Jeg ved godt, at jeg ikke er nem at leve sammen med..
Og jeg ved godt, at selvom det er mig der tager fejl, så skal jeg nok sørge for, at hun tror det er hende..
Jeg kan råbe og skrige og sige ting jeg ikke mener, og trods jeg kan se hvor meget det sårer hende..
Og alligevel, står hun gerne op, så snart jeg vågner, bare for at kunne lave te til mig, så jeg ikke behøver at stå ud af sengen, inden jeg er rigtig vågen..
Og alligevel laver hun gerne flere slags mad, bare så jeg kan få noget mad ned..
Jeg ved godt, jeg ikke er den nemmeste at leve sammen med, men jeg er lykkelig over, at hun gøre det alligevel..
Jeg vil ingenting med denne tråd.. Andet en at vise, hvor heldig jeg er!
Anmeld