Hvis min søn ikke var her, var jeg heller ikke mere

Jeg vil bare gerne være anonym.. jeg er nok flov og ked af det hele tiden. Jeg er rimelig sikker på at det er min søn der holder mig oppe. Jeg er ked af det hele tiden, og har lyst til at sætte mig ned og græde hele tiden. Hader tit mit liv. Har ingen venner føler jeg. Jeg har mistet så mange venner efter jeg blev mor. Føler ikke jeg har andet end Min søn og kæreste. Jeg tror at jeg har brug for en at snakke med. En der er god til at lytte og sådan en sys jeg ikke findes. Jeg føler mig utilpas og grim hele tiden. Jeg er stadig ked af det over at min søn kom ca 3 måneder for tidligt, selvom det nu er 1 år siden. Jeg har ikke kunne tale med nogen ordenligt om det hele og det har jeg haft meget brug for. Og alle de skænderier jeg hele tiden har med min kæreste er forfærdeligt.. Jeg har mega ondt i min ryg hele tiden og jeg føler jeg må grave mig ned i et stort hul. Fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis min søn ikke var her, tror jeg heller ikke at jeg var her mere. Jeg er uvenner med min mor hele tiden og tror aldrig at det bliver godt igen, nogensinde. Jeg græder rigtig tit og er meget for mig selv. Og når jeg har det sådan som f.eks. nu har jeg allermest ikke lyst til at være her mere. Men jeg bliver ked af det når jeg tænker på Min søn.. Føler lidt at min kæreste  kun bliver sammen med mig pga. at vi har barn sammen. Jeg vil meget gerne være der for min lille skat men nogle gange føler jeg at jeg ikke kan og at jeg snart mister mit overskud som jeg altid har haft. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med mig men godt har jeg det ikke. Nogle gange har jeg det fantastisk og intet kan slå mig ned. men det er ikke særlig tit. Jeg har det rigtig dårligt inden i. Og har hver dag på et tidspunkt tåre i øjene og er ved at bryde sammen. Jeg føler jeg har et lorte liv, ud over min søn selvfølgelig, han er det der holder mig oppe kan jeg mærke for hver dag der går. Jeg er ked af mit liv men fortryder aldrig min søn. Jeg har det dårligt med mig selv og føler mig grim alle steder, med og uden tøj på. Min kæreste er ikke til at tale med, det er han bare ikke god til og sådan er det. Men vil på en eller anden måde gerne flytte langt væk fra alting. Jeg har ingen penge så kommer ikke langt. Jeg tror jeg har brug for hjælp og brug for at blive hørt. 

Kæmpe kram... Måske du skulle ringe til din læge og snakke med ham/hende, evt vise det du har skrevet her... Ingen fortjener at være ked af det på den måde du beskriver 

Jeg synes, du skal tale med enten din sp eller din læge om det her, så du kan få noget hjælp.
Håber, det snart bliver bedre.

Anonym skriver:

