Jeg har fået en god idé - synes jeg selv....
i disse tider spirer og gror alt muligt. Og spirene har vi jo ofte indendøre, ind til det er tid at plante dem udenfor.
Her hjemem må vi IKKE plante noget direkte i jorden nogen som helst steder.
Så alt mit skal altså stå i potter og lignende. Det gør det en anelse svært at plante spiselige sager, og ærligt, andet gider jeg ikke plante 
MEN i år har jeg besluttet at plante hvad ungerne synes kunne være sjovt at spise. Og på den måde måske slå 2 fluer med et smæk.
Nemlig 1. børnene kan være med til at plante, og se tingene gro. En udvidelse af det at vi lige har lavet karse. Karse gror jo stærkt, og giver resultat inden for en uges tid. Så nu har de ligesom forstået det, og fået stillet den første svære ventetids-nysgerrighed, så jeg tænkte de godt kunne klare noget med lidt længere ventetid.
og 2. at lokke børnene til at spise lidt mere grønt, eller, forskelligt grønt i hvert tilfælde.
Her spirer vi mini jordbær, iceberg salat, stangbønner, Majskolber.
Desværre har jeg kun 1 vindueskarm som egentlig er brugbar, og som jeg ville huske at vande ofte nok
Den er i køkkenet, og med kun 1 vindueskarm til rådighed, er det begrænset hvor mange ting der kan stå og spire.
Men så var det jeg fik denne her gode idé.
En indsats til vindueskarmen, som giver 3 ekstra hyldepladser.
Jeg tænkte først at jeg ville lave den som 1 stor indsats. Men nu tænker jeg lidt, at jeg måske hellere skulle lave 3 separate indsatser, som kan sættes ind oven på hinanden, efterhånden som der er behov for det.
Jeg synes selv jeg er skide klog 
Vil i se min arbejdstegning og fortælle mig jeg er klog
Eller komme med bedre idéer 
http://mariamiss6.wordpress.com/2013/04/11/spire-og-gro-arbejdsplan/
At det skal være en indsats skyldes at det er mit køkkenvindue, og jeg vil nok ikke have de ekstra hylder der hele tiden, kun når de er nødvendige 
så med en indsats kan jeg jo bygge ud og rive ned som det passer mig
I øvrigt tror jeg ikke min udlejer ville blive så fjollet glad for mig, hvis jeg lige skruede 3 hylder op i vinduet