HJÆLP!!! vi føler os magtesløse(lang)

Hejsa

 

Jeg håber virkelig at der er nogen der har lidt overskud og lyst til at give os deres mening, om hvad vi skal gøre.

Vi er en lille familie på 4 (snart 5 til dec) vi har en dreng på 3 år og en pige hveranden weekend på 4.

Vil prøve at gøre problemet enkelt. hvilket er rigtig svært da det hele er en rodet omgang.

Problemet er vores hveranden weekend datter på 4 år. Hun bor hos sin mor og mors kæreste og vi har hende så hveranden fredag til søndag, hvilket virker fint nok for os alle lige pt.

Hun er virkelig den dejligeste og sødeste pige man kunne forstille sig, og selvom hun ikke er "min egen" datter, så elsker jeg hende virkelig lige så højt som vores søn.

Denne søde lille pige, har simpelthen bare så svært ved rigtig mange ting, hun er nu over 4 år og har stadig rigtig svært ved at udtale almindelige ord som far

Hun har svært ved at være i lukkede rum, også selvom vi er sammen med hende f.eks hvis hun er i bad og vi lukker døren så det ikke trækker. Hun går i panik og skriger/græder voldsomt.

Hun kan slet ikke acceptere et nej og har svært ved at koncentrere sig, det er som om hun bliver nervøs. Her i weekenden havde hun hoppet på trampolin sammen med sin lillebror og vil derefter hen og gynge. Jeg ville hjælpe hende med at komme med fra trampolinen, men da jeg er i starten af min graviditet med vores 3 barn, ville jeg gerne hjælpe hende til selv at kravle ned af stigen. Jeg fortalte hende (roligt) at hvis hun vendte sig om og lagde sig på maven ville hun kunne mærke med fødderne på trinene og jeg selvfølgelig var der til at holde hende imens. da jeg så sagde prøv og kig ned på fødderne og se om stangen er der, gik hun fuldstændig i panik.

Hun græd og skreg. Hun sagde ikke nej eller lign. men skreg bare.

Det forvirrede mig enormt, men jeg løftede hende derefter ned og så gik det hele over igen.

Både hendes far og jeg er meget bekymret over de her episoder, og vil jo bare gerne hjælpe hende, men det er som om hun tænker helt anerledes, og jeg i hvertfald ikke kan komme helt ind til hende.

Hun er en glad men stille pige, utrolig omsorgsfuld og er meget opmrksom på alt hvad vi gør.

Nogle weekender har hun haft sagt at hun havde ondt forskellige steder, men det virker som om det var fordi hun manglede noget kontakt, selvom vi faktisk er over hende konstant, vi tager utrolig meget hensyn til at der på ingen måde må gøres forskel og at hun altid får en god weekend.

Min kærestes og hendes mors forhold er elendigt, moren startede med at nægte ham samvær og siden da har alt kørt gennem statsamtet.

Det helt store problem er nu at vi for ca 3 mdr siden, opdagede at hun sidder uden autostol i mors bil, når hun bliver hentet om søndagen. Hun er 4 år gammel, 107cm høj og vejer 15,4 kg .

Efter min mening er det så uansvarligt som noget kan være.. Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at sætte hende på forsædet kun med alm sele når vi kører. Fra os og hjem til moren er der ca 50 km.

Vi har underrettet både politi om det med selen

Skrevet et personligt brev til kommunen hvor vores datter bor omkring hendes trivsel hos os og hvordan hun reagere samt hendes manglende sprog og det samme har vi til statsamtet.

Min kæreste har været på kommune og fik ikke en disse ud af det, tværdigmod så virkede de slet ikke interesseret og har lukke sagen.

Statsamtet sagde bare at han bare skulle være glad for at have samvær med sin datter.