Jeg vil bare gerne være anonym.. jeg er nok flov og ked af det hele tiden. Jeg er rimelig sikker på at det er min søn der holder mig oppe. Jeg er ked af det hele tiden, og har lyst til at sætte mig ned og græde hele tiden. Hader tit mit liv. Har ingen venner føler jeg. Jeg har mistet så mange venner efter jeg blev mor. Føler ikke jeg har andet end Min søn og kæreste. Jeg tror at jeg har brug for en at snakke med. En der er god til at lytte og sådan en sys jeg ikke findes. Jeg føler mig utilpas og grim hele tiden. Jeg er stadig ked af det over at min søn kom ca 3 måneder for tidligt, selvom det nu er 1 år siden. Jeg har ikke kunne tale med nogen ordenligt om det hele og det har jeg haft meget brug for. Og alle de skænderier jeg hele tiden har med min kæreste er forfærdeligt.. Jeg har mega ondt i min ryg hele tiden og jeg føler jeg må grave mig ned i et stort hul. Fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis min søn ikke var her, tror jeg heller ikke at jeg var her mere. Jeg er uvenner med min mor hele tiden og tror aldrig at det bliver godt igen, nogensinde. Jeg græder rigtig tit og er meget for mig selv. Og når jeg har det sådan som f.eks. nu har jeg allermest ikke lyst til at være her mere. Men jeg bliver ked af det når jeg tænker på Min søn.. Føler lidt at min kæreste  kun bliver sammen med mig pga. at vi har barn sammen. Jeg vil meget gerne være der for min lille skat men nogle gange føler jeg at jeg ikke kan og at jeg snart mister mit overskud som jeg altid har haft. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med mig men godt har jeg det ikke. Nogle gange har jeg det fantastisk og intet kan slå mig ned. men det er ikke særlig tit. Jeg har det rigtig dårligt inden i. Og har hver dag på et tidspunkt tåre i øjene og er ved at bryde sammen. Jeg føler jeg har et lorte liv, ud over min søn selvfølgelig, han er det der holder mig oppe kan jeg mærke for hver dag der går. Jeg er ked af mit liv men fortryder aldrig min søn. Jeg har det dårligt med mig selv og føler mig grim alle steder, med og uden tøj på. Min kæreste er ikke til at tale med, det er han bare ikke god til og sådan er det. Men vil på en eller anden måde gerne flytte langt væk fra alting. Jeg har ingen penge så kommer ikke langt. Jeg tror jeg har brug for hjælp og brug for at blive hørt. 

 

Jeg ville ikke noget med dette, bare blive hørt.

Kæmpe  Til dig. Det lyder slet ikke til at du har det godt.

Du må hjertens gerne "læsse af" på mig - skriv så tit du har brug for det, jeg lytter gerne. Det er ikke sikkert jeg har alle svar på dine problemer, men jeg kan lytte og måske komme med lidt opmuntrende ord. Så hvis du får behov for det, så bare skriv så tit du vil 

Anonym skriver:

Jeg vil bare gerne være anonym.. jeg er nok flov og ked af det hele tiden. Jeg er rimelig sikker på at det er min søn der holder mig oppe. Jeg er ked af det hele tiden, og har lyst til at sætte mig ned og græde hele tiden. Hader tit mit liv. Har ingen venner føler jeg. Jeg har mistet så mange venner efter jeg blev mor. Føler ikke jeg har andet end Min søn og kæreste. Jeg tror at jeg har brug for en at snakke med. En der er god til at lytte og sådan en sys jeg ikke findes. Jeg føler mig utilpas og grim hele tiden. Jeg er stadig ked af det over at min søn kom ca 3 måneder for tidligt, selvom det nu er 1 år siden. Jeg har ikke kunne tale med nogen ordenligt om det hele og det har jeg haft meget brug for. Og alle de skænderier jeg hele tiden har med min kæreste er forfærdeligt.. Jeg har mega ondt i min ryg hele tiden og jeg føler jeg må grave mig ned i et stort hul. Fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis min søn ikke var her, tror jeg heller ikke at jeg var her mere. Jeg er uvenner med min mor hele tiden og tror aldrig at det bliver godt igen, nogensinde. Jeg græder rigtig tit og er meget for mig selv. Og når jeg har det sådan som f.eks. nu har jeg allermest ikke lyst til at være her mere. Men jeg bliver ked af det når jeg tænker på Min søn.. Føler lidt at min kæreste  kun bliver sammen med mig pga. at vi har barn sammen. Jeg vil meget gerne være der for min lille skat men nogle gange føler jeg at jeg ikke kan og at jeg snart mister mit overskud som jeg altid har haft. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med mig men godt har jeg det ikke. Nogle gange har jeg det fantastisk og intet kan slå mig ned. men det er ikke særlig tit. Jeg har det rigtig dårligt inden i. Og har hver dag på et tidspunkt tåre i øjene og er ved at bryde sammen. Jeg føler jeg har et lorte liv, ud over min søn selvfølgelig, han er det der holder mig oppe kan jeg mærke for hver dag der går. Jeg er ked af mit liv men fortryder aldrig min søn. Jeg har det dårligt med mig selv og føler mig grim alle steder, med og uden tøj på. Min kæreste er ikke til at tale med, det er han bare ikke god til og sådan er det. Men vil på en eller anden måde gerne flytte langt væk fra alting. Jeg har ingen penge så kommer ikke langt. Jeg tror jeg har brug for hjælp og brug for at blive hørt. 

