Jeg er i gang med en uddannelse. I klassen er vi kun voksne mennesker og alle med erhvervserfaring.
Men i denne uge laver vi gruppearbejde og jeg har så svært ved at finde mig til rette i den gruppe jeg er sat i. Jeg føler at jeg ikke kan stå inde for det produkt vi laver og som vi skal fremlægge på mandag.
Jeg siger på ingen måde at jeg er bedre end de andre i gruppen men jeg har en anden uddannelse bag mig og er vant til at videns-søge, skrive opgaver mm.
Dem i min gruppe har ikke gået i skole i mange år og i vores færdige produkt bærer meget præg af det. F.eks. at et billede midt i en tekst er sat ind fordi det er pænt og ikke fordi det er relevant.
Jeg prøver ihærdigt at finde en balance hvor vi alle "kan være der". og jeg vil ikke tromle nogen eller for den sags skyld tro at kun min vej er den rigtige. Men det er så svært når jeg føler at vores produkt er rodet og uoverskueligt og slet ikke i orden.
Hvordan ville du gribe den udfordring an??
Er det bare et grundlæggende præmis at gruppearbejde er et stort kompromis og at det er et vilkår at man kan ende med at være utilfreds med det endelige resultat?
Anmeld