Jeg vælger lige ano da jeg er lidt flov
jeg ved faktisk ikke hvordan jeg starter så vis det bliver rodet så det derfor,
jeg er vokset på med en alkoholsk familie alle i min familie drak hver eneste dag undtagen min moster og hendes mand. men ellers alle andre det har taget livet af min farfar farmor mormor og morfar. og olde forældre og min mors helbred er heller ikke for godt længere selv om hun kun er 47 år. men når man drikker så meget hverdag slider det på kroppen. min far er lige blevet afklæret ædru alkoholiker så et klap på skulderen skal han da havde 
Alså hele min barndom var min mor skide fuld konstant og brækked sig hele tiden og konstant i køkkenvasken lige ved siden af mit værelse!!! selv om der var kortere til toilet. det var hver nat og hver morgen jeg hadet det men skruet bare op for tv eller musik eller holdt mig for ørene....
jeg blev selv syg med opkast i over 6 uger hvor jeg kasted op hver gang jeg hosted som var rigtig rigtig tit. kunne ikke gå rundt uden at spanden skulle følge mig for et host og så ....
det tog meget hårdt på mig.
jeg fik så konstateret en leversygdom for 8 år siden som gør jeg ikke må drikke osv. min mor har den også bare slet ikke sammen sværhed så hun har kunne drikke alligevel.
så jeg har aldrig været fuld eller drukket for jeg risikere at miste livet. da min levertal er meget høje og min lever renser ikke så godt som den skal.
min kæreste havde aldrig været fuld da jeg lærte ham at kende.og sagde også han heller ikke vil være fuld ( hele den del af familien er også alkoholiker de drikker hver eneste dag og er pisse fulde)
men min kæreste kom på en god skole hvor der var fester og rejser til sunny beach og der var han fuld for første gang men brækked sig ikke og gjorde han heller ikke anden år...
men de to gange jeg har set ham fuld der har han brækked sig begge gange inden for 10 min efter han kommer ind af døren... og jeg reagere meget meget voldsomt på det jeg ryster over det hele og får ikke sovet om natten. fordi jeg er bange for han kaster op igen.... hader det virkelig meget. jeg frygter han får bræk syge engang og hader han drikker sig fuld når han kaster op ligeså snart han kommer hjem... jeg har tit været tæt på at slå op med ham inde i mit hoved fordi jeg har svært ved at leve med det men føler mig som verdens dårligste kæreste for når det måske er 3-4 gange om året så burde jeg kunne leve med det men er panisk over det. jeg får ryste tur bare ved tanken.
han ved hvordan jeg har det og han griner lidt fordi jeg har sagt vi skal havde en fast skraldespand i soveværelset da der er langt til toilet for jeg kan ikke tørre op vis han bliver syg engang og det kan han heller ikke selv.
jeg har ikke børn. men vil gerne havde det og håber jeg kan blive bedre til at håndtere det for det her er simpelhen forfærdeligt, vis jeg møder fulde mennesker går jeg heller en anden vej eller kæmpe bue uden om. vis der er en der laver den mindste opkast lyd så løber jeg væk. jeg føler mig lidt syg i hoved og ved ikke hvad jeg skal gøre for det tærre mig og har ikke råd til psygolog

undskyld det blev så langt