Jeg vil her gøre det helt klart at hendes far/min kæreste på intet tidspunkt har været voldelig, været påvirket hverken af druk eller stoffer når han har haft hende (selvfølgelig nyder vi lidt vin eller han tager en tur i byen engang imellem men det gør alle jo, IGEN ikke i nærheden af hans datter) og har aldrig virket truende. Kort og godt er han en helt almindelig far som ønsker det bedste for hans datter.

Hvad skal vi gøre???

Jeg synes inderligt at vi har prøvet alt, men intet bliver tage alvorligt ..

Vi overvejer nu at få lavet samværet om så vi henter hende om fredagen i børnehave og aflevere igen mandag, simpelthen for at få noget kontakt til hendes børnehave.

Samtidig har vi snakket om at tilbageholde hende om søndagen hvor mor kommer og henter, og så nægte hende at køre med hende uden en autostol. Må man det?? eller skyder han sig selv i foden hvis hun efterfølgende går i amtet med det ??

 

Håber i kan hjælpe os

 

Hilsen en meget bekymret familie

Hey jeg syntes det er svært at råde dig til om i skal holde hende tilbage pga manglene stol... jeg personligt hade gjordt det for min datters skyld hvis der nu en dag sker noget så er det forsent.. men kan ikk forstå at dem i har kontaktet ikk gør noget det såå forkert men såden er det oftest syntes jeg detsværre :/

Jeg ville helt klart prøve at kæmpe for at få hende mere det virker som om hun må mangle noget i hverdagen.. kan mam slet ikke komme ind til moren og spørge hende hva hendes megning er?

Ved godt det nok lyder helt hen i hampen, men kunne I ikke kontakte politiet og hører om de har en betjent der kunne komme og 'overvåge' hentningen af din kærestes datter? Altså så moren få en ordentlig lærerstreg hvad angår at kører med hende uden autostol.

Ellers havde jeg nok nægtet at lade moren tage hende med.

Derudover synes jeg I skal få det lavet samværet om, som du selv beskriver, så I henter i børnehaven fredag og afleverer mandag. Det er en masse kørsel for jer, men I vil jo kun pigens bedste.
Hvis I får det gennemført, synes jeg I skal tage en god snak med børnehaven efter et par uger eller tre og så hører dem hvad de siger til pigens sprog og udvikling. For umiddelbart tyder det ikke på at det ville hjælpe at snakke med moren.

skatja skriver:

Hejsa

 

Jeg håber virkelig at der er nogen der har lidt overskud og lyst til at give os deres mening, om hvad vi skal gøre.

Vi er en lille familie på 4 (snart 5 til dec) vi har en dreng på 3 år og en pige hveranden weekend på 4.

Vil prøve at gøre problemet enkelt. hvilket er rigtig svært da det hele er en rodet omgang.

Problemet er vores hveranden weekend datter på 4 år. Hun bor hos sin mor og mors kæreste og vi har hende så hveranden fredag til søndag, hvilket virker fint nok for os alle lige pt.

Hun er virkelig den dejligeste og sødeste pige man kunne forstille sig, og selvom hun ikke er "min egen" datter, så elsker jeg hende virkelig lige så højt som vores søn.

Denne søde lille pige, har simpelthen bare så svært ved rigtig mange ting, hun er nu over 4 år og har stadig rigtig svært ved at udtale almindelige ord som far

Hun har svært ved at være i lukkede rum, også selvom vi er sammen med hende f.eks hvis hun er i bad og vi lukker døren så det ikke trækker. Hun går i panik og skriger/græder voldsomt.

Hun kan slet ikke acceptere et nej og har svært ved at koncentrere sig, det er som om hun bliver nervøs. Her i weekenden havde hun hoppet på trampolin sammen med sin lillebror og vil derefter hen og gynge. Jeg ville hjælpe hende med at komme med fra trampolinen, men da jeg er i starten af min graviditet med vores 3 barn, ville jeg gerne hjælpe hende til selv at kravle ned af stigen. Jeg fortalte hende (roligt) at hvis hun vendte sig om og lagde sig på maven ville hun kunne mærke med fødderne på trinene og jeg selvfølgelig var der til at holde hende imens. da jeg så sagde prøv og kig ned på fødderne og se om stangen er der, gik hun fuldstændig i panik.

