Længdes efter at prøve og bo selv!?

Jeg skriver som anonym da jeg har flere personlige bekendtskaber herinde, udenfor baby.dk som ikke kender til mine tanker.

Min kæreste og jeg fandt hinanden da jeg var 18 år og stadig boede hjemme, vi flyttede sammen og har boet sammen i 5 år nu og har et barn sammen. Men jeg har en forfærdelig lyst og trang til at prøve at bo for mig selv! Jeg aner virkelig ikke hvor det kommer fra!?

Vi har altid haft problemer i vores forhold, men ikke nok til at flytte hver til sit. Men nu, nu har jeg virkelig behov for at prøve at klare mig selv? Selvfølgelig sammen med min søn! <3

Nogen der har prøvet at føle den form for udlængsel?

Hej

Jeg kan på en måde godt forstå dig... Jeg boede også hjemme indtil jeg flyttede sammen med min mand og fik børn Så har heller aldrig prøvet at bo alene.

Men fra at have den lyst til at prøve det ved jeg det ikke kommer til at ske da jeg elsker at bo med min mand!

Jeg tænker om i har flere problemer i jeres forhold lige nu end normalt og lysten derfor er større?

Men lige et kram herfra

jeg har den modsatte længslel lige nu...

jeg ville så gerne bo sammen med en.... står alene med to "små" børn, og ville så gerne have at jeg havde en jeg kunne dele alle tingene med....

men jeg kan godt forstå dig til dels, hvis jeres forhold ikke er for godt, så kan man godt længes efter og flytte for sig selv tror jeg....

Sara. skriver:

Hej

Jeg kan på en måde godt forstå dig... Jeg boede også hjemme indtil jeg flyttede sammen med min mand og fik børn Så har heller aldrig prøvet at bo alene.

Men fra at have den lyst til at prøve det ved jeg det ikke kommer til at ske da jeg elsker at bo med min mand!

Jeg tænker om i har flere problemer i jeres forhold lige nu end normalt og lysten derfor er større?

Men lige et kram herfra

Vi har haft en del på den senere tid, og flere ting ved ham har altid generet mig :/ Men alligevel ikke nok.

Nu er jeg bare ved at nå et punkt, hvor jeg ligesom er "fyldt"?

Måske fordi han bliver ældre, jeg har altid fortalt ham at hvis han blev som hans far (meget ulidelig mand, altid sur snakker kun negativt og kun tænker på sig selv) så kunne vi ikke længere være sammen.
Den senere tid er han mere og mere som sin far. Indelukket, gider ikke kammeraterne længere, træner bare og ellers er hjemme :/