2 årig vil IKKE sove alene :/

Go'aften Mødre.

Jeg har en dreng på 2 år som simpelthen nægter at sove selv, jeg skal sidde inde i samme rum. Jeg må slet ikke gå ud aF rummet, for så rejser han sig op og græder 

Jeg ved ikke om det er min egen skyld, da jeg "ladt" ham bestemme? Han havde faktisk lært at sove selv, men så blev han syg (forkølse, feber) og siden har jeg siddet i værelset til han sov. Dette er nok over 6 mdr siden nu. 

Jeg har slet ikke noget imod at sidde på værelset, da det før tog max 30 min om at falde i søvn, men nu tager det mellem 1-2 timer

Jeg håber i har nogle råd til hvad jeg kan gøre? Jeg vil jo ikke Have at han skal sove ulykkeligt 

Mama1304 skriver:

Go'aften Mødre.

Jeg har en dreng på 2 år som simpelthen nægter at sove selv, jeg skal sidde inde i samme rum. Jeg må slet ikke gå ud aF rummet, for så rejser han sig op og græder 

Jeg ved ikke om det er min egen skyld, da jeg "ladt" ham bestemme? Han havde faktisk lært at sove selv, men så blev han syg (forkølse, feber) og siden har jeg siddet i værelset til han sov. Dette er nok over 6 mdr siden nu. 

Jeg har slet ikke noget imod at sidde på værelset, da det før tog max 30 min om at falde i søvn, men nu tager det mellem 1-2 timer

Jeg håber i har nogle råd til hvad jeg kan gøre? Jeg vil jo ikke Have at han skal sove ulykkeligt 

Vores datter (20 mdr) gjorde lidt det samme. jeg har gjort det til en rutine at vi lige synger en lille sang, så får jeg et kys, hun bliver lagt, vi siger godnat og jeg går. Når hun så græder (for det gør hun stadig ind i mellem, så trækker jeg den lige et øjeblik, for nogle gange holder hun hurtigt op igen, men ellers går jeg ind, lægger hende ned igen, giver hende evt sutten hvis hun har spyttet den ud/tabt den, dynen på, aer hende på kinden og siger igen godnat og går ud. Det bliver jeg ved med og JA det var møghårdt i starten - mest fordi jeg VIDSTE at hvis jeg bare lagde mig sammen med hende til hun sov - eller blev siddende ved sengen ville hun ikke sige et pip... Men jeg blev ved og nu går det så godt. Hun ligger sig pænt, tager sutten og vinker pænt og giver et par "luftmyssere" mens jeg går ud. Men det tager lidt tid i starten, for nogle længere end andre. Vores proces tog en uges tid. Væbn dig med tålmodighed og lad være med at "give dig" - det er spildt arbejde hvis du alligevel giver op efter 1 time  Rigtig meget held og lykke.

Mama1304 skriver:

Go'aften Mødre.

Jeg har en dreng på 2 år som simpelthen nægter at sove selv, jeg skal sidde inde i samme rum. Jeg må slet ikke gå ud aF rummet, for så rejser han sig op og græder 

Jeg ved ikke om det er min egen skyld, da jeg "ladt" ham bestemme? Han havde faktisk lært at sove selv, men så blev han syg (forkølse, feber) og siden har jeg siddet i værelset til han sov. Dette er nok over 6 mdr siden nu. 

Jeg har slet ikke noget imod at sidde på værelset, da det før tog max 30 min om at falde i søvn, men nu tager det mellem 1-2 timer

Jeg håber i har nogle råd til hvad jeg kan gøre? Jeg vil jo ikke Have at han skal sove ulykkeligt 

Herhjemme har vi det ligeledes.
Vi har 2 større drenge også. Så puslespillet skal jo gå op og kampe vælges.
Vi har valgt at det er OK, at vi ligger hos ham til han sover (i vores seng) og når vi går i seng bærer vi ham over i egen seng. Han deler værelse med os, da vi desværre kun har 3 værelser).

det tager også ca 30 min. Manden er altid hurtigst til at putte.
Vi havde også en periode hvor det kunne tage timer, og det var frustrerende. Det hang dog ret godt sammen med hvis han havde sovet for lang tid og til for sent i vuggestuen. Og det har de heldigvis været lydhør overfor dernede, så han bliver lagt som en af de første og de kalder på han efter 2 timer.

