Ja, som overskriften siger, så vil jeg fortælle om min søns vej til verden + vores første tid. (Den bliver nok lang ;-)) undskylder på forhånd for stavefejl Og manglende afsnit!! Men skriver fra mobil.
Emil er født for tidligt - 36+4. Han var heldigvis en dejlig stor dreng - 3410 gr og 51 cm.
Jeg har siden uge 30 røget ind og ud af fødegangen, med dages indlæggelser bl.a. med for tidlige veer, meget kraftige plukveer, mindre liv fra den lille, dårligt ctg osv osv.. omkring uge 32, mener jeg, var jeg inde og blive tjekket pga mindre liv. Ctg'en var rigtig dårlig, hans aktivitets streg gik lige ud i ét, ingen "bølger". De gav ham til sidst én halv time for at komme igang derinde, bl.a. med hjælp fra sygeplejersken der skubbede, jeg vente mig flere gange, gik rundt. Men intet hjalp! Da der var gået omkring 20 min kommer sygeplejersken ind og forbereder os på at han skal ud, med kejsersnit. Tårene trillede ned af kinderne på mig, og farmand var rigtig bange også. MEN, den tudetur jeg fik der, den hjalp! Wupti, så var der gang i lillefisen.. Vi havde jo besluttet navnet, EMIL.. Lægen grinte da jeg fortalte hvad han skulle hedde. "Emil, fra lønnebær" det passede vist meget godt sådan som han drillede os ;-)
når vi røg stadig ind og ud af fødegangen. De fik stoppet "fødslen" over flere gange. MEN :
d.18.11.12 om aftenen havde jeg SÅ ondt i bækkenet (sygemeldt med bækkenløsning siden uge 14), jeg troede bare det var bækkenløsning. Om natten sov jeg næsten ikke pga konstant smerte.
næste morgen d. 19.11.12 skulle farmand starte på daghold for første gang, så ham op kl 05.00 og afsted 05.40.. Jeg skulle på wc 5 min efter han kørte, da jeg så lagde mig ind i sengen igen, PLASK! "Fuck vandet er gået" det fløj ud af munden på mig. Jeg råbte efter Henrik, men han var jo kørt! Når men mig ud på wc, tankerne fløj gennem hovedet på mig! Det er da for tidligt!! Havde heldigvis fået lungemodner dengang med næsten kejsersnit, så det hjalp lidt med nervøsiteten :-) jeg ringede til min mor, som så ringede til min far og de kørte afsted for at hente mig. I mellemtiden fik jeg ringet til fødegangen. Meget flink JM, som tog det stille og rolig lige indtil jeg fortalte jeg var i uge 36+4. Jeg skulle komme med det samme (bla pga alt det vi hvide været igennem).. Jeg prøvede flere gange at ringe til Henrik, men forgæves. Han kørte scooter, så han kunne ikke høre sin mobil. Kl blev 07.00 og vi kørte på fødegangen. Jeg fik endelig kontakt med Henrik, vi aftalte at vi så tiden an, da jeg kun var 2 cm åben :-) der var ingen veer før kl 08.00. Tiden gik langsomt, og smerterne tog til. Kl 08.30 var jeg 3 cm åbne og blev lagt på en fødestue.. Puha! De smerter!! Min mor fik næsten skreget ørene af. Kl 12 var jeg 4 cm åben, jeg fik lov til at få den blokade i rygge (kan ikke huske navnet) og Gud hvor den hjalp! Farmand kom kl 13.00.
Jeg fik slappet rigtig godt af, da den tog ALT smerten! :-) så farmand slap for alt mit skrigeri.. Tihi.
Tiden gik....
Kl 15.00 skulle jeg på Wc, der røg slimproppen. Føj en klat ADDER! ..
Tiden gik....
Jeg åbnede mig jo fint som jeg skulle, men Emils hjerterytme blev dårlig til tider, så lægen var flere gange oppe og kigge. De besluttede så at ligge en elektrode på hans hoved, da den var bedre en bæltet på maven :-)
Omkring kl 18.20 fik jeg presseveer, og jeg var 10 cm åben. Så jeg måtte presse!! AAAAAVVVV!
kl 18.32 fik jeg min lille prins op på brystet. Han scorede super fine tal på den der skala, kan ikke lige huske hvor meget. Men rødrandet gang ;-)
vi lå 1/2 times tid på fødestuen, han blev vejet og målt 3410 gr og 51 cm, derefter blev vi indlagt på Neonatal afdelingen. Han var sund og rask, hans blodsukker var dog for lavt, det resulterede i at han skulle have sonde.
Hans blodsukker ville ikke rigtig blive godt som det skulle. Men til sidst kom det, da vi fik amningen til at lykkedes :-) han kom af med sonden på 4. dagen. MEN så havde han fået gulsot. ØV! Vi troede så ikke at det rigtig var noget, men prøverne viste at hans tal lå faktisk på grænsen til at skulle i lys, og minimum 2 dage. Jeg var græde færdig. Jeg kunne da ikke undvære min søn i 2 dage!! Men vi slap heldigvis, da den søde sygeplejerske kunne se at han var i bedring af sig selv. MIN lille fighter! <3 også gik det ellers fremaf.
På 7. dagen fik vi lov til at tage hjem, men skulle komme dagen efter til nye prøver for gulsoten. Vi var jo glade for at komme hjem med den lille :-)
vi kom op på sygehuset, fik taget prøver og vi skulle så vente på Neonatal afdelingen på svar. Vi fik svar og det så nogenlunde ud, i bedring ihvertfald. Når men så var der et nyt problem, puha! Han havde fået betændelse der hvor elektroden hævder sat under fødslen, så vi var indlagt ét døgn til at starte med, blev udskrevet, men indlagt ét døgn efter igen pga den betændelse. De begyndte at snakke drop og kuvøse, da penicillinen ikke havde haft nogen virkning. De tog nye prøver, som viste at det heldigvis havde virket en lille bitte smule, så den drop og kuvøse slap han for :-) vi var indlagt to døgn yderligere. Da vi kom hjem fortsatte vi på penicillinen som virkede rigtig godt, efter 3 ugers tid var der ikke mere sår på. Men han har så ar der idag :-( ..
Det var så vores lange historie! Når ja, så er der lige en lille historie bag hans navn : jeg har aldrig kendt min farmor og farfar. De døde da min far var ung.
men Henrik og jeg begyndte jo på navne efter det med kejsersnittet. Vi havde tænkt på : William, Elias, Noah og Emil. Hvilket jeg snakkede med min far om en dag. Han fortalte så at min farfar hed faktisk Emil :-D så derfra kommer hans navn, Emil <3 og det skal siges, jeg har aldrig fået fortalt noget om hverken min farfar eller farmor, da det er et ømt punkt for min far. Og mænd viser jo ikke følelser efter hans mening ;-) mm er nu ikke enig med ham!
når men til dig/jer der er nået hertil, RESPEKT for det, efter så lang en fortælling! <3 og tak fordi du læsten den.
