En lille krise kan også følels stor

Ja, intet forhold går jo igennem livet uden kriser, vi er lige nu løbet ind i en lille krise, hvor det til tider er svært

Jeg er gravid og skal føde om 3 måneder, vi har begge en del at se til, og og hele den psykiske omvæltning det bliver at få en lille, er nu ved at sætte sine spor. Vi er begge meget følsomme og tænker rigtig meget over tingene og vil gerne gøre det bedste af det bedste altid. Kæresten er presset i forhold til en masse eksamener der skal overstås lige nu, og arbejde der også skal passes. Jeg har som kommende mor selvfølgelig også en masse bekymringer og tanker omkring det at blive mor. Vi har vidst begge kørt lidt vores eget løb den sidste måneds tid, og "glemt" hinanden lidt. Heldigvis er vi blevet meget opmærksomme på det nu, og har lagt en plan for at skulle gøre det hele meget bedre. Vi glæder os begge rigtig meget til at blive forældre, og tænker også at alle de tanker og følelser bare følger med den smukke opgaver som det at blive forældre.. Hvordan har i haft det i løbet af jeres graviditet, har der været tider der har været lidt svært, selvom i selvfølgelig glæder jeg helt vildt ?

Ja uden tvivl.

Jeg havde bestemt dage hvor jeg bare var sur eller ked af det, uden noget særligt grundlag.. det kan have været mindste.. 

Sørgede altid for at fortælle min kæreste når jeg havde sådan en dag. Hvis jeg feks bare var sur, så skulle der intet til at hidse mig op.. det tog han heldigvis meget let og kærligt på når jeg nu havde fortalt ham det. 

Den næste dag kunne jeg så været helt oppe i skyerne og føle total medvind  

Åh de hormoner. 

Men ja, husk endelig at tage jer tid til hinanden. Tag feks ud og få en is og gå en tur i det gode vejr 

DitteFisk skriver:

Ja uden tvivl.

Jeg havde bestemt dage hvor jeg bare var sur eller ked af det, uden noget særligt grundlag.. det kan have været mindste.. 

Sørgede altid for at fortælle min kæreste når jeg havde sådan en dag. Hvis jeg feks bare var sur, så skulle der intet til at hidse mig op.. det tog han heldigvis meget let og kærligt på når jeg nu havde fortalt ham det. 

Den næste dag kunne jeg så været helt oppe i skyerne og føle total medvind  

Åh de hormoner. 

Men ja, husk endelig at tage jer tid til hinanden. Tag feks ud og få en is og gå en tur i det gode vejr 

Ja, jeg kan også ha dage hvor jeg bliver irriteret, men ofte reagere jeg ved at blive enormt ked af det, og grebet af lidt usikkerhed.

Vi vil helt klart sørge for at få lavet noget mere sammen, og ikke være alt for optaget af at få vores eget.

Tusind tak for dit svar, det er rigtig rart at mærke man ikke lige er den eneste. Synes hurtig at de hormoner kan få sat gang i en masse tanker, som ofte bare er noget pjat.

Anonym skriver:

Ja, intet forhold går jo igennem livet uden kriser, vi er lige nu løbet ind i en lille krise, hvor det til tider er svært

Jeg er gravid og skal føde om 3 måneder, vi har begge en del at se til, og og hele den psykiske omvæltning det bliver at få en lille, er nu ved at sætte sine spor. Vi er begge meget følsomme og tænker rigtig meget over tingene og vil gerne gøre det bedste af det bedste altid. Kæresten er presset i forhold til en masse eksamener der skal overstås lige nu, og arbejde der også skal passes. Jeg har som kommende mor selvfølgelig også en masse bekymringer og tanker omkring det at blive mor. Vi har vidst begge kørt lidt vores eget løb den sidste måneds tid, og "glemt" hinanden lidt. Heldigvis er vi blevet meget opmærksomme på det nu, og har lagt en plan for at skulle gøre det hele meget bedre. Vi glæder os begge rigtig meget til at blive forældre, og tænker også at alle de tanker og følelser bare følger med den smukke opgaver som det at blive forældre.. Hvordan har i haft det i løbet af jeres graviditet, har der været tider der har været lidt svært, selvom i selvfølgelig glæder jeg helt vildt ?