Kan det være samme problem hos jer?

Måske han er bange for du går og dermed kæmper for at holde sig vågen...så han ved du ikke går?
så måske blive liggende nogle gange, så han forhåbentlig bliver tryg nok til at lægge sig til at sove.
Jeg synes personligt det er så synd hvis de skal være kede af det og græde sig i søvn, vi har derfor ikke taget kampen op med godnat og sov godt... Vi har ikke overskuddet til at tage kampen med at bære ham i seng 50 gange, hvor han står op, hvis vi går ud.

Det værste herhjemme er når han holder mig og ham vågen om natten 1-3 timer...

Jeg har samme problem... hun er også 2.. hun ka sidde meget snaksaglig, og læse i sin bog og pege og fortælle og så går jeg så begynder hun at stortude og råbe og kalde efter mig, så er jeg begyndt at lyve lidt... - "Mor kommer igen, liiige om lidt", Mor skal lige hente noget, så kommer jeg igen, prøv og kig i din bog i mens"

Og det får hende til at slappe af - og ja, så bliver jeg altså nede til hun er stille og så lister jeg op og ser til hende og der sover hun så gerne.. 

 Eller også bakker jeg ud mens jeg svarer hende - så opdager hun faktisk slet ikke jeg er væk 

Og ja - så laver jeg altså også nogle gange den onde - at hun får lov at græde i 5 min.. og hvis hun ikke er faldet til ro efter 4-5 min så går jeg op til hende igen - men oftest falder hun til ro efter 2-3 min

Har lige været samme sted med min datter på 21 md, hun havde også været syg og vi havde været på ferie hvor hun sov hos os og ikke følte sig tryg pga fremmede rum og fremmede seng så farmand sov med hende de 4 nætter vi var afsted, så blev hun syg igen da vi kom hjem. Og sov inde ved os. Herefter ville hun bare overhoved lægges i hendes egen seng, krammende og hægtede sig fast i os når vi forsøgte at ligge hende ned i sengen Og skreg som besat. Og før alt det var hun bare den nemmeste at lægge i seng. Aldrig vrøvl lagde krig bare til at sove. Nå men i en uges tid lagde vi os så med hende indtil hun sov så kom hun i hendes egen seng men efter denne uge, sagde jeg til kæresten at det kulle bare være slut nu. Hun måtte sove I Hendes egen seng, vi har haft så mange putte problemer med vores store dreng hvor vi har brugt flere timer hve aften på at få ham til at sove og det er så opslidende i længden, så det måtte bare stoppe inden der gik for lang tid, så sidste søndag puttede jeg hende som jeg plejer forklarede hende inden at hun skulle sove i hendes egen seng igen, for der sov hun nu bedst, vi gjorde lidt ud af sige godnat til dem udenfor da vi rullede gardinet ned og nogle ting her indenfor og så lagde jeg hende, hun skreg selvfølgelig helt vild men jeg hold fast og sagde at hun måtte sove selv og gik ud af værelset hun græd måske 10 min men holdte så op oglagde sig til at sove. Næste sådag foregik på samme måde men efterfølgende har hun accepeteret sengen og nu græder hun slet ikke. Tror det er gået så nemt fordi det ikke nåede at køre så længe inden.  Måske det  tager lidt længer tid med din hvis det  har stået på i 6 md, men ville gøre på samme måde og gå til og fra værelser og hver gang forklare at han skal sove Hans egen seng. Håber det hjælper for det er bestemt ikke sjovt at bruge 1-2. Timer hver aften på at få et barn til at sove.. 

hautecouture skriver:

Vores datter (20 mdr) gjorde lidt det samme. jeg har gjort det til en rutine at vi lige synger en lille sang, så får jeg et kys, hun bliver lagt, vi siger godnat og jeg går. Når hun så græder (for det gør hun stadig ind i mellem, så trækker jeg den lige et øjeblik, for nogle gange holder hun hurtigt op igen, men ellers går jeg ind, lægger hende ned igen, giver hende evt sutten hvis hun har spyttet den ud/tabt den, dynen på, aer hende på kinden og siger igen godnat og går ud. Det bliver jeg ved med og JA det var møghårdt i starten - mest fordi jeg VIDSTE at hvis jeg bare lagde mig sammen med hende til hun sov - eller blev siddende ved sengen ville hun ikke sige et pip... Men jeg blev ved og nu går det så godt. Hun ligger sig pænt, tager sutten og vinker pænt og giver et par "luftmyssere" mens jeg går ud. Men det tager lidt tid i starten, for nogle længere end andre. Vores proces tog en uges tid. Væbn dig med tålmodighed og lad være med at "give dig" - det er spildt arbejde hvis du alligevel giver op efter 1 time  Rigtig meget held og lykke.

Tak for dit råd 

Er glad for at det lykkes for jer  Håber det også vil det her. Men det der er, han rejser sig op og står og venter indtil jeg kommer og ligger ham ned. Og han holder min hånd og græder meget og ber mig om ikke at gå  Så er det altså svært, nærmest umuligt, at gå fra sit grædende barn? 

kristinaS skriver:

Herhjemme har vi det ligeledes.
Vi har 2 større drenge også. Så puslespillet skal jo gå op og kampe vælges.
Vi har valgt at det er OK, at vi ligger hos ham til han sover (i vores seng) og når vi går i seng bærer vi ham over i egen seng. Han deler værelse med os, da vi desværre kun har 3 værelser).

det tager også ca 30 min. Manden er altid hurtigst til at putte.
Vi havde også en periode hvor det kunne tage timer, og det var frustrerende. Det hang dog ret godt sammen med hvis han havde sovet for lang tid og til for sent i vuggestuen. Og det har de heldigvis været lydhør overfor dernede, så han bliver lagt som en af de første og de kalder på han efter 2 timer.

Kan det være samme problem hos jer?

Måske han er bange for du går og dermed kæmper for at holde sig vågen...så han ved du ikke går?
så måske blive liggende nogle gange, så han forhåbentlig bliver tryg nok til at lægge sig til at sove.
Jeg synes personligt det er så synd hvis de skal være kede af det og græde sig i søvn, vi har derfor ikke taget kampen op med godnat og sov godt... Vi har ikke overskuddet til at tage kampen med at bære ham i seng 50 gange, hvor han står op, hvis vi går ud.

Det værste herhjemme er når han holder mig og ham vågen om natten 1-3 timer...

Vores søn deler også værelse med os, men han har sin egen tremmeseng. 

Jeg elsker at putte ham, og vil hjertelig gerne gøre det. Men ja, det tager altid mindst en time. Jeg synes ikke han sover for meget? Han sover fra mellem kl.12-14, og han kommer i seng ved en 20 tiden, sover først ved en 21-21.30 tiden, og vågner kl.6, nogle gange mellem 6-7. 

Jeg nægter at lade ham græde sig selv i søvn, det går jeg ikke inden for. Så har det på samme måde som dig.

Jeg tror selv, at grunden til han tager lang tid om at sove, er at han synes det er hyggeligt at hans mor sidder med ham og så holder han sig selv vågen?

Mama1304 skriver:

Tak for dit råd 

Er glad for at det lykkes for jer  Håber det også vil det her. Men det der er, han rejser sig op og står og venter indtil jeg kommer og ligger ham ned. Og han holder min hånd og græder meget og ber mig om ikke at gå  Så er det altså svært, nærmest umuligt, at gå fra sit grædende barn? 

Vores datter rejste sig også op med det samme og græd ... Og det ER svært at gå, men du skal selvfølgelig ikke blive ude og lade ham græde sig i søvn - du går ind igen og ud igen og det ER svært og det TAGER tid Håber I finder en løsning.