Pludselig ramt af daarlig samvittighed

Det er som ikke fordi jeg er flov over at ha det saadan her, men er rimelig anonym herinde, og derfor føler jeg ogsaa jeg har brug for at være det her...

Vi venter os en lillesøs/bror der kan komme naar som helst, gaar bare og venter.... I gaar aftes da jeg laa og var paa vej i drømmeland, ramte min daarlig samvittighed mig saa pludselig.

Daarlig samvittighed overfor det barn jeg snart skal gøre til storebror/søster. H*n blev 2 for knap en maaned siden, og selvom jeg har tænkt paa det før, og især svigermor har forberedt mig paa det og snakke med mig om det. 
Saa tænker jeg om jeg overhovedet har kærlighed nok til 2 (!!) børn? Tænk hvis h*n nu føler at vi ikke holder af ham mere, at lillesøs/bror betyder mere for os end h*n gør, at h*n føler sig tilsidesat...

Kan jeg virkelig godt indeholde nok kærlighed, overskud, opmærksomhed, krammer og kys til dem begge? 

Elsker ham jo højere end noget andet, er der mere tilbage til lillesøs/bror naar h*n kommer?

Jeg ved at det kan man, og at det kommer helt naturligt, men lige nu hvor det er saa tæt paa, ramte det mig pludselig igen.

Hmm havde nok lige brug for at skrive det ned, det skal jo nok gaa alt sammen  

JA du har kærlighed nok. Det skal du slet ikke være i tvivl om

Forestil dig at du får et lille bærer med, når du får dit snart kommende barn. 

Inden du får set dig om, mærker du følelsen af fuldstændig OVERFLOD af kærlighed, det lille bærer flyder helt over af kærlighed/omsorg/tåre/ og bare den vildeste følelse. Ligesom du har et kærlughedsbærer til den store. 

Man får det med for hvert barn, og det kommer HELT a sig selv. 

Du bliver virkelig forelsket igen. 

Bare rolig. Selvom du måske ikke kan mærke/føle det lige når lillesøster/bror kommer (for man kan blive så meget i tvivl med mellemrum) Det er SUPER hårdt med 2 små og vores dreng blev 2 år 3 dage efter lillesøsters ankomst. Puha det var super hårdt i starten og jeg havde evig dårlig samvittighed. MEN tro mig, det bliver bedre!!

Bliv ikke bange hvis du af og til "bander" den "store" langt væk (det gjorde jeg) Mest fordi jeg ik følte jeg fik "tid" til at lære lillesøster at kende og også fordi storebror selvfølgelig var jaloux og meget hårdhændet ved lillesøster. Så blev jeg vred. MEN husk det hele er et "skuddermudder" med følelser, hormoner, glæde, fortvivlelse, kærlighed m.m.

Undskyld det blev så rodet, men det jeg vil sige til dig er GLÆD DIG! Det er så skønt med 2 unger... ♥ KÆRLIGHEDEN ER STOR ♥

Anonym skriver:

Det er som ikke fordi jeg er flov over at ha det saadan her, men er rimelig anonym herinde, og derfor føler jeg ogsaa jeg har brug for at være det her...

 

Vi venter os en lillesøs/bror der kan komme naar som helst, gaar bare og venter.... I gaar aftes da jeg laa og var paa vej i drømmeland, ramte min daarlig samvittighed mig saa pludselig.

Daarlig samvittighed overfor det barn jeg snart skal gøre til storebror/søster. H*n blev 2 for knap en maaned siden, og selvom jeg har tænkt paa det før, og især svigermor har forberedt mig paa det og snakke med mig om det. 
Saa tænker jeg om jeg overhovedet har kærlighed nok til 2 (!!) børn? Tænk hvis h*n nu føler at vi ikke holder af ham mere, at lillesøs/bror betyder mere for os end h*n gør, at h*n føler sig tilsidesat...

Kan jeg virkelig godt indeholde nok kærlighed, overskud, opmærksomhed, krammer og kys til dem begge? 

Elsker ham jo højere end noget andet, er der mere tilbage til lillesøs/bror naar h*n kommer?

Jeg ved at det kan man, og at det kommer helt naturligt, men lige nu hvor det er saa tæt paa, ramte det mig pludselig igen.

Hmm havde nok lige brug for at skrive det ned, det skal jo nok gaa alt sammen  

Se hjertet som en kærlighedsbank; der er altid plads til at åbne en konto mere!