Hun græd og skreg. Hun sagde ikke nej eller lign. men skreg bare.

Det forvirrede mig enormt, men jeg løftede hende derefter ned og så gik det hele over igen.

Både hendes far og jeg er meget bekymret over de her episoder, og vil jo bare gerne hjælpe hende, men det er som om hun tænker helt anerledes, og jeg i hvertfald ikke kan komme helt ind til hende.

Hun er en glad men stille pige, utrolig omsorgsfuld og er meget opmrksom på alt hvad vi gør.

Nogle weekender har hun haft sagt at hun havde ondt forskellige steder, men det virker som om det var fordi hun manglede noget kontakt, selvom vi faktisk er over hende konstant, vi tager utrolig meget hensyn til at der på ingen måde må gøres forskel og at hun altid får en god weekend.

Min kærestes og hendes mors forhold er elendigt, moren startede med at nægte ham samvær og siden da har alt kørt gennem statsamtet.

Det helt store problem er nu at vi for ca 3 mdr siden, opdagede at hun sidder uden autostol i mors bil, når hun bliver hentet om søndagen. Hun er 4 år gammel, 107cm høj og vejer 15,4 kg .

Efter min mening er det så uansvarligt som noget kan være.. Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at sætte hende på forsædet kun med alm sele når vi kører. Fra os og hjem til moren er der ca 50 km.

Vi har underrettet både politi om det med selen

Skrevet et personligt brev til kommunen hvor vores datter bor omkring hendes trivsel hos os og hvordan hun reagere samt hendes manglende sprog og det samme har vi til statsamtet.

Min kæreste har været på kommune og fik ikke en disse ud af det, tværdigmod så virkede de slet ikke interesseret og har lukke sagen.

Statsamtet sagde bare at han bare skulle være glad for at have samvær med sin datter.

Jeg vil her gøre det helt klart at hendes far/min kæreste på intet tidspunkt har været voldelig, været påvirket hverken af druk eller stoffer når han har haft hende (selvfølgelig nyder vi lidt vin eller han tager en tur i byen engang imellem men det gør alle jo, IGEN ikke i nærheden af hans datter) og har aldrig virket truende. Kort og godt er han en helt almindelig far som ønsker det bedste for hans datter.

Hvad skal vi gøre???

Jeg synes inderligt at vi har prøvet alt, men intet bliver tage alvorligt ..

Vi overvejer nu at få lavet samværet om så vi henter hende om fredagen i børnehave og aflevere igen mandag, simpelthen for at få noget kontakt til hendes børnehave.

Samtidig har vi snakket om at tilbageholde hende om søndagen hvor mor kommer og henter, og så nægte hende at køre med hende uden en autostol. Må man det?? eller skyder han sig selv i foden hvis hun efterfølgende går i amtet med det ??

 

Håber i kan hjælpe os

 

Hilsen en meget bekymret familie

Hvis de har fælles forældremyndighed så kan faderen jo ganske enkel ringe i bhv og høre ad.

skatja skriver:

Hejsa

 

Jeg håber virkelig at der er nogen der har lidt overskud og lyst til at give os deres mening, om hvad vi skal gøre.

Vi er en lille familie på 4 (snart 5 til dec) vi har en dreng på 3 år og en pige hveranden weekend på 4.

Vil prøve at gøre problemet enkelt. hvilket er rigtig svært da det hele er en rodet omgang.

Problemet er vores hveranden weekend datter på 4 år. Hun bor hos sin mor og mors kæreste og vi har hende så hveranden fredag til søndag, hvilket virker fint nok for os alle lige pt.

