til at fungere med Rose og måtte gå på flaske - det har betydet meget for mig, at det skulle køre denne gang!)
Se bort fra tøsesutten 