Hvad skal jeg stille op?!

Hej piger.

Sagen er den at jeg efter 3 år væk fra min eks har fundet sammen med ham igen. Vi var den gang sammen i 6 år, men jeg kørte alt alt for sur i hverdagen med en mand der aldrig var hjemme og aldrig rørte en finger. Jeg fandt MEGET hurtigt en ny fyr og vi var sammen i knap 3 år, og efter vi fik vores søn havde jeg pludselig en mand der aldrig var hjemme og ikke rørte en finger. Havde fat i ham mange gange for at forklare at sådan et liv ville jeg ikke have endnu en gang, han var fløjtenes ligeglad. Gav ham for to måneder siden et ultimatum: KOM I GANG ELLER SMUT. Han valgte ikke at gøre en skid, og jeg måtte jo gøre alvor af mine trusler. Og gud hvor blev hverdagen da bare meget lettere. Men der manglede virkelig noget. Det var ikke faren til min søn - derimod manden inden ham. Vi begyndte at snakke frem og tilbage og følelserne kom virkelig til overfladen. Han har altid savnet mig, har ændret sit liv drastisk og er blevet alt hvad jeg drømmer om.
Vi er så blevet enige om at give det en chance til.

Her kommer problemet så! Da jeg dengang gik fra ham kom han så langt ud og ned at han forsøgte at tage sit eget liv, og virkelig bare var nedtrykt. Hans mor stod på pinde for ham for at han skulle få det bedre. Nu er hun så bare mere end bitter over at vi er sammen igen og gør alt hvad hun kan for at stoppe det. Han bor på samme matrikkel nummer som sin mor, dog i et seperat hus og hun har nu sagt at hun ikke vil have mig ind på matriklen, og hun er fuldstændig ligeglad med om dette forhold er alt hvad han drømmer om og ønsker, hun vil bare ikke have mig i nærheden. Vi bor i hver vores ende af landet lige pt, og jeg vil ikke flytte sammen med ham endnu, da vi alligevel lige skal lære hinanden at kende på ny, ellers kunne han jo bare være flyttet her op. Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle sætte med ned og snakke med svigermor, men er bange for at jeg bare gør ondt være.

Hvad ville i have gjort?

Knus fra en total forelsket trunte der føler at uanset hvad hun gør er det kun til besvær <3

Anonym skriver:

Hej piger.

Sagen er den at jeg efter 3 år væk fra min eks har fundet sammen med ham igen. Vi var den gang sammen i 6 år, men jeg kørte alt alt for sur i hverdagen med en mand der aldrig var hjemme og aldrig rørte en finger. Jeg fandt MEGET hurtigt en ny fyr og vi var sammen i knap 3 år, og efter vi fik vores søn havde jeg pludselig en mand der aldrig var hjemme og ikke rørte en finger. Havde fat i ham mange gange for at forklare at sådan et liv ville jeg ikke have endnu en gang, han var fløjtenes ligeglad. Gav ham for to måneder siden et ultimatum: KOM I GANG ELLER SMUT. Han valgte ikke at gøre en skid, og jeg måtte jo gøre alvor af mine trusler. Og gud hvor blev hverdagen da bare meget lettere. Men der manglede virkelig noget. Det var ikke faren til min søn - derimod manden inden ham. Vi begyndte at snakke frem og tilbage og følelserne kom virkelig til overfladen. Han har altid savnet mig, har ændret sit liv drastisk og er blevet alt hvad jeg drømmer om.
Vi er så blevet enige om at give det en chance til.

Her kommer problemet så! Da jeg dengang gik fra ham kom han så langt ud og ned at han forsøgte at tage sit eget liv, og virkelig bare var nedtrykt. Hans mor stod på pinde for ham for at han skulle få det bedre. Nu er hun så bare mere end bitter over at vi er sammen igen og gør alt hvad hun kan for at stoppe det. Han bor på samme matrikkel nummer som sin mor, dog i et seperat hus og hun har nu sagt at hun ikke vil have mig ind på matriklen, og hun er fuldstændig ligeglad med om dette forhold er alt hvad han drømmer om og ønsker, hun vil bare ikke have mig i nærheden. Vi bor i hver vores ende af landet lige pt, og jeg vil ikke flytte sammen med ham endnu, da vi alligevel lige skal lære hinanden at kende på ny, ellers kunne han jo bare være flyttet her op. Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle sætte med ned og snakke med svigermor, men er bange for at jeg bare gør ondt være.

