Gled i svømmehallen

Hej piger,

I dag var jeg med min dejlige skat på 16 måneder i svømmehallen. I kender nok godt det, at det kan være lidt besværligt med et lille barn, der mest af alt har lyst til at løbe, i en svømmehal. 

Nå, men jeg var i færd med at tage de sidste ting, som vi skulle have med ind til bruserummet, og da h*n er en lille vildbasse, var det lidt besværligt med et barn på armene plus alt det andet. Jeg havde desværre glemt svømmeskoene derhjemme. Jeg satte min lille skat ned på gulvet, vendte mig rundt for at tage de sidste ting og da var det allerede sket!! H*n var gledet  På det hårde flisegulv... 

Puha, h*n græd lidt, men virkede dog ikke besynderligt påvirket af faldet. Jeg trøstede selvfølgelig, og blev rigtig ked af det. Jeg passede så ekstra godt på resten af tiden i svømmehallen.

Det værste ved situationen var dog alle de øjne, der kiggede på mig, plus den kvinde, der råbte 'altså, har h*n ingen sokker på', og nu sidder jeg her, kan ikke sove og er næsten grædefærdig over situationen og tænker på, hvad jeg kunne have gjort anderledes.

Tak, hvis i gad læse med, jeg havde virkelig brug for at fortælle dette, selvom jeg også har talt det igennem med min kæreste(der ikke tog det så tungt) plus min mor, far og søster

 

Pige88 skriver:

Hej piger,

I dag var jeg med min dejlige skat på 16 måneder i svømmehallen. I kender nok godt det, at det kan være lidt besværligt med et lille barn, der mest af alt har lyst til at løbe, i en svømmehal. 

Nå, men jeg var i færd med at tage de sidste ting, som vi skulle have med ind til bruserummet, og da h*n er en lille vildbasse, var det lidt besværligt med et barn på armene plus alt det andet. Jeg havde desværre glemt svømmeskoene derhjemme. Jeg satte min lille skat ned på gulvet, vendte mig rundt for at tage de sidste ting og da var det allerede sket!! H*n var gledet  På det hårde flisegulv... 

Puha, h*n græd lidt, men virkede dog ikke besynderligt påvirket af faldet. Jeg trøstede selvfølgelig, og blev rigtig ked af det. Jeg passede så ekstra godt på resten af tiden i svømmehallen.

Det værste ved situationen var dog alle de øjne, der kiggede på mig, plus den kvinde, der råbte 'altså, har h*n ingen sokker på', og nu sidder jeg her, kan ikke sove og er næsten grædefærdig over situationen og tænker på, hvad jeg kunne have gjort anderledes.

Tak, hvis i gad læse med, jeg havde virkelig brug for at fortælle dette, selvom jeg også har talt det igennem med min kæreste(der ikke tog det så tungt) plus min mor, far og søster

 

Jeg synes godt nok, at du tager situationen for tungt.
Han er faldet, det kommer han til at gøre hundredevis af gange mere de næste mange år - problemet er nok snarere "øjnene".....og din selvtillid eller mangel på samme. Du ved jo godt inderst inde, at du vil din søn det bedste, og så skal du være ligeglad med andre.
Prøv at se tingene i et lidt større perspektiv, der kommer langt større ting at bekymre sig over senere, så spar på krudtet nu.

Hej..

Kan godt forstå at det må være rigtig træls. Jeg har selv oplevet det et par gange. Også selvom mit barn havde badesko på.

Det vil ske, ligesom barnet vil falde andre steder.

Jeg synes det lyder som om du vil dit barn dit bedste og mon ikke i havde en hyggelig dag i svømmehallen alligevel

Så tænk du ikke mere over det. Det er hvad der kan ske.... Og du er ikke mindre god mor af den årsag.

herfra

Sådan en sur gammel prut, ska da bare blande sig udenom. Du havde jo styr på det og var ved at trøste dit barn. Ku forstå det hvis hun havde sagt årrrh det var godt nok uheldigt eller synd.

