Hvem er galt du den her?

Jeg har været sløj her til formiddag og derfor sovet 3 timer på sofaen. 

Så fra det sekund jeg slår øjnene op så stopper nicolaj med al service til Magnus og han ignorere ham bare når han beder om noget, og det forventes at jeg gør det. 

Magnus står så med et tomt glas mælk og rækker det frem mod nicolaj og siger mere... jeg sidder og kigger på en reaktion fra nicolaj men han er fuldstændig opslugt af fjernesynet... 

Da jeg går ud og henter mælk siger jeg til ham, " det er utroligt som du ignorere ham bare fordi jeg nu er vågen, så forventer du jeg skal gøre det hele, såan er det altid, når jeg er her, så gør du ingenting" 

Så påpeger han at magnus jo nok ikke selv havde lavet frokost, og jeg siger at der sov jeg jo. Nicolaj mener så at bare fordi jeg sover, så tæller det stadig som at være her?! altså som i at han har serviceret magnus hele formiddagen "for mig".

Det er ikke særlig seriøst. men hvad mener i, tæller man som tilstedeværende når man sover?

Jeg synes det lyder som en helt skør måde at gøre det op på. Altså man passer jo ikke barnet for hinanden - man er sammen om at tage vare på det.

Når det er sagt, så vinder man ingen medaljer herhjemme fordi man giver barnet mad mens den anden sover længe. Det er en selvfølge at man gør det - nøjagtigt ligesom at det er en selvfølge at den som barnet henvender sig til, som udgangspunkt er den der hjælper barnet.

Vi fører ikke regnskab med hvem der gør hvad i forhold til børnene. Vi hjælpes bare ad med at sikre at alle i familien er glade og får det de har brug for - også når det gælder fx søvn

syntes din kæreste behandler dig som en røv, undskyld men om du er vågen eller ej så er det også hans dreng og han kan og skal gøre lige så meget som dig!!!!

og hvis du ikke har det så godt ja så burde han være der 70% mere ind dig hvor de sidste 30% burde du slappe af og være der for dit barn....

Jeg har været sløj her til formiddag og derfor sovet 3 timer på sofaen. 

Så fra det sekund jeg slår øjnene op så stopper nicolaj med al service til Magnus og han ignorere ham bare når han beder om noget, og det forventes at jeg gør det. 

Magnus står så med et tomt glas mælk og rækker det frem mod nicolaj og siger mere... jeg sidder og kigger på en reaktion fra nicolaj men han er fuldstændig opslugt af fjernesynet... 

Da jeg går ud og henter mælk siger jeg til ham, " det er utroligt som du ignorere ham bare fordi jeg nu er vågen, så forventer du jeg skal gøre det hele, såan er det altid, når jeg er her, så gør du ingenting" 

Så påpeger han at magnus jo nok ikke selv havde lavet frokost, og jeg siger at der sov jeg jo. Nicolaj mener så at bare fordi jeg sover, så tæller det stadig som at være her?! altså som i at han har serviceret magnus hele formiddagen "for mig".

 

Det er ikke særlig seriøst. men hvad mener i, tæller man som tilstedeværende når man sover?

Det virker som om at der er gået et eller andet galt i kommunikationen mellem jer. Og det er underligt at han bare er totalt afvisende på den måde.

Når det så er sagt - ja, altså hvis min mand beder om en time eller to på øjet en lørdag eller en søndag midt på dagen, så er det ham der er primus motor på børnefronten en time eller to når han er vågnet (jeg sover aldrig midt på dagen). Eller hvis jeg f.eks har været ude at shoppe et par timer, så tager jeg vores dreng når jeg kommer hjem.

Jeg siger ikke at det helt rigidt skal gøres op i timer og minutter, men vi deles om tingene og hvis den ene har været "på" i en periode, så tager den anden over.

Og så er vi selvfølgelig bare sammen alle sammen det meste af tiden.  

MEN hvis du decideret har været syg/dårlig, så er det selvfølgelig noget andet.

Thalia skriver:

Jeg synes det lyder som en helt skør måde at gøre det op på. Altså man passer jo ikke barnet for hinanden - man er sammen om at tage vare på det.

Når det er sagt, så vinder man ingen medaljer herhjemme fordi man giver barnet mad mens den anden sover længe. Det er en selvfølge at man gør det - nøjagtigt ligesom at det er en selvfølge at den som barnet henvender sig til, som udgangspunkt er den der hjælper barnet.

