Nu skal det bare ud, vil starte med hvordan jeg mødte min mand
Mødte min mand i 2009 sommeren, hvor vi skrev over nettet, det var intet flirt men venskab, da vi mødte må jeg ærlig indrømme jeg ikke var særlig solgt af hans udseende, men er nu ikke en person som dømmer på udseende og skrider, så jeg gav det en chance, han var kærlig og meget efter mig (skal forståes sådan at han skrev meget, ville ses hele tiden) der gik ikke længe før vi kyssede og kom sammen, efter meget kort tid begyndte vi at skændes, vi meget forskellige, har forskellige holdninger og interesser.
Der kom en period hvor jeg var sur på ham pga han sagde at han er ude med sine venner, men sad på fb (ved godt det var min fejl og jeg var vare dum at blive sur over det)
Men pga af det ville han efterlade mig og sagde han ikke vil se mig mere, jeg blev enorm ked af det, græd og løb ud af skolen, jeg tog hele vejen hjem til ham og der stod han og røg og smilede, jeg sagde undskyld og det hele var godt igen.
Men derefter startede det hele, han kom med hans eks kæresters gaver til mig og gav dem som gave til mig.
Han skældte mig ud over ingen ting, var sur på mig pga jeg ville købe en jakke til 5000 kr som jeg selv havde sparrer op, han blev sur over jeg ikke ville holde hans pose med hans lektier i, of hvergang vi spiste ude, skulle vi dele, han købte ikke til to men en, og det skulle deles.
Der hvor han bad mig om at holde hans pose, fordi han ikke gad, sagde jeg nej til det og så skred han fr mig, og da han vendte tilbage efter utallige opkald jeg gav ham, så rækker han posen frem og siger tag den, hvor i med jeg siger at hvorfor er d så svært at holde en pose, det jo hans opgaver hvorfor skal jeg gå og holde hans ting hele tiden. Så bander han af hele min familie og mig. Der gik min grænse og jeg skred,
Han fulgte hele vejen med mig og da vi stod af et stop før mine forældres lejlighed så bander han igen, græd hele vejen hjem og da jeg endelig nåede hjem kunne jeg dårlig nok trække vejret, faldte om og der gik min bror og mor helt i panik.
Vi snakker i tlf senere på aften hvor jeg græd og sagde hvor ked af det jeg er, han bander af mig og beder mig om at holde min kæft ig ligger på
min mor mig om at stoppe sådan et forhold, hun sagde at jeg ikke skal ødelægge eller spilde mit liv på sådan en nar, jeg ringer til ham og siger det slut. Han ringer konstant ig jeg tog hjem til ham dagen efter for at aflever hans gamle mobil som vi skrev fra, hans ting som han havde givet, ser så han har grædt hele natten og har skåret sig. Jeg trøster ham og siger d bedst vi stopper. Hvorimed han siger han hopper ud af vinduet hvis jeg gå, jeg bliver så ked af det og han bliver ved med at love mig at han aldrig bil behandle mig skidt igen. Jeg tror på ham og vi forsætter,
Mder køre op og ned, men det sker igen og igen vi er uenige og skændes men alligevel ret afgjængig og elsker hinanden.
Vi bliver forlovet 7 måneder senere, (siden vi kom sammen)
Og derefter gift et år siden vi mødtes.
Men der efter bliver han voldelig og slå mig flere gange,
Nu kalder han mig beskidt, og han siger han siger d på en sjov måde ikke ond, men har sagt d slet ikke sjovt selvom han bliver ved.
Vi har en pige på 5 mdr og han påminder mig om hvor dårlig Moe jeg er. Vi havde barnedåb for 3 mdr siden og faren betalte d hele, han ville ikke have mine veninder der, så vi inviterede kun dem som havde inviteret os hos dem, min mor spurgte om hun måtte invitere sin veninde og jeg sagde nej og forklarede hende at jeg selv ikke engang måtte invitere mine egne veninder, min mor tog d pænt.
Men så i weekenden, siger hun at det var tarveligt og jeg ikke kunne være bekendt, jeg forklare hende at jeg ikke måtte for ham og at han lod mig ikke engang invitere mine egne veninder.
Hvor i med min mor siger jeg aldrig mere vil spørge dig om noget og forventer ikke noget fra dig mere, jeg blev dybt ked af det, jeg sagde intet og det var sent på aften så tog vi hjem. Da jeg kom hjem græd jeg og min mand spørg hvad der er galt jeg fortæller han det og han siger jamen de elsker dig jo ikke, du ikke deres længere du min familie nu, du i tet til dem
Jeg græd og han skælder ud og beder mig stoppe.
Min mor ringede så igår hvor jeg så det en time senere, jeg vil ikke ringe fordi min mor kan godt komme med spydig kommentar hvis d mig der kontakter hende, men hun har slet ikke ringet siden, og nu laver min mand Tlf fis med mig ig griner af d. Jeg sagde d ikke vag sjovt og at jeg rent faktisk er ked af det hvor han bliver ved og ved indtil jeg siger at jeg ikke gider at tag ud, han vækker vores datter i håb om at hun er frisk of glad men hun er træt og græder, og så siger han tag hende. Hvor jeg siger hvorfor vækker du hende, du skal selv få hende til at sove. Så tag han hende i vognen og siger til mig jeg kan lugte til mit lort for jeg er det værste menneske han kender og skrider.