Tror altså det er de fleste børn, der prøver at falde i svømmehallen. Thea har i hvert fald prøvet det og det er hva der sker!! Vh stine

Pige88 skriver:

Hej piger,

I dag var jeg med min dejlige skat på 16 måneder i svømmehallen. I kender nok godt det, at det kan være lidt besværligt med et lille barn, der mest af alt har lyst til at løbe, i en svømmehal. 

Nå, men jeg var i færd med at tage de sidste ting, som vi skulle have med ind til bruserummet, og da h*n er en lille vildbasse, var det lidt besværligt med et barn på armene plus alt det andet. Jeg havde desværre glemt svømmeskoene derhjemme. Jeg satte min lille skat ned på gulvet, vendte mig rundt for at tage de sidste ting og da var det allerede sket!! H*n var gledet  På det hårde flisegulv... 

Puha, h*n græd lidt, men virkede dog ikke besynderligt påvirket af faldet. Jeg trøstede selvfølgelig, og blev rigtig ked af det. Jeg passede så ekstra godt på resten af tiden i svømmehallen.

Det værste ved situationen var dog alle de øjne, der kiggede på mig, plus den kvinde, der råbte 'altså, har h*n ingen sokker på', og nu sidder jeg her, kan ikke sove og er næsten grædefærdig over situationen og tænker på, hvad jeg kunne have gjort anderledes.

Tak, hvis i gad læse med, jeg havde virkelig brug for at fortælle dette, selvom jeg også har talt det igennem med min kæreste(der ikke tog det så tungt) plus min mor, far og søster

 

Jeg havde en situation for en uge siden. Jeg var ude og handle med min 2 årlige og min mor. På vej ud får Min søn øje på en slikpind og skriger nærmest efter den. Jeg står der og overvejer og kan mærke at folk kigger indtil min mor siger. Glem folk! Halvdelen af de mennesker tænker ' giv ham så den slik pind så han kan tie stille og den anden halvdel tænker ' nej! Nu gir du ikke efter. Så lige meget hvad du gør har folk en mening. Du gjorde ikke med vilje. Du ville ikke ønske at han faldt vel? Prøv og se om du ikke kan glemme den dame der absolut skulle have noget og sige. 

Der skal ikke meget til, før man føler sig som verdens værste mor. Men ved du hvad? Det der kan ske for selv den bedste. Vi kan ikke tænke på alting altid. Så længe dit barn et frisk igen - så er det op på hesten og videre i livet. 

Forøvrigt så er et par sokker, som en (u)venlig dame sagde et smart trick, så de ikke falder. Eller i vores svømmehal har de klapvogne, man kan sætte dem i, Det er ikke sikkert, det er tilfældet hos jer. 

Men som jeg skrev, kan selv den bedste mor glemme sokkerne. 

Så længe mini'en er ok, så pyt med hvad andre tænkte.

Jeg var for noget tid siden i svømmehallen med min søster, hendes mand og min niece. Planen var, at min søster gik ind og gjorde sig klar, og så kom jeg med min niece bagefter. Men min niece begyndte at løbe efter hende, i et øjeblik, hvor jeg ikke lige havde fat i hende. BANG! Ned i gulvet. Hendes hoved bouncede på gulvet, så hårdt faldt hun. Jeg troede seriøst at hendes kranie var flækket, eller sådan noget. 

Men hun klarede den. Det kan altså ske for os alle 

Jeg tror min søn er faldet de første 500 gange alle mulige forskellige steder og på alle mulige forskellige måder. Der er bare krudt i røven. Og selvfølgelig passer jeg på ham, men man kan bare ikke altid være 100% fokuseret på de små - så ville man jo være totalt handlingslammet.

Som en anden også skriver - det virker som om det mest handler om din usikkerhed og evt. lave selvtillid i forhold til omgivelserne - og hul i dem. Sådanne små uheld sker, og sådan er dét. Plus, størstedelen af dem der kiggede har sikkert ikke tænkt noget som helst ondt. Jeg ville da også have kigget, men jeg ville have tænkt noget i stil med "nå ja, det kunne også have været min søn".