Vi fører ikke regnskab med hvem der gør hvad i forhold til børnene. Vi hjælpes bare ad med at sikre at alle i familien er glade og får det de har brug for - også når det gælder fx søvn

Præcis... jeg er så enig... 

Pylle3 skriver:

Sorry - men det var da en enorm barnlig tilgang at have til tingene.

Man hjælpes vel om det ansvar man sammen har om det barn man har sat til verden. Det gør vi ihvertfald her uanset om den ene er syg eller ej. Dvs at hvis jeg er syg så tager far over uanset om jeg er vågen eller ej og det samme gør jeg omvendt.

Sådan plejer det også at være, men tingene er lidt sat på spidsen for tiden, for ingen af os har ret meget overskud. 

Nicolaj siger bare "jeg kan ikke overskue det", og jeg siger " det kan jeg godt forstå, jeg er også flad for tiden, men en skal jo gøre det, og det er så mig", han har ikke den der evne til at sige, men det skal jo gøres.  Og i øjeblikket prøver jeg lidt at få øjnene op på ham for jeg er simpelthen så træt af at være den der trækker læsset i alle henseender. 

Der må da være andre der har det sådan? 

altså f.eks. jeg har ingen bagvagt hvis jeg svigter og f.eks glemmer en aftale eller lign, så er det helt sikkert at han ihvertfald ikke opdager det, eller hvis jeg ikke tager initiativ til at kører ud og handle og vi ikke har noget til aftensmad, så kan jeg være 100% sikker på at det ikke bliver gjort. Eller hvis jeg ikke siger, nu skal der ryddes op og gøres rent, så sker det ikke. tilgengæld kan han godt finde på at sige "vi skal altså blive bedre til at bla bla bla" det er så underforstået mig der skal gøre det. 

Det er ikke fordi han ikke hjælper til, han kan bare ingenting gøre selv eller tænke selv. 

Puha der kom vidst lige hul på en byld der har trykket længe der.. 

ano14316 skriver:

Jeg har været sløj her til formiddag og derfor sovet 3 timer på sofaen. 

Så fra det sekund jeg slår øjnene op så stopper nicolaj med al service til Magnus og han ignorere ham bare når han beder om noget, og det forventes at jeg gør det. 

Magnus står så med et tomt glas mælk og rækker det frem mod nicolaj og siger mere... jeg sidder og kigger på en reaktion fra nicolaj men han er fuldstændig opslugt af fjernesynet... 

Da jeg går ud og henter mælk siger jeg til ham, " det er utroligt som du ignorere ham bare fordi jeg nu er vågen, så forventer du jeg skal gøre det hele, såan er det altid, når jeg er her, så gør du ingenting" 

Så påpeger han at magnus jo nok ikke selv havde lavet frokost, og jeg siger at der sov jeg jo. Nicolaj mener så at bare fordi jeg sover, så tæller det stadig som at være her?! altså som i at han har serviceret magnus hele formiddagen "for mig".

 

Det er ikke særlig seriøst. men hvad mener i, tæller man som tilstedeværende når man sover?

, man er ikke tilstedeværende hvis man sover og er syg, og der er en anden vågen og frisk forælder til stede.

Så må man tælles som syg, og ikke tilstedeværende, og så må den anden forælder jo lige tage over.

I øvrigt, så må Nicolaj liiiiiige sørge for at være opmærksom på Magnus, selvom han sidder og ser tv. Det kan ikke være rigtigt Magnus kun kan serviceres af sin mor, og det kan heller ikke være rigtigt at Magnus skal stå og råbe elle rhive i sin far, for at få lidt opmærksomhed.

Hvordan går det med Magnus nu?

mariamiss6 skriver:

, man er ikke tilstedeværende hvis man sover og er syg, og der er en anden vågen og frisk forælder til stede.

Så må man tælles som syg, og ikke tilstedeværende, og så må den anden forælder jo lige tage over.

I øvrigt, så må Nicolaj liiiiiige sørge for at være opmærksom på Magnus, selvom han sidder og ser tv. Det kan ikke være rigtigt Magnus kun kan serviceres af sin mor, og det kan heller ikke være rigtigt at Magnus skal stå og råbe elle rhive i sin far, for at få lidt opmærksomhed.

Hvordan går det med Magnus nu?

Tak!

Det går bedre.. han har fået sin sidste dosis penicillin idag, og så må vi se hvad de siger når vi skal til kontrol d. 11.. men man kan stadig tydeligt se den...