Er du vimmer ja, min graviditet var bare et helved var i en anden landsdel meget af tiden, og min kæreste var bare et stort fjols.
Var syg det meste af tiden og skulle skrive speciale.

Jeg ville hellere føde 2 gange end at skulle igennem en graviditet igen!

At være gravid er IKKE altid bare en dansk på roser, ej heller hvis man har kæmpet mange år for at blive gravid!

Kæmpe krammer og I skal nok komme ud på den anden side snart..

Ja, intet forhold går jo igennem livet uden kriser, vi er lige nu løbet ind i en lille krise, hvor det til tider er svært

Jeg er gravid og skal føde om 3 måneder, vi har begge en del at se til, og og hele den psykiske omvæltning det bliver at få en lille, er nu ved at sætte sine spor. Vi er begge meget følsomme og tænker rigtig meget over tingene og vil gerne gøre det bedste af det bedste altid. Kæresten er presset i forhold til en masse eksamener der skal overstås lige nu, og arbejde der også skal passes. Jeg har som kommende mor selvfølgelig også en masse bekymringer og tanker omkring det at blive mor. Vi har vidst begge kørt lidt vores eget løb den sidste måneds tid, og "glemt" hinanden lidt. Heldigvis er vi blevet meget opmærksomme på det nu, og har lagt en plan for at skulle gøre det hele meget bedre. Vi glæder os begge rigtig meget til at blive forældre, og tænker også at alle de tanker og følelser bare følger med den smukke opgaver som det at blive forældre.. Hvordan har i haft det i løbet af jeres graviditet, har der været tider der har været lidt svært, selvom i selvfølgelig glæder jeg helt vildt ?

Jeg vil sige, at jeg aldrig har følt det, som en krise, da jeg tager tingene ret positivt, og altid har glæder mig til at blive mor.... Jeg tænkte tit på hvordan vores barn så ud osv. og det gav mig gode sommerfugle i maven - jeg var ikke særlig nervøs for noget, og slet ikke bekymret for, hvordan det ville gå, for jeg er fuldstændig overbevist om, at vi er de bedste forældre for vores datter, som vi kan være Så jeg har nok tænkt en del anderledes end dig - synes ikke der har været nogle bekymringer som sådan, og vi tog tingene, som de kom - både de gode og de svære ting

Jeg fik selv en blodprop, og havde meget ondt i mit bækken osv. i løbet af min graviditet, og det var da hårdt engang imellem, men jeg vil ikke betegne det som en krise, eller som en stor bekymring...

I min verden, kan man ikke bekymre sig om noget, før der er noget at bekymre sig om, som sådan Og selvfølgelig er vi forskellige, og har hørt om en del,som var lidt skræmt ved tanken..... men vi tackler jo alle livet forskelligt - og før du ser dig om, så skal det nok gå alligevel Held og lykke med det hele....

STN skriver:

Jeg vil sige, at jeg aldrig har følt det, som en krise, da jeg tager tingene ret positivt, og altid har glæder mig til at blive mor.... Jeg tænkte tit på hvordan vores barn så ud osv. og det gav mig gode sommerfugle i maven - jeg var ikke særlig nervøs for noget, og slet ikke bekymret for, hvordan det ville gå, for jeg er fuldstændig overbevist om, at vi er de bedste forældre for vores datter, som vi kan være Så jeg har nok tænkt en del anderledes end dig - synes ikke der har været nogle bekymringer som sådan, og vi tog tingene, som de kom - både de gode og de svære ting

Jeg fik selv en blodprop, og havde meget ondt i mit bækken osv. i løbet af min graviditet, og det var da hårdt engang imellem, men jeg vil ikke betegne det som en krise, eller som en stor bekymring...

I min verden, kan man ikke bekymre sig om noget, før der er noget at bekymre sig om, som sådan Og selvfølgelig er vi forskellige, og har hørt om en del,som var lidt skræmt ved tanken..... men vi tackler jo alle livet forskelligt - og før du ser dig om, så skal det nok gå alligevel Held og lykke med det hele....

Sikke et dejligt syn på tingene -