"store" børn med store bekymringer..

Jeg har en datter på 9 år - har lige været til samtalen på skolen - hun klarer sig utroligt flot - både fagligt og socialt, men hold da op nogen ting hun kan gå og bekymre sig om.. Troede vi havde et ret åbent forhold til hinanden - hun fortæller om kærester osv, men ikke om de reelle bekymringer hun går med.. Hun er blandt andet meget bekymret for om der kan ske mig noget på mit arbejde (har dog ogå et risikojob) kunne de fortælle..
Har I nogen erfaringer med sådant? Hvordan takler man det?

Det eneste jeg har været ude for er mens jeg var syg og indlagt. Da var Nadia bange for jeg skulle dø, det havde hun udtalt til sin far som hun blev passet hos, men det er jo gået væk som jeg blev rask. Men hvordan man tackler noget blivende, tja. sæt jer ned og snak med hende om det og få sat ord på hvad der er farligt og hvad du gør for at beskytte dig selv.

Ja det har jeg...og sådan tror jeg børn har det hvis ikke vi forældre er gode nok til at sætte ord på alt det som vi ikke tror at ungerne opfatter...de hører måske et ord eller opfatter en stemning og så kører det hele oppe i hovedet på dem.
Men nu kan du jo snakke med hende og forhåbentlig få den ud af verden...
Min den store er meget følsom og tænker meget og har altid gjort det...præcis som hans mor.
Knus Eva..