Syntes livet er uretfærdigt - LANGT

Årh det gør mig ondt, det er også meget at skulle igennem på så kort tid. 

Dybt uretfærdigt  Har selv lige mistet min elskede bedstefar.. så kram til dig 

Dianabk skriver:

De sidste 3 uger har været et helved at komme igennem.

For at starte forfra.
D. 30/3-13 er jeg til fødselsdag hos min svigerinde hvor vi alle hygger os, min mor bliver ved med at ringe og når jeg ikke selv tager den ringer hun til sidst til min kæreste som giver mig telefonen. Hun fortæller mig at min morfar er akut indlagt på Næstved hospital, pg nu vil blive kørt med fuld udrykning til RH hvor han skal på operations bordet med det samme. Hun kan ikke fortælle mig hvorfor - og jeg bliver meget urolig med prøver at bevare roen og går tilbage til fødselsdagen.
Efter at have haft en enorm tudetur ved kærestens skulder går vi tilbage til festen hvor min svigerfar kan se at noget er helt galt. Han tilbyder mig at køre mig hjem så jeg kan tage bilen ind til RH og være ved min mor og de andre.
Da jeg ankommer kl 17.30 er min morfar kørt afsted til operation og de andre er ved at pakke sammen og køre hjem, vi bliver enige om at vi går ned i kiosken og tager en kop kaffe og taler og hvad der er sket.
Hans hovedspulsåre var åbenbart begyndt at sprække - derfor det hele skulle gå så stærkt.

Vi tager hjem. Kl 23.30 ringer min mor og fortæller mig - morfar er død!

Det hele var enormt mærkeligt - jeg kunne slet ikke fatte det. Han har jo altid været der for mig og støttet mig når jeg havde brug for det. Han var en rigtig morfar ?

D. 5/4-13 skal bisættelsen stå. Der var omkring 85 i kirken og præsten holdt en virkelig flot tale - efterfølgende var vi i sorgnetshus hvor vi blev 75 - Rigtig mange mennesker.
Vi slutter dagen hjemme hos mormor hvor vi alle sidder og får god mad og hygger - som min morfar ville have ønsket.

D. 17/4-13 er jeg på arbejde som ansvarshavende, har en stille aften så når en massepapir arbejde. Kl 19.45 ringer min bror til og fortæller mig far er død.

Min far har i alle de år jeg husker været alkoholiker og jeg har ikke haft kontakt til ham siden september 2012 sidst jeg så ham var til min morfars begravelse hvor han var ædrug, men havde det tydeligvis ikke godt, jeg hilste kun kort på ham da jeg ikke kunne overskue ham i øjeblikket.

Sidder nu og tænker, jeg burde i det mindste have givet ham et kram - og alligevel han har haft ødelagt så meget for mig hele mit liv.

Elsker mig far, trods alle de prøvelser han har udsat mig og min familie for ?

Ville ikke noget med dette indlæg udover at komme af med min historie og få det hele skrevet ned.

Kæft livet er hårdt