 

Jeg ville ikke noget med dette, bare blive hørt.

Hvis du ikke har talt med nogen om det så synes jeg det er meget vigtigt at du får det gjort. Du kan tage kontakt til enten sp, egen læge eller ringe til en psykolog selv. Det lyder som om du har brug for at få vendt en masse ting og måske også bearbejdet at din søn kom tidligere end ventet. Hvis du har det skidt indeni det meste af tiden, så kunne det tyde på en depression, så prøv at få talt med en prof. om det så du virkelig kan få læsset af.

/Fenja

Skriv endelig en privatbesked, hvis du får brug for det! 

Anonym skriver:

Jeg vil bare gerne være anonym.. jeg er nok flov og ked af det hele tiden. Jeg er rimelig sikker på at det er min søn der holder mig oppe. Jeg er ked af det hele tiden, og har lyst til at sætte mig ned og græde hele tiden. Hader tit mit liv. Har ingen venner føler jeg. Jeg har mistet så mange venner efter jeg blev mor. Føler ikke jeg har andet end Min søn og kæreste. Jeg tror at jeg har brug for en at snakke med. En der er god til at lytte og sådan en sys jeg ikke findes. Jeg føler mig utilpas og grim hele tiden. Jeg er stadig ked af det over at min søn kom ca 3 måneder for tidligt, selvom det nu er 1 år siden. Jeg har ikke kunne tale med nogen ordenligt om det hele og det har jeg haft meget brug for. Og alle de skænderier jeg hele tiden har med min kæreste er forfærdeligt.. Jeg har mega ondt i min ryg hele tiden og jeg føler jeg må grave mig ned i et stort hul. Fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis min søn ikke var her, tror jeg heller ikke at jeg var her mere. Jeg er uvenner med min mor hele tiden og tror aldrig at det bliver godt igen, nogensinde. Jeg græder rigtig tit og er meget for mig selv. Og når jeg har det sådan som f.eks. nu har jeg allermest ikke lyst til at være her mere. Men jeg bliver ked af det når jeg tænker på Min søn.. Føler lidt at min kæreste  kun bliver sammen med mig pga. at vi har barn sammen. Jeg vil meget gerne være der for min lille skat men nogle gange føler jeg at jeg ikke kan og at jeg snart mister mit overskud som jeg altid har haft. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med mig men godt har jeg det ikke. Nogle gange har jeg det fantastisk og intet kan slå mig ned. men det er ikke særlig tit. Jeg har det rigtig dårligt inden i. Og har hver dag på et tidspunkt tåre i øjene og er ved at bryde sammen. Jeg føler jeg har et lorte liv, ud over min søn selvfølgelig, han er det der holder mig oppe kan jeg mærke for hver dag der går. Jeg er ked af mit liv men fortryder aldrig min søn. Jeg har det dårligt med mig selv og føler mig grim alle steder, med og uden tøj på. Min kæreste er ikke til at tale med, det er han bare ikke god til og sådan er det. Men vil på en eller anden måde gerne flytte langt væk fra alting. Jeg har ingen penge så kommer ikke langt. Jeg tror jeg har brug for hjælp og brug for at blive hørt. 

 

Jeg ville ikke noget med dette, bare blive hørt.

Skynd dig at få en tid hos din læge!

