Hejsa!
Jeg har lige brug for at høre, hvad I tænker... Jeg har i vinter købt en overgangsjakke fra Miniature til min søn på snart 2 år. En anorak med lynlås i ryggen. Jeg elsker Miniatures design, så da jeg faldt over den på bud skyndte jeg mig at købe den og den er taget i brug i dag. Da jeg henter min søn hos dagplejeren "brokker" hun sig over, at lynlåsen sidder i ryggen. Det handler om, at det ikke er smart fordi min søn lige nu er ved at lære at blive selvhjulpen.
Dette havde jeg selvfølgelig ikke tænkt på, da jeg købte jakken og overvejer nu om jeg skal købe en ny eller? Men jeg tænker, at min søn selvfølgelig stadig kan lære selv at tage den på, men bare ikke lyne - lige som hvis jeg købte sko med snørebånd, som han også vil kunne tage på, men ikke binde. Dagplejeren virker lidt irriteret over det, så overvejer at købe en jakke til dagplejen og have Miniaturen til pæn brug, MEN er da lidt træt af det, da det ikke var planen.
Hvad tænker I?
Vh. Louise
Anmeld