Hej Piger..
Som overskriften siger, så er min datter på 21 måneder gået over i juniorseng for en 14 dage siden. Det var faktisk slet ikke min mening at skifte allerede nu, men da hun begyndte at falde ud af tremmesengen op til flere gange hver aften og slog sig rigtig meget, bestemte vi os for at det var på tide at skifte.
Det med juniorseng er ikke gået vildt godt. Hun har aldrig været den store sover, heller ikke i tremmesengen, men der vidste vi jo hvor vi havde hende. Nu er det gået helt galt... Hun sover først efter en 3 timers lang kamp, og kan slet ikke klare en dag i dagplejen fordi at hun er så træt. Hun bliver overtræt af at rende oppe så længe om aftenen.
Hun springer faktisk op så snart hun er lagt i sengen. Hun bruger tiden på at lege og hygge. Vi har prøvet at lade hende lege, og håbet at hun selv ville finde i seng, men efter 3 timer var vi altså nødt til at stoppe hende. Vi har prøvet at sidde/sove hos hende. Men det virker heller ikke. Vi har i 14 dage nu fulgt hende ind i seng igen 70 gange pr. aften, og min mand og jeg er SÅ kvæstet.
Håber måske at der er andre der har stået i ligende situation og måske har nogle gode råd til at komme igennem denne overgang, så den bliver god for både barn og forældre 
Anmeld