Hejsa.. 
Jeg har en "veninde" som jeg ses med, hun har to piger og jeg har to drenge, der er 2 mdr. imellem de to første og igen 2 mdr. imellem de to næste, hendes er 2 mdr. ældre end mine.
Men jeg føler hun presser sine børn til at skulle kunne mere end hvad de egentlig bør gøre i deres alder.
Feks. så kan hendes 4 mdr. gamle datter sidde for sig selv, ganske enkelt fordi moren har "trænet" det med hende og jeg så hun allerede trænede det med hende da hun kun var 2 mdr. gammel. Det synes jeg er utroligt tidligt!
Jeg tænker jo at sådan en lille ryg kan da slet ikke klare det endnu, eller er jeg bare langt ude?
Vores første søn har været hurtigt ude mht. kravle og sidde selv og sådan, men han gjorde det først da han var ½ år gammel. Og jeg synes at have læst at de først skal kunne sidde selv når de kan gå fra kravlestilling op i siddestilling?
Nå, men ikke nok med det, så kalder hun også hendes børn ulækre og dumme, fordi den lille, naturligvis, gylper lidt en gang imellem ("Oorg du er da bare sådan en ulækker lille lort") og hvis hendes store datter gør et eller andet ("Org forhelvede din dumme unge!") Sådan snakker hun til sine børn og jeg krummer tæer hver gang jeg hører det, jeg kunne aldrig finde på at snakke sådan til mine børn.
Hun er i mine øjne ikke en dårlig mor, for hun elsker dem, det kan man godt mærke, men jeg tror ærlig talt hun er kommet ind i en dårlig rytme mht hvordan man snakker til hinanden.
Moren har OCD, lider af rengøringsvanvid og er meget stræber med at hendes børn skal kunne ting før alle andre, hvilket irriterer mig, for alting skal være en konkurrence ("min datter kan ditten og datten, det har hun kunnet så og så længe!" "Ej, kan han ikke det endnu? Det har min kunnet i laang tid!") Sådan noget der og det er ikke fordi jeg tager det til mig, for jeg lader mine børn gøre de ting de kan i deres tempo, men det er bare irriterende at det skal være en konkurrence for hende...
Puha, jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg, men jeg må simpelthen ud med det og høre om jeg ganske enkelt er for langt ude... Det er jeg sikkert, men jeg synes bare slet ikke det er iorden og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre..
Skal jeg sige det til hende?
I så fald, hvordan siger man det på en pæn måde?
Skal jeg ignorere hende?
Tell me, girls..... 