Saxet fra http://www.gynzone.dk/kvinde-liv/faq-om-underliv
Der findes ikke nogen officielle retningslinjer for, hvornår man kan gå igang med at dyrke sport efter en fødsel.
Der er ingen beviser for at det er skadeligt, men de fleste kvinder vil få tyngdefornemmelse eller have svært ved at holde sig for urin, luft eller afføring, hvis de udsætter deres bækkenbundsmuskler for en alt for stor belastning.
Man ved, at bækkenbundsmusklerne har været igennem en kraftig forlængelse for at man kunne føde sit barn. Kvinder som har haft en hård fødsel med et stort barn og fx. har fået lagt sugekop har større risiko for at få problemer med at holde på urin. De har også større risiko for at få nedsynkninger af underlivsorganerne.
Man ved også at bækkenbundsmusklerne er langsommere end de plejer at være efter en fødsel, og de er mere elastiske i hvert tilfælde op til et halvt år efter fødslen.
Derfor er det meget VIGTIGT at genoptræne sine muskler efter en fødsel for at få noget af kraften i musklerne tilbage. Det er afgjort en god investering at sørge for at musklerne holdes hurtige og aktive, MENS man dyrker sport.
DERFOR: Løb, hvis du har det godt med at løbe, men træn også dine bækkenbundsmuskler, så de kan holde til løbet.
Anmeld