Det her skrev jeg til min mdr. gruppe d. 15/3
I søndags (d.10/3) fik Magnus pludselig høj feber, og var rigtig skidt Mandag også, så om tirsdagen tog jeg ham til lægen, og sagde at jeg mente han havde ondt i halsen, fik så at vide at det kunne så små børn ikke have medmindre det var streptokokker (staves?), og hun ville kun pode hvis jeg insisteret, hvilket jeg gjorde, men den var negativ og diagnosen lød virus, onsdag ser vi så at han er meget hævet på hage og hals, ligesom en med fåresyge. Nicolaj kører så til lægen med ham, de ved ikke helt hvad det er, måler hans infektionstal som er minimalt forhøjet, og giver ham derfor penicillin (primcillin) og hjem med besked om at komme igen fredag hvis der ikke var blevet bedre. Under hele forløbet har Magnus været så pjevset og rigtig ked af det og kun Panodil har kunne give ham lidt ro. I nat ved midnatstid vågner han så og skriger og skriger og vi kan slet ikke få ham til at falde til ro, og han græder så meget og jeg er bare sikker på at han har rigtig rigtig ondt, så efter at vi i tre kvarter ikke har kunne få ham til at falde ned, ringer jeg lettere panikken til lægevagten, inden jeg kommer igennem er kl blevet 1 og lægevagten i Hillerød lukker, så hvis vi vil have ham set skal vi til Herlev, så der vigtigste i pusletasken og afsted. Vi ankommer så til lægevagten i Herlev og der er INGEN mennesker FEDT, når man da at tænke,men efter at have ventet i 30 min ringer jeg til lægevagten igen og siger at vi sidder og venter og har ikke ser en levende sjæl siden vi kom, Nåhh jamen lægen sidder og visitere i telefonen så han vil da lige sige at vi sidder der, der går så yderligere 20 min før der kommer en lettere forvirret men rigtig venlig kvindelig læge,som fortæller at hun lige er blevet flyttet fra Helsingør til Hillerød og så blev hun pludselig sendt til Herlev, men hun ved ikke lige hvad hun skal stille op med Magnus, men ringer så til en Børnelæge, og vi bliver sendt over i Børnemodtagelsen, hvor de heller ikke helt kan sige hvad det er, men de vil gerne tage nogen blodprøver men da Magnus i mellemtiden er faldet til ro og har det bedre vil de vente,og vi bliver indlagt. I morges bliver han så undersøgt af to læger som mener han måske har en medfødt cyste i halsen, som er betændt og vi bliver derfor sendt til skanning. Skanningen viser at han har en lymfeknude, som er betændt. Men der var rigtig svært at skanne ham, for lige så godmodig og dygtig han altid er til at blive undersøgt, lige så meget stejler han når han bliver holdt fast, vi fik da også at vide at han da ikke ligefremme var nem at skanne ( No shit Sherlock han er 1,5 år)... De vil så gerne have ham set af en øre-, næse-, halsspecialist, men da der er risiko for at han måske skal opereres bliver vi sendt til Rigshospitalet i stedet for Hillerød.
Så da vi ved 13 tiden kommer til Rigshospitalet får vi at vide der er 4 timers ventetid, og Magnus er fastende. Guskelov er der en super sød sygeplejerske i skranken der sørger for at vi kommer forrest i køen og vi kommer ind til den sødeste læge, og de undersøgelse hun lavede, som de andre også har laver 10 gange gik bare så let, han blev kigget i ørene, i næsen og i halsen og blev lyttet på, uden han nærmest sagde noget, det var kun da hun skulle skanne ham at han blev lidt ked af det, tilgengæld var hun lyn hurtig, og bekræfter at han har en betændelse i lymfeknuden, og vi er nu blevet indlagt og venter på at han skal have lagt drop og have antibiotika i det, og forhåbentlig er det ikke blevet værre i morgen, for er det det, vil de skærer hul så betændelsen kan komme ud... Og lige nu sover Magnus ganske tungt...
d. 17 skriver jeg sådan her
Så er vi kommet hjem... Magnus skulle ikke opereres, hvilket var en stor lettelse! Har været så nervøs. Han er kommet på en ordentlig penicillin kur, som ahn skal være på den næste uge, og så skulle hævelsen gerne være væsentlig mindre, og vi er nu "flyttet" til Hillerød sygehus, så hvis han bliver sløj eller det bliver værre så skal vi ikke til rigshospitalet, men bare til børnemodtagelsen i Hillerød.. Men hold da op jeg er tyndslidt, jeg føler at jeg næsten ikke kan holde sammen på mig selv... jeg har nærmest ikke sovet siden onsdag, og har måtte holde og fiksere Magnus så mange gange at jeg slet ikke tør tænke på det.. Han har haft så ondt, og været så ked af det at jeg ikke har kunne trøste ham..Jeg har været så bange for hvad der nu skulle ske, har skulle faste ham til operation 3 gange på 3 dage..
d. 21/3 skrev jeg dette
Æv for fucking æv... Vi er igen indlagt da Magnus er blevet rød der hvor bulen sidder, hvillet tyder på at der nu er udviklet en byld, børnelægen mener også der er en byld så han sendte os til scanning, den var dog noget usikker så nu venter vi på en ønh der nok først kommer i morgen og svar på blodprøve der kommer senere...
