Å gud hvad gør jeg hjælp søges.

Sagen er den af min datter på 6 år(fra aug 2006) flytte hjem til sin far i sommerne 2010 fordi jeg gik ned med flaget efter jeg føde i dec 2009.

Vi aftalt den gang på sygehuset hun pt skulle bo hos sin far da jeg ikke ønskede kommunen skulle komme og tag hende fra mig eller os.

Vi aftalt pt 1-2 år hos ham sagen er den så af hun i jan sidste år fik godkendt en spical børnehaveklasse på 1 år af kommunen + hende kontaktperson som hun have 20 timer ca om ugen i børnehaven. jeg aftalt så med hende kontaktperson om ikke af hive min datter hjem og bo sidste år men vente til i år.

Men jeg tro desværre ikke de slipper hende nu min eks og hans kæreste og jeg var så dum af vi ikke lave papir på den aftale om hun boede der 1-2-3 år f.eks.

Udover det har jeg forleden sms med min eks og funde ud af de efter sommerferie har planer om hvad for en ny skole hun så skal starte på( godt nok tæt på hvor de bor). men jeg har ikke så meget på det her år været med til møde på skolen og aftaler og jeg har  ikke vist de have planer om den skole efter sommerferien.

Hvad pokker gør jeg nu ved dette.

  Udover det ville min datter jo stadig her hjem til mig og bo og hun har jo heletiden vist det kun var for en tid hun skulle bo hos sin far Det bliv hun jo lovet.

Jeg ved ikke hovrdan jeg skal snakke med min eks om det.Hvordan jeg skal starte ud med en samtale om dette vi kan tale om alt næsten men lige det her ved jeg ikke hvordan jeg skal klar den + er lidt bange for han ville brug mine sygdomme imod mig hvis det ender i retten .

Hvis han må dette.

Er den skole de har valgt et problem for dig? 

Har hun det ikke godt hos sin far? 

Måske kan i have 7/7 ordning fremover, i stedet for hvad i har nu. 

Bed om at få din datter til en psykolog, hvis problemet om beslutningen virkelig er så stor, skal i ikke sidde som forældre i hver jeres ringhjørne og slås om retten til at have hende boende.
hun skal selv vælge, hvis begge steder er en lige god løsning, og den beslutning skal en professionel hjælpe hende med at finde frem til.
hun skal ikke tage den beslutning fordi hendes mor eller far spørger hvor hun vil bo henne, for et barn er loyalt over for begge sine forældre, og når man sætter sig ned og spørger hende på den måde, tvinger du hende til at tage et valg som hun ved vil såre den ene eller den anden forældre, og DET vil knuse din datters hjerte.

Ærligt talt, hvis din datter er afhængig af en skole som har særligt god plads til hende, og hun er afhængig af en 20 timer støtte, så tror jeg ikke hun er bedst tjent med pludselig at skulle flytte, og så midt i skolestart også. 

Jeg tror det bedste for alle parter, såfremt begge hjem er lige gode, er at give 7/7 ordningen en chance. Så har i hende lige meget, og hun får selv delt sol og vind lige, , og sklipper derfor for at føle at hun forråder den ene eller den anden forældre. 

Helt ærligt, et 6 årigt barn er ikke i stand til at tage så tung en beslutning, og det var et dårligt træk af jer som forældre, at love hende noget som ligger så langt ude i fremtiden, da ingen af jer har magt over evt. personlig udvikling i tiden der passerer. 

I øvrigt kan man simpelthen ikke tegne kontrakt på børn. det giver ingen mening. Det er jo et barn, ikke en barbie dukke, man kan ikke bare bytte efter behov og lyst. det handler om at skabe tryghed og ro om kring hende, ikke om hvem der har lov at have hende mest. 

Så for alles skyld, start med en anderledes deleordning end den i har nu. 

undskyld hvis du synes jeg lyder hård, jeg kan godt se du er frustreret, men jeg bliver faktisk lidt forarget over denne her situation.

Som 10 årig begyndte jeg selv at ytre ønske om at bo hos min mor. Min mors svar var at dte kunne hun godt tænke sig, men hvis vi ventede til jeg var 12 år, ville retten være tvunget til at høre på mig, og måske tage MIN beslutning med i sine overvejelser. 
Der skete så det, at min far fik en kæreste, og jeg glemte lidt det om at ville o hos min mor igen, fordi mens min far havde denne her kæreste var verden lidt lettere. Da denne her kæreste så belsuttede at flytte igen, brød jeg totalt sammen, og efter et par dage sagde jeg til minf ar at jeg ville bo hos min mor. (på det her tidspunkt