Han/hun vil garanteret henvise dig til en psykolog

Pas på dig selv, og få noget hjælp

Jeg synes det er rigtigt trist der sidder en som dig derude
Flere af dig faktisk, men du er en af dem der giver lyd fra sig.
Først og fremmest vil jeg sige at selv om ens liv ser lidt sort ud så er det sjældent det er så slemt i Danmark at tage en enkelt billet væk er løsningen. Jeg ved det virker plat at sammenligne, for det er så svært at se. Men du har et hjem, du har et dejligt barn, du har en partner lige nu, du får mad og varme og en søn der synes du er det bedste
Du er ikke en lille somalisk pige på 9 år der bliver solgt som kone til en mand på 60, bliver voldtaget flere gange om ugen,bliver omskåret med en skarp sten og lever af muddervand og græshopper i en tør gold ørken. Groft eksempel at give, men for pokker det sætter ens egen elendighed i perspektiv, og det kan der være brug for nogle gange.
Selv om det er cliche agtigt at sige har størstedelen af os det super godt i lille Danmark, vi er ofte bare så forkælede vi ikke ved det.
Naturligvis findes der perioder i ens liv der er sværere end andre og nogle man måske helst ville være foruden. Men helt at sige farvel er meget drastisk. Jeg er glad for du har din søn så du ikke er nået helt dertil endnu, men du er sørme tæt på.
Der er helt klart nogle ting du skal have styr på i dit liv.
For det første er det normalt at få en reaktion på en fødsel der ikke gik som den skulle. Har selv prøvet det og først da jeg fødte anden gang gik det op for mig jeg havde tænkt på min første fødsel HVER dag siden han kom ud.
Du skal kontakte din sundhedsplejerske og spørge hvem det er bedst at tage samtalen med, hende eller f.eks en jordemoder. Det kommer an på hvad du tænker mest over hvad fødslen og din søn angår.
At have venner er ikke nemt, de kommer sjældent af sig selv og man skal gøre en seriøs indsats selv. Tage i fitness f.eks og snakke med en anden der ligner en potentielt kommende veninde. Hold sport er ofte godt da man kommer hinanden ved.
Din kæreste skal helt klart have af vide hvad der foregår inde i dit hoved, ikke mens du skælder ud, men stille og roligt. Han er jo ikke tankelæser og kan have svært ved at forstå små hentydninger. Han skal vide hvorfor du er ked af det, han skal nok lytte, men det er ikke sikkert han kommer med fornuftigt respons. Det vigtigste er nok bare du på fornuftig vis fortæller ham hvad der gør dig ked af det...og sørme også hvad der gør dig glad. Og ikke mindst overveje en form for samtale partner, om det er en psykolog, en hjælpelinie eller lign. Og husk der er mange herinde der gerne lægger et øre til en trængende.

Hvad din mor angår, så ved jeg ikke hvad i skændes om. Men du er en voksen kvinde og skal selv sortere i det du orker og ikke orker hvad små diskussioner angår. Sig til din mor at hun skal huske at respektere du voksen og har dine egne meninger, også selv om i ikke er enige. At hun skal give dig plads til at være der og kan hun ikke det må hun holde en pause indtil hun finder en måde at tøjle sig selv lidt på.
Find de smukke ting i hverdagen og smil lidt ekstra af det.
Nyd hvert et smil din søn giver dig, husk at trække vejret dybt hver morgen, især når solen skinner og sig til dig selv, hold nu op det er en smuk dag. Nyd fuglene pipper i vildskab derude og nyder hver en vármende stråle efter de har frosset i kulden de sidste 7 mdr.
Nyd et stykke lækkert mad og giv dig tid til at smage den ordentligt. Nyd dit bad i fred og brug lidt duftende lækker sæbe. Køb to stykker nyt tøj der bare sidder røv godt. Og jeg tvivler stærkt på du er grim, du skal bare vide hvad der er godt ved dig selv og kende de positive sider det kræver et positivt sind, at gentage positive ting overfor sig selv, ikke de negative.
Ingen har fået det bedre af at sige " jeg har det elendigt, jeg hader mig selv, jeg er grim og dum"
Men de fleste får det faktisk bedre af det modsatte, også selv om det er svært at sige.
Sig noget til dig selv hver dag du er glad for, ikke den samme hver dag, men find lidt variation.
" jeg er glad for mine øjne, de er pæne, jeg er glad fordi jeg har lange negle der kan pyntes med flotte farver, jeg er glad i dag fordi min søn er i super godt humør, jeg synes det er en god dag fordi der er dejligt lunt og vi kan gå en tur, jeg er glad i dag fordi der går løn ind, fordi vi skal have pandekager til aften " osv osv. Det kan være så banale ting, men det er lige meget så længe du vender et om og tænker positivt i stedet for.
Livet kan være bund uretfærdigt, ingen tvivl om det, men så må vi gøre alt det vi kan for at gøre livet godt igen for os selv og dem vi elsker.