Hun er virkelig den dejligeste og sødeste pige man kunne forstille sig, og selvom hun ikke er "min egen" datter, så elsker jeg hende virkelig lige så højt som vores søn.

Denne søde lille pige, har simpelthen bare så svært ved rigtig mange ting, hun er nu over 4 år og har stadig rigtig svært ved at udtale almindelige ord som far

Hun har svært ved at være i lukkede rum, også selvom vi er sammen med hende f.eks hvis hun er i bad og vi lukker døren så det ikke trækker. Hun går i panik og skriger/græder voldsomt.

Hun kan slet ikke acceptere et nej og har svært ved at koncentrere sig, det er som om hun bliver nervøs. Her i weekenden havde hun hoppet på trampolin sammen med sin lillebror og vil derefter hen og gynge. Jeg ville hjælpe hende med at komme med fra trampolinen, men da jeg er i starten af min graviditet med vores 3 barn, ville jeg gerne hjælpe hende til selv at kravle ned af stigen. Jeg fortalte hende (roligt) at hvis hun vendte sig om og lagde sig på maven ville hun kunne mærke med fødderne på trinene og jeg selvfølgelig var der til at holde hende imens. da jeg så sagde prøv og kig ned på fødderne og se om stangen er der, gik hun fuldstændig i panik.

Hun græd og skreg. Hun sagde ikke nej eller lign. men skreg bare.

Det forvirrede mig enormt, men jeg løftede hende derefter ned og så gik det hele over igen.

Både hendes far og jeg er meget bekymret over de her episoder, og vil jo bare gerne hjælpe hende, men det er som om hun tænker helt anerledes, og jeg i hvertfald ikke kan komme helt ind til hende.

Hun er en glad men stille pige, utrolig omsorgsfuld og er meget opmrksom på alt hvad vi gør.

Nogle weekender har hun haft sagt at hun havde ondt forskellige steder, men det virker som om det var fordi hun manglede noget kontakt, selvom vi faktisk er over hende konstant, vi tager utrolig meget hensyn til at der på ingen måde må gøres forskel og at hun altid får en god weekend.

Min kærestes og hendes mors forhold er elendigt, moren startede med at nægte ham samvær og siden da har alt kørt gennem statsamtet.

Det helt store problem er nu at vi for ca 3 mdr siden, opdagede at hun sidder uden autostol i mors bil, når hun bliver hentet om søndagen. Hun er 4 år gammel, 107cm høj og vejer 15,4 kg .

Efter min mening er det så uansvarligt som noget kan være.. Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at sætte hende på forsædet kun med alm sele når vi kører. Fra os og hjem til moren er der ca 50 km.

Vi har underrettet både politi om det med selen

Skrevet et personligt brev til kommunen hvor vores datter bor omkring hendes trivsel hos os og hvordan hun reagere samt hendes manglende sprog og det samme har vi til statsamtet.

Min kæreste har været på kommune og fik ikke en disse ud af det, tværdigmod så virkede de slet ikke interesseret og har lukke sagen.

Statsamtet sagde bare at han bare skulle være glad for at have samvær med sin datter.

Jeg vil her gøre det helt klart at hendes far/min kæreste på intet tidspunkt har været voldelig, været påvirket hverken af druk eller stoffer når han har haft hende (selvfølgelig nyder vi lidt vin eller han tager en tur i byen engang imellem men det gør alle jo, IGEN ikke i nærheden af hans datter) og har aldrig virket truende. Kort og godt er han en helt almindelig far som ønsker det bedste for hans datter.

Hvad skal vi gøre???

Jeg synes inderligt at vi har prøvet alt, men intet bliver tage alvorligt ..

Vi overvejer nu at få lavet samværet om så vi henter hende om fredagen i børnehave og aflevere igen mandag, simpelthen for at få noget kontakt til hendes børnehave.