Hvad ville i have gjort?

Knus fra en total forelsket trunte der føler at uanset hvad hun gør er det kun til besvær <3

Jeg synes 100% du skal snakke med hende, er sikker på du vil vinde meget hos hende ved det!

Anonym skriver:

Hej piger.

Sagen er den at jeg efter 3 år væk fra min eks har fundet sammen med ham igen. Vi var den gang sammen i 6 år, men jeg kørte alt alt for sur i hverdagen med en mand der aldrig var hjemme og aldrig rørte en finger. Jeg fandt MEGET hurtigt en ny fyr og vi var sammen i knap 3 år, og efter vi fik vores søn havde jeg pludselig en mand der aldrig var hjemme og ikke rørte en finger. Havde fat i ham mange gange for at forklare at sådan et liv ville jeg ikke have endnu en gang, han var fløjtenes ligeglad. Gav ham for to måneder siden et ultimatum: KOM I GANG ELLER SMUT. Han valgte ikke at gøre en skid, og jeg måtte jo gøre alvor af mine trusler. Og gud hvor blev hverdagen da bare meget lettere. Men der manglede virkelig noget. Det var ikke faren til min søn - derimod manden inden ham. Vi begyndte at snakke frem og tilbage og følelserne kom virkelig til overfladen. Han har altid savnet mig, har ændret sit liv drastisk og er blevet alt hvad jeg drømmer om.
Vi er så blevet enige om at give det en chance til.

Her kommer problemet så! Da jeg dengang gik fra ham kom han så langt ud og ned at han forsøgte at tage sit eget liv, og virkelig bare var nedtrykt. Hans mor stod på pinde for ham for at han skulle få det bedre. Nu er hun så bare mere end bitter over at vi er sammen igen og gør alt hvad hun kan for at stoppe det. Han bor på samme matrikkel nummer som sin mor, dog i et seperat hus og hun har nu sagt at hun ikke vil have mig ind på matriklen, og hun er fuldstændig ligeglad med om dette forhold er alt hvad han drømmer om og ønsker, hun vil bare ikke have mig i nærheden. Vi bor i hver vores ende af landet lige pt, og jeg vil ikke flytte sammen med ham endnu, da vi alligevel lige skal lære hinanden at kende på ny, ellers kunne han jo bare være flyttet her op. Jeg har virkelig overvejet om jeg skulle sætte med ned og snakke med svigermor, men er bange for at jeg bare gør ondt være.

Hvad ville i have gjort?

Knus fra en total forelsket trunte der føler at uanset hvad hun gør er det kun til besvær <3

Kære dig

Først kan jeg godt forstå din svigermor, du var kvinden der knuste hendes gulds hjerte og endda så meget at han ikke ønskede at være i denne verden mere. Hun er sikkert skræmt og bange for at alt dette skal gentage sig igen og at hun denne gang måske mister sit barn.

Men I er voksne mennesker, der er løbet en del vand i åen siden og tiden er anderledes. Jeg synes du skal tage en snak med din kæreste om dine følelser og om hvad fremtiden skal bringe. Lyt til ham og find sammen en løsning hvor I sætter jer ned og snakker med svigermor i fred og ro. Lad hende være vred og skuffet og lad hende kommet ud med det, men gør også klart at I vil jer og I gerne vil have hun skal være der i fremtiden sammen med jer og evt. børn.

Held og lykke med en svær snak 

Som mor, kan jeg godt følge hende. Og hun har nok mere brug for at hører det fra sin søn end fra dig. Så han må snakke med hende om det. I er vel voksne? Så kan hun jo heller ikke forbyde ham at se dig i hans eget hjem.