Gør du noget godt for dig selv?

Har du job/uddannelse der giver dig glæde?

Har du nogle veninder/bekendte du kan snakke med/ses med?

Er glad for at læse at du virkelig lader til at elske din søn og vil gøre alt for ham! Er sikker på du er den vigtigste person i hans liv, så sørg for også at pas godt på dig selv, så han altid har dig hos ham....

Anonym skriver:

Jeg vil bare gerne være anonym.. jeg er nok flov og ked af det hele tiden. Jeg er rimelig sikker på at det er min søn der holder mig oppe. Jeg er ked af det hele tiden, og har lyst til at sætte mig ned og græde hele tiden. Hader tit mit liv. Har ingen venner føler jeg. Jeg har mistet så mange venner efter jeg blev mor. Føler ikke jeg har andet end Min søn og kæreste. Jeg tror at jeg har brug for en at snakke med. En der er god til at lytte og sådan en sys jeg ikke findes. Jeg føler mig utilpas og grim hele tiden. Jeg er stadig ked af det over at min søn kom ca 3 måneder for tidligt, selvom det nu er 1 år siden. Jeg har ikke kunne tale med nogen ordenligt om det hele og det har jeg haft meget brug for. Og alle de skænderier jeg hele tiden har med min kæreste er forfærdeligt.. Jeg har mega ondt i min ryg hele tiden og jeg føler jeg må grave mig ned i et stort hul. Fordi der ikke er nogen at snakke med. Hvis min søn ikke var her, tror jeg heller ikke at jeg var her mere. Jeg er uvenner med min mor hele tiden og tror aldrig at det bliver godt igen, nogensinde. Jeg græder rigtig tit og er meget for mig selv. Og når jeg har det sådan som f.eks. nu har jeg allermest ikke lyst til at være her mere. Men jeg bliver ked af det når jeg tænker på Min søn.. Føler lidt at min kæreste  kun bliver sammen med mig pga. at vi har barn sammen. Jeg vil meget gerne være der for min lille skat men nogle gange føler jeg at jeg ikke kan og at jeg snart mister mit overskud som jeg altid har haft. Jeg ved ikke rigtig hvad der er galt med mig men godt har jeg det ikke. Nogle gange har jeg det fantastisk og intet kan slå mig ned. men det er ikke særlig tit. Jeg har det rigtig dårligt inden i. Og har hver dag på et tidspunkt tåre i øjene og er ved at bryde sammen. Jeg føler jeg har et lorte liv, ud over min søn selvfølgelig, han er det der holder mig oppe kan jeg mærke for hver dag der går. Jeg er ked af mit liv men fortryder aldrig min søn. Jeg har det dårligt med mig selv og føler mig grim alle steder, med og uden tøj på. Min kæreste er ikke til at tale med, det er han bare ikke god til og sådan er det. Men vil på en eller anden måde gerne flytte langt væk fra alting. Jeg har ingen penge så kommer ikke langt. Jeg tror jeg har brug for hjælp og brug for at blive hørt. 

 

Jeg ville ikke noget med dette, bare blive hørt.

jeg forstå hvordan du har det da jeg også har haft det sådan og stadig har det ind imellem.

du skal opsøge din læge så du kan få noget hjælp, fornå du først har mistede alt din energi så erder meget langt op igen, desværrer.

min mand kunne heller ikke forstå at jeg næsten ikke orkede at stå ud af sengen, og gik rundt som en robot der bare gjorde de mest nødvendige ting, da jeg var allerlængest nede. men efter et stykke tid hvor jeg prøvede at forklare (vist ting fra nettet) ham, at jeg ikke bare var blevet doven, gik det stiller rolige op for ham og såda han begyndte at kunne se at nå jeg havde lidt overskud at jeg så lavet lidt af det jeg plejede.

hvis du her brug for luft er du velkommen til at skrive

men håbervirklig at du søger hjælp især for din søn´s skyld