Jeg er på vej ned i en trist dal........

Lige pt har jeg lyst til at droppe hele projektet. Synes det er så svært at ens krop hele tiden er i alarmbredsskab!! Enten på grund af hormoner, spekulationer omkring æl-test, er alt som det skal være

Og så lige alle dem der selvfølgelig bare lige bliver gravide.
Jeg har altid sagt at jeg ikke ville blive sådan en der ikke kunne glædes på andres vegne - det kan jeg skam også godt, men for fanden det gør ondt

Vores parforhold lider også

min mand kan snart ikke overskue mere skemalagt sex, vi savner spontanitet!!
Jeg har fået tid til kursus i at stikke den 14 august, og vi har egentlig talt om at "holde pause" fra æl test, beregning osv osv. Men er det dumt, jeg er i tvivl.... Kan man i min alder tillade sig at spilde 4 mdr, når man har prøvet i snart to år og været i behandling i et år??
Er forvirret

og samtidig er følelsesregistret ved at
have spillet på alle tangenter

Andre der har haft lyst til at give op?? Synes det er så svært at tale med min mand om, så I får lige dagens opgivende opstød....
Anmeld