Samtidig har vi snakket om at tilbageholde hende om søndagen hvor mor kommer og henter, og så nægte hende at køre med hende uden en autostol. Må man det?? eller skyder han sig selv i foden hvis hun efterfølgende går i amtet med det ??

 

Håber i kan hjælpe os

 

Hilsen en meget bekymret familie

jeg tror desværrer ikke at det hjælper at tilbage holde hende, tror at det gør det sværer at få mere samvær,for tænker bare at nå de ikke gør noget nå du har nævnt alle tinge, sågør det andet nok heller ikke.

hvis de har fælles forældremyndighed så ville jeg nok ringe til børnehaven og hører hvordan hun er der og evt beskrive hvordan hun er hos jer

betina23 skriver:

Hey jeg syntes det er svært at råde dig til om i skal holde hende tilbage pga manglene stol... jeg personligt hade gjordt det for min datters skyld hvis der nu en dag sker noget så er det forsent.. men kan ikk forstå at dem i har kontaktet ikk gør noget det såå forkert men såden er det oftest syntes jeg detsværre :/

Jeg ville helt klart prøve at kæmpe for at få hende mere det virker som om hun må mangle noget i hverdagen.. kan mam slet ikke komme ind til moren og spørge hende hva hendes megning er?

ja det er også der vi står nu. Vi ansøger om ændret samvær gennem amtet og så må vi se hvad der sker.

Vi mødte tilfældigt politiet i går, og min kæreste kunne ikke undgå at gå hen og spørge hvad betjenten ville råde os til at gøre.

Betjenten virkede ret ligeglad og sagde at hvis vi tilbageholder hende når mor vil hente, og ringer til politiet, så skal vi være heldige hvis de kommer ud, fordi det bliver lavprioriteret hos politiet, frem for en tyveri anmeldelse.

Min kæreste sagde så at ja sådan var systemet jo, men hvad så hvis moren og hans datter kører galt og hans datter flyver ud gennem vinduet, så bliver det ligepludselig højprioriteret. og ja så har vi ingen datter mere

Jeg personligt kan simpelthen ikke forstå hvorfor man ikke tager denne henvendelse seriøst når det handler om 3 mdr hvor hun har kørt uden autostol. Det ender jo galt. det behøver jo ikke engang være morens kørsel, men en anden bil som kunne køre op i røven af hende i høj fart. Man ved jo aldrig hvem der kører på vejene. 

Desværre er moren slet ikke til at snakke med, vi har 4 autostole stående og har sagt vi gerne vil give hende den ene, hvis det er fordi hun ikke har penge til en. Hendes svar var " nej, jeg må gerne køre med hende sådan her" Jeg tror virkelig ikke hun ved bedre. Jeg har overvejet at udskrive billeder til hende af børn der ikke har haft sele på eller som ikke har siddet i en autostol for at skræmme hende lidt. men burde det virkelig være nødvendigt? Jeg tænker lidt hun er altså 26 år , hun burde vide bedre!!!

det her sikkerhedsproblem fylder simpelthen så meget i vores hoveder, og det er dybt frustrerende at man ikke bliver taget alvorligt af hverken politiet eller hendes bopælskommune. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

helle85 skriver:

jeg tror desværrer ikke at det hjælper at tilbage holde hende, tror at det gør det sværer at få mere samvær,for tænker bare at nå de ikke gør noget nå du har nævnt alle tinge, sågør det andet nok heller ikke.

hvis de har fælles forældremyndighed så ville jeg nok ringe til børnehaven og hører hvordan hun er der og evt beskrive hvordan hun er hos jer

Tak for dit svar

Ja jeg tror du har ret, jeg vil råde min kæreste til at kontakte dem og bede om et møde med ham, så han kan fnde ud af hvad der sker.

 

Silas&Mille skriver:

Ved godt det nok lyder helt hen i hampen, men kunne I ikke kontakte politiet og hører om de har en betjent der kunne komme og 'overvåge' hentningen af din kærestes datter? Altså så moren få en ordentlig lærerstreg hvad angår at kører med hende uden autostol.

Ellers havde jeg nok nægtet at lade moren tage hende med.

Derudover synes jeg I skal få det lavet samværet om, som du selv beskriver, så I henter i børnehaven fredag og afleverer mandag. Det er en masse kørsel for jer, men I vil jo kun pigens bedste.
Hvis I får det gennemført, synes jeg I skal tage en god snak med børnehaven efter et par uger eller tre og så hører dem hvad de siger til pigens sprog og udvikling. For umiddelbart tyder det ikke på at det ville hjælpe at snakke med moren.

Tak for dit svar

 

Ja det kunne også være en mulighed. Jeg må prøve at snakke med kæresten om det, lige nu synes jeg det er den eneste mulighed vi har for at se om det kun er hos os hun er sådan eller om det også er der.

Mht. autostol så er vi simpelthen på bar bund, vi kan ikke rigtig blive afklaret med hvad vi mere skal gøre. Politiet er simpelthen ligeglade, det er en lavprioritering som de siger.

Jeg personligt ville tilbageholde hende og gøre det klart for moren om at hun ikke får hende med hjem før hun har en autostol i bilen. Ellers så må hun jo kontakte fogeden og så kan de få forklaringen når de kommer.

Min kæreste er så bange for at gøre som jeg, fordi han er sikker på at have amtet imod ham i sidste ende. i forvejen går det ikke ret godt når de har været til møder derinde, så han tror han vil skyde sig selv i foden. 

Delvist forstår jeg ham udmærket, jeg vil simpelthen bare ikke miste vores lille prinsesse. Hun betyder alt for os og det gør så ondt at tænke på hvad der kan ske med hende, og ikke mindst at vi føler vi intet kan gøre

 

er der fælles forældremyndighed?

 

Hejsa

 

Jeg håber virkelig at der er nogen der har lidt overskud og lyst til at give os deres mening, om hvad vi skal gøre.

Vi er en lille familie på 4 (snart 5 til dec) vi har en dreng på 3 år og en pige hveranden weekend på 4.

Vil prøve at gøre problemet enkelt. hvilket er rigtig svært da det hele er en rodet omgang.

Problemet er vores hveranden weekend datter på 4 år. Hun bor hos sin mor og mors kæreste og vi har hende så hveranden fredag til søndag, hvilket virker fint nok for os alle lige pt.

Hun er virkelig den dejligeste og sødeste pige man kunne forstille sig, og selvom hun ikke er "min egen" datter, så elsker jeg hende virkelig lige så højt som vores søn.

Denne søde lille pige, har simpelthen bare så svært ved rigtig mange ting, hun er nu over 4 år og har stadig rigtig svært ved at udtale almindelige ord som far

Hun har svært ved at være i lukkede rum, også selvom vi er sammen med hende f.eks hvis hun er i bad og vi lukker døren så det ikke trækker. Hun går i panik og skriger/græder voldsomt.

Hun kan slet ikke acceptere et nej og har svært ved at koncentrere sig, det er som om hun bliver nervøs. Her i weekenden havde hun hoppet på trampolin sammen med sin lillebror og vil derefter hen og gynge. Jeg ville hjælpe hende med at komme med fra trampolinen, men da jeg er i starten af min graviditet med vores 3 barn, ville jeg gerne hjælpe hende til selv at kravle ned af stigen. Jeg fortalte hende (roligt) at hvis hun vendte sig om og lagde sig på maven ville hun kunne mærke med fødderne på trinene og jeg selvfølgelig var der til at holde hende imens. da jeg så sagde prøv og kig ned på fødderne og se om stangen er der, gik hun fuldstændig i panik.

Hun græd og skreg. Hun sagde ikke nej eller lign. men skreg bare.

Det forvirrede mig enormt, men jeg løftede hende derefter ned og så gik det hele over igen.

Både hendes far og jeg er meget bekymret over de her episoder, og vil jo bare gerne hjælpe hende, men det er som om hun tænker helt anerledes, og jeg i hvertfald ikke kan komme helt ind til hende.

Hun er en glad men stille pige, utrolig omsorgsfuld og er meget opmrksom på alt hvad vi gør.

Nogle weekender har hun haft sagt at hun havde ondt forskellige steder, men det virker som om det var fordi hun manglede noget kontakt, selvom vi faktisk er over hende konstant, vi tager utrolig meget hensyn til at der på ingen måde må gøres forskel og at hun altid får en god weekend.

Min kærestes og hendes mors forhold er elendigt, moren startede med at nægte ham samvær og siden da har alt kørt gennem statsamtet.

Det helt store problem er nu at vi for ca 3 mdr siden, opdagede at hun sidder uden autostol i mors bil, når hun bliver hentet om søndagen. Hun er 4 år gammel, 107cm høj og vejer 15,4 kg .

Efter min mening er det så uansvarligt som noget kan være.. Jeg ville personligt aldrig kunne finde på at sætte hende på forsædet kun med alm sele når vi kører. Fra os og hjem til moren er der ca 50 km.

Vi har underrettet både politi om det med selen

Skrevet et personligt brev til kommunen hvor vores datter bor omkring hendes trivsel hos os og hvordan hun reagere samt hendes manglende sprog og det samme har vi til statsamtet.

Min kæreste har været på kommune og fik ikke en disse ud af det, tværdigmod så virkede de slet ikke interesseret og har lukke sagen.

Statsamtet sagde bare at han bare skulle være glad for at have samvær med sin datter.

Jeg vil her gøre det helt klart at hendes far/min kæreste på intet tidspunkt har været voldelig, været påvirket hverken af druk eller stoffer når han har haft hende (selvfølgelig nyder vi lidt vin eller han tager en tur i byen engang imellem men det gør alle jo, IGEN ikke i nærheden af hans datter) og har aldrig virket truende. Kort og godt er han en helt almindelig far som ønsker det bedste for hans datter.

Hvad skal vi gøre???

Jeg synes inderligt at vi har prøvet alt, men intet bliver tage alvorligt ..

Vi overvejer nu at få lavet samværet om så vi henter hende om fredagen i børnehave og aflevere igen mandag, simpelthen for at få noget kontakt til hendes børnehave.

Samtidig har vi snakket om at tilbageholde hende om søndagen hvor mor kommer og henter, og så nægte hende at køre med hende uden en autostol. Må man det?? eller skyder han sig selv i foden hvis hun efterfølgende går i amtet med det ??

 

Håber i kan hjælpe os

 

Hilsen en meget bekymret familie

Jeg synes det er en rigtig, rigtig dårlig idé at tilbageholde p.g.a. autostolen. Jeg tror kun at det kan give jer problemer.

Det er rent faktisk sådan at børn over tre år godt må sidde uden autostol hvis der allerede er to autostole i brug til mindre børn. Plus alle børn, selv helt små babyer, må være uden autostol i taxaer. Man har altså vurderet at risikoen for at der sker noget, er minimal. Sandsynligheden for at pigen kommer ud for en ulykke på en legeplads eller ved at krydse en gade er sikkert pænt større end for at der skulle ske noget i bilen.

Personligt ville jeg lade den ligge og fokusere på at få så positivt et forhold som muligt med moren så I kan få den ekstra dag med pigen som I gerne vil. Det kan ikke hjælpe jer i statsforvaltningen at skabe problemer angående en petitesse (måske ikke for jer, men for andre, inklusiv politiet) som ingen vil gøre noget ved.

Jeg kan godt forstå at I er frustrerede over situationen og jeg håber at det lykkes jer at få mere tid med pigen.