Jeg står i den lorte situation at jeg inde i mit hovede ved det er bedst at smutte fra min kæreste, men jeg kan bare ikke...
Vi har været sammen i 10år og han har tillagt sig en vane som jeg ikke vil acceptere, ud over dette er han blevet ualmindeligt doven, i den grad at han ikke kan finde ud af at skaffe penge på bordet... vi har i halvandet år levet af min lave indkomst og nogle gange lidt fra ham .. jeg holder ikke til det mere, jeg har aldrig pemge til mig selv eller vores fælles datter, vi lever fra hånd til mund og skal altid ud og låne penge for at kunne få mad...
Mor problem er at jeg er så pisse konfliktsky, han er jo olke en dårlig far eller kæreste, overhovedet, der er bare de her to ting som jeg ikke kan klare mere...
Har sagt at han fik sidste chance til at ændre sig, det lovede han IGEN at gore, men intet er sket...
Mit problem er at jeg ikke kan starte samtalen, jeg ønsker ikke at såre ham, men samtidig sårer de5 jo mig dagligt den måde han er blevet på...
Fuck det blev forvirrende, og er ikk sikker på at det er forståeligt, men håber nogen har et råd til hvordan jeg tager tyren ved hornene...
Anmeld
