Underlig følelse..

Jeg er en høne mor... ingen tvivl om det... jeg synes min datter er det vigtigste i mit liv!!

jeg blev udlært 6 uger før termin, og gik derfor ledig på barsel..

I dag har jeg underskrevet kontrakt på et nyt job.. Og det er jo fedt... Havde jeg ikke min lille datter, ville jeg juble for vildt..

Men.. jeg har lyst til at gå for evigt hjemme sammen med min llille skat... Der er ingen andre der skal øopdrage' på hende.. og tænk hvis jeg går glip af noget.. og tænk hvis der sker noget med hende..

Hun er 8,5 mdr når jeg ska starte på arbejde... Andre end mig der slet ik er klar til job?!

Jeg er en høne mor... ingen tvivl om det... jeg synes min datter er det vigtigste i mit liv!!

jeg blev udlært 6 uger før termin, og gik derfor ledig på barsel..

I dag har jeg underskrevet kontrakt på et nyt job.. Og det er jo fedt... Havde jeg ikke min lille datter, ville jeg juble for vildt..

Men.. jeg har lyst til at gå for evigt hjemme sammen med min llille skat... Der er ingen andre der skal øopdrage' på hende.. og tænk hvis jeg går glip af noget.. og tænk hvis der sker noget med hende..

Hun er 8,5 mdr når jeg ska starte på arbejde... Andre end mig der slet ik er klar til job?!

Synes du lyder som en ganske alm. kærlig mor. Man får vel børn for at være sammen med dem Men man skal self. også ud i livet igen på et tidspunkt... Ikke mindst for at være et godt forbillede for guldklumben!

Selvfølgelig er det hårdt, det er jo første gang man slipper sit barn lidt og det er jo helt forståligt det gør ondt. Jeg er slet heller ikke god til det og derfor går jeg altid hjemme til de små er mellem 16-18 mdr. Har været heldig at min situation giver mig muligheden for det, men synes stadig det er svært der også.

Men vi skal jo også ud igen på et tidspunkt og vi vil jo altid være de primære i vores børns liv selvom andre mennesker også opdrager og drager omsorg for vores børn og det er jo kun dejligt. Men forstår dig til fulde, det er et stort skridt at skulle tage, selvom det da er fantastisk dejligt du har fundet et arbejde. 

Christina A skriver:

Selvfølgelig er det hårdt, det er jo første gang man slipper sit barn lidt og det er jo helt forståligt det gør ondt. Jeg er slet heller ikke god til det og derfor går jeg altid hjemme til de små er mellem 16-18 mdr. Har været heldig at min situation giver mig muligheden for det, men synes stadig det er svært der også.

Men vi skal jo også ud igen på et tidspunkt og vi vil jo altid være de primære i vores børns liv selvom andre mennesker også opdrager og drager omsorg for vores børn og det er jo kun dejligt. Men forstår dig til fulde, det er et stort skridt at skulle tage, selvom det da er fantastisk dejligt du har fundet et arbejde. 

Årh det må være skønt at kunne gå hjemme så længe  

Trøster mig selv med at jeg stadig har to mdr tilbage, som jeg evt kan gemme til nr to..