Ønsketænkning eller hvad?

Min kæreste og jeg er jo igang med at prøve på at blive gravide, og vi ønsker det brændende. Men vi vil ikke gå ned psykisk, hvis det ikk sker lige med det samme. Vi er begge klar over, at det kræver tid og tålmodighed.

Men jeg synes så bare det er lidt underligt - jeg sidder med en følelse af, at jeg er gravid (kan ikk teste endnu) - ikke som i at jeg har kvalme, eller noget i den stil. Men som om, at det kan jeg "bare fornemme"-agtigt...
Men så tænker jeg, om det er brændende ønsketænkning? Hvad tænker I? 

Jeg forsøger at sige til mig selv: der er formentlig ikk noget, og lad os nu bare se tiden an. Og det er også "okay" for mig... Men er selvfølgelig spændt på at se hvad der sker... 

CH2012 skriver:

Min kæreste og jeg er jo igang med at prøve på at blive gravide, og vi ønsker det brændende. Men vi vil ikke gå ned psykisk, hvis det ikk sker lige med det samme. Vi er begge klar over, at det kræver tid og tålmodighed.

Men jeg synes så bare det er lidt underligt - jeg sidder med en følelse af, at jeg er gravid (kan ikk teste endnu) - ikke som i at jeg har kvalme, eller noget i den stil. Men som om, at det kan jeg "bare fornemme"-agtigt...
Men så tænker jeg, om det er brændende ønsketænkning? Hvad tænker I? 

Jeg forsøger at sige til mig selv: der er formentlig ikk noget, og lad os nu bare se tiden an. Og det er også "okay" for mig... Men er selvfølgelig spændt på at se hvad der sker... 

Da jeg blev insemineret i februar, var min kæreste slet ikke i tvivl om at det havde lykkes, men jeg troede dog ikke på det..

 for at den er der 

tankai skriver:

Da jeg blev insemineret i februar, var min kæreste slet ikke i tvivl om at det havde lykkes, men jeg troede dog ikke på det..

 for at den er der 

Mange tak

Ja, det er noget underligt noget - jeg må bare vente og se tiden an, men det kunne da være sjovt, hvis man bare kunne "lytte" til sig selv på den måde, og så det rent faktisk var sandt

Hmm, jeg vidste det åbenbart i underbevidstheden...

jeg smed pillerne i januar 2010, og i marts var jeg til begravelse det var den 18. Jeg tog mig selv i at stå og nusse maven... Og da jeg opdagede det tænkte jeg det var underligt, og nåå ja... Den 5 april en uge over tid testede jeg positivt, og ud fra alle de regnestykket der nu er, så er hun undfanget den 17 marts...

Så nogen gange ved ens underbevidsthed det nok mere end man selv tror...

jeg mente bestemt jeg var blevet tosset 

VIPpigen skriver:

Hmm, jeg vidste det åbenbart i underbevidstheden...

jeg smed pillerne i januar 2010, og i marts var jeg til begravelse det var den 18. Jeg tog mig selv i at stå og nusse maven... Og da jeg opdagede det tænkte jeg det var underligt, og nåå ja... Den 5 april en uge over tid testede jeg positivt, og ud fra alle de regnestykket der nu er, så er hun undfanget den 17 marts...

Så nogen gange ved ens underbevidsthed det nok mere end man selv tror...

jeg mente bestemt jeg var blevet tosset 

Det er en god historie at kunne fortælle du kan fortælle dit barn en dag

Jeg elsker sådan nogle "historier" som skaber glæde og varme, midt i al den stress der er rundt omkring

Jeg aner ikk om mine tanker er "ægte/holdbare" - jeg må desværre bare vente og se tiden an Jeg er spændt, og har på en måde lyst til at teste nu, men ved jo godt, at i sidste ende kan jeg jo ikk bruge det til noget nu, selv hvis testen skulle være positiv (eller negativ for den sags skyld)... 

CH2012 skriver:

Det er en god historie at kunne fortælle du kan fortælle dit barn en dag

Jeg elsker sådan nogle "historier" som skaber glæde og varme, midt i al den stress der er rundt omkring

Jeg aner ikk om mine tanker er "ægte/holdbare" - jeg må desværre bare vente og se tiden an Jeg er spændt, og har på en måde lyst til at teste nu, men ved jo godt, at i sidste ende kan jeg jo ikk bruge det til noget nu, selv hvis testen skulle være positiv (eller negativ for den sags skyld)... 

Jeg ville heller ikke teste før tid hvis det var mig.

der kan ske så meget, så jeg har alle gange jeg har mistænkt graviditet gået næsten en uge over.

Men jeg er sikker på underbevidstheden godt kan være rigtig. Men jeg tror bestemt også at tror man for meget på det, så kan ens krop spille en et pus...

CH2012 skriver:

Min kæreste og jeg er jo igang med at prøve på at blive gravide, og vi ønsker det brændende. Men vi vil ikke gå ned psykisk, hvis det ikk sker lige med det samme. Vi er begge klar over, at det kræver tid og tålmodighed.

Men jeg synes så bare det er lidt underligt - jeg sidder med en følelse af, at jeg er gravid (kan ikk teste endnu) - ikke som i at jeg har kvalme, eller noget i den stil. Men som om, at det kan jeg "bare fornemme"-agtigt...
Men så tænker jeg, om det er brændende ønsketænkning? Hvad tænker I? 

Jeg forsøger at sige til mig selv: der er formentlig ikk noget, og lad os nu bare se tiden an. Og det er også "okay" for mig... Men er selvfølgelig spændt på at se hvad der sker... 

Hmm, jeg vidste det åbenbart i underbevidstheden...

jeg smed pillerne i januar 2010, og i marts var jeg til begravelse det var den 18. Jeg tog mig selv i at stå og nusse maven... Og da jeg opdagede det tænkte jeg det var underligt, og nåå ja... Den 5 april en uge over tid testede jeg positivt, og ud fra alle de regnestykket der nu er, så er hun undfanget den 17 marts...

Så nogen gange ved ens underbevidsthed det nok mere end man selv tror...

jeg mente bestemt jeg var blevet tosset 

Ej sikke en sød lille historie

Jeg har haft den følelse af at være gravid to gange, inden for de sidste par måneder, men ingen af dem har der været noget 

Miss-86 skriver:

Ej sikke en sød lille historie

 Jeg tænkte først over det da jeg begyndte at regne lidt på det, og alverdens smarte maskiner på nettet regnede undfangelsen til dagen før den begravelse. Jeg syntes det hele var meget underligt, specielt fordi vi ikke decideret prøvede at lave en baby, vi trænede bare