Nervøs :( og ked på deres vejne

Jeg har brug for at være anonym da jeg har familie herinde.. 

Vi skal holde barnedåb næste weekend, det er fantastisk og vi glæder os.. Dog er der en ting som bekymre mig, min svigerinde  

hun har fået fjernet begge æggeleder og har derfor ikke så gode ods med at blive gravid.. Alligevel er det lykkes ret mange gange, de har dog mistet alle deres fostre, sidst en lille dreng i uge 15, jeg fødte min søn en måned efter hun havde haft termin, hvilket hun selvf. ikke tog pænt, hun vil ikke i nærheden af min søn, eller vores ældste, det skal siges at hun nu er 33 og de startede PB da hun var 24. Så hun er altså ved at miste modet og at hendes mands 11 år yngre bror nu har to børn, det kan hun slet ikke snuppe ,, 

de har så sagt ja til at komme med til dåben (hvilket vi var glade, men overrasket over)

aner ikke hvordan jeg skal forholde mig til dem, de bliver de eneste uden børn, og hun græd sidst hin så mig og min søn.. Så er nervøs  

skal jeg opsøge hende? Eller lade hende være til hun måske kommer til mig ? 

Og kan jeg gøre dagen nemmere for hende på nogen måde ?  

Åh hvor er den svær!

Det er utrolig synd for din svigerinde, ingen tvivl om det. Hun må have det helt igennem forfærdeligt. Det lyder til at bitterheden har ramt hende, og det er da fuldt forståeligt.

Men du er ikke ansvarlig for hendes lykke/ulykke. Det er ikke din skyld at hun mister og at du har et dejligt barn. Det er jo ikke noget du har gjort med vilje for at såre hende.

Hvis jeg var dig ville jeg vise hende at du er der for hende. At du vil lytte hvis hun har brug for det.

Men du skal også glæde dig over din lille søn. Det er ok at du er glad for ham, også selvom din svigerinde er ulykkelig. Det er jeres barns barnedåb og i har ret til at glædes over det og nyde dagen!

Håber i får en skøn dåb.

Faith skriver:

Åh hvor er den svær!

Det er utrolig synd for din svigerinde, ingen tvivl om det. Hun må have det helt igennem forfærdeligt. Det lyder til at bitterheden har ramt hende, og det er da fuldt forståeligt.

Men du er ikke ansvarlig for hendes lykke/ulykke. Det er ikke din skyld at hun mister og at du har et dejligt barn. Det er jo ikke noget du har gjort med vilje for at såre hende.

Hvis jeg var dig ville jeg vise hende at du er der for hende. At du vil lytte hvis hun har brug for det.

Men du skal også glæde dig over din lille søn. Det er ok at du er glad for ham, også selvom din svigerinde er ulykkelig. Det er jeres barns barnedåb og i har ret til at glædes over det og nyde dagen!

Håber i får en skøn dåb.

 

Er bare så ked på deres vegne  

Og kan godt forstå de er ved st miste modet på At det nok skal lykkes.. 

Vil bare helst ikke have det ender med at hun går ud på toilettet og græder ligesom da den ældste  lev døbt .. 

Menjo vi skal da nok glæde os over dagen og bores søn  

men alligevel, kan man ikke helt lade være med at håbe de selv kommer til at opleve det.. 

Anonym skriver:

Jeg har brug for at være anonym da jeg har familie herinde.. 

Vi skal holde barnedåb næste weekend, det er fantastisk og vi glæder os.. Dog er der en ting som bekymre mig, min svigerinde  

hun har fået fjernet begge æggeleder og har derfor ikke så gode ods med at blive gravid.. Alligevel er det lykkes ret mange gange, de har dog mistet alle deres fostre, sidst en lille dreng i uge 15, jeg fødte min søn en måned efter hun havde haft termin, hvilket hun selvf. ikke tog pænt, hun vil ikke i nærheden af min søn, eller vores ældste, det skal siges at hun nu er 33 og de startede PB da hun var 24. Så hun er altså ved at miste modet og at hendes mands 11 år yngre bror nu har to børn, det kan hun slet ikke snuppe ,, 

de har så sagt ja til at komme med til dåben (hvilket vi var glade, men overrasket over)

aner ikke hvordan jeg skal forholde mig til dem, de bliver de eneste uden børn, og hun græd sidst hin så mig og min søn.. Så er nervøs  

skal jeg opsøge hende? Eller lade hende være til hun måske kommer til mig ? 

Og kan jeg gøre dagen nemmere for hende på nogen måde ?  

At hun vælger at tage med viser jo at hun er interesseret i jer og jeres børn - også selvom det er skide hårdt for hende... Jeg synes det er stærkt gået af hende at hun vælger at tage med, og hvis det så bliver for meget og hun må en tur på toilettet og græde ud, så lad hende gøre det... Jeg har selv været i en situation hvor alle andre havde babyboom og det bare ikke ville lykkes for os, og det var satme også hårdt, men selvom det er hårdt at se på andre børn i familien, holder man jo ikke mindre af dem af den grund... Man skal bare lige have tid til at samle sig om det nogle gange...

Jeg synes det er rigtig dejligt at du tænker så meget på hende, og jeg tror det bedste du kan gøre er at lade hende være sig selv, og hvis hun har brug for at tude ud, så lad hende det, hvis hun har brug for at tale om det, så lyt til hende, og har hun brug for at holde sig lidt på afstand af børnene, så lad hende gøre det...

Jeg er sikker på hun selvfølgelig holder af jeres børn, og gerne vil være med i deres liv, men det er bare rigtig hårdt for hende, og det er jo fuldt ud forståeligt...

Tror bare du skal passe på ikke at holde afstand til hende, eller "ignorere" hende fordi du er bange for at såre hende.. Det tror jeg det bliver værre af (taler jo kun ud fra hvordan jeg selv ville have det)... Men er sikker på det nok skal gå, du lader jo til at være meget empatisk og obs på hende og hendes følelser...

God barnedåb