Så er der ikke mere fra mdr. gruppen og jeg skriver det nu.
d.22/3
Var vi til ønh-læge. lægen mente at han har en median halscyste og ikke en betændt lymfeknude. Hun er parat til at vi skal suge betændelsen ud med det samme, uden bedøvelse vi skal bare holde ham. jeg protestere så noget og specielt også over at hun skifter diagnose, efter at adskillige læger mener at det er en lymfeknude.
Hun hente så en kollega, lader ham undersøge Magnus uden at hun har sagt hvad hun mener. Heldigvis synes han bestemt ikke at vi skal gøre noget uden at han er bedøvet, men han er også helt sikker på at det er en cyste og ikke en lymfeknude. Så lægen synes at de skal lægge ham i en helt let nakose, hvor han selv trækker vejret og så laver hul og får betændelsen ud. Jeg bliver ved med at sige at jeg ikke kan forstå hvorfor de ikke er enige i diagnosen, og at jeg er utryg ved det, og at jeg hele tiden har fået at vide at hvis han skulle lægges i narkose så skulle vi på rigshospitalet, hvorfor vil de nu gøre det her?! De mener heller ikke at Magnus behøver at være fastende, hvilket jeg siger at jeg ikke kunne forstå, for det skulle han da være da han fik lagt dræn. Heldigvis blander sygeplejesken sig og siger at det mener hun altså også at han skal.
Lægerne siger så at han skal være fastende og de vil få han tjekket om eftermiddagen g jeg skal bare gå tilbage til stuen, så vil jeg få besked.
Da jeg kommer tilbage til stuen fortæller jeg vores sygeplejeske hvad jeg har fået at vide, og inden jeg har talt færdig afbryder hun og spørger hvilken læge der har sagt det, for de operere ikke så små børn efter kl 15 i Hillerød. Så hun går ud og ringer til lægen og de bliver enige om at vi så bare kan gå hjem efter at vi har snakket med en anæstisi læge.
Der kommer så en super sød ung anæstisi læge og snakker med os. Jeg fortælle hende at jeg er meget utryg ved det der sker, og jeg er utryg ved at de skal lægge ham i narkose når jeg nu hele tiden har fået at vide at de ikke ville bedøve så små børn i Hillerød. Hun afkræfter dette og siger at man ikke udfører større operationer i Hillerød men at de altså sagtens kan lægge ham i narkose, at hun forsikre mig om at ingen anæstisi læge vil lægge et barn i narkose hvis de ikke er 120% sikker og at den læge der skal stå for det er uddannet i at lægge små børn i narkose på rigshospitalet.
De gav mig lidt mere ro, og vi kører hjem, og derhjemme ringer og dobbelttjekker med riget og de siger at de synes det lyder helt normalt og at jeg sagtens kan lade dem gøre det.
Jeg er nu helt rolig ved det..
d. 25/3
Vi møder med Magnus fastende, og vi mødt at et super behageligt læge hold og anæstisilægen har fået besked om mine bekymringer og giver sig tid til at snakke med mig om det. alt er bare super, ligeudover ta Magnus skal i narkose, det er jo frygteligt!
Mend et kan alle der har prøvet det jo skrive under på, at det er afskygeligt at lægge sine børn til at sove..
Det tog ca. 30 min og så kom vi ned på opvågningen hvor han vågnede fint og vi kom hjem igen om eftermiddagen med imacillin og heracillin, 2 slag penicillin. Og med besked om at der kommer svar på prøver om 14 dage... FJORTEN DAGE!!!Men det er der jo ikke noget at gøre ved.
Magnus sover fra kl. 16 og til nat, så han får hverken aftensmad eller sin penicillin.
Om natten vågner han så og kaster rigtig rigtig meget op. og da vi har fået tørret op og skiftet senge tøj og vasket ham, tænker jeg at jeg hellere må give ham hans medicin, og i det han får heracillinen i munden kaster han op igen.
d. 26
Da jeg skal give ham hans morgen dosis sker det samme som om natten, han kaster op af heracillinen. Jeg mistænker så at han måske ikke kan tåle den og at den har give ham bøvl med maven og derfor reagere hans krop med opkast lige med det samme fordi det smager så skidt. Jeg ringer til børneafdelingen, og de siger at jeg jo må komme ind med ham og så vil de prøve at give ham det.
Samme resultat han kaster op udover det hele. De mener så at han har scoret en maveinfluenza og det er det der gover ham diarre og opkast. og at han bare provokere sig selv til at kaste op, da heracillinen smager så dårligt. og han skal have det, og kaster han op skal han have det igen.
Det er jeg selvfølgelig ret utilfreds med, men der er jo ikke så meget andet at gøre, alternativt skal han have det IV og så skal vi være indlagt igen.
28/3
Nu køre vi så på 3. dagen, Magnus' mave har det helt af helved til, han bliver så oppustet at han ligner en ballon, han har mange mavesmerter, han skriger af smerte, som bliver efterfulgt at adskellige tynde afførringer og massere af luft. idag har han skidt 11 gange . 4 gange mellem kl 18.30 og 19.30. Han har kastet op 2 gange hvor han fik heracillin og jeg føler mig bare som verdens ondeste mor, for det er jo mig der tvinger det i ham der gør at han har ondt og kaster op. Jeg tror ikke på at det er maveinfluenza, jeg er sikker på at det er bivirkninger.
Min lillemus har nu været syg i 18 dage.. nu må det snart være nok..
Puha, langt og forvirrende, men havde bare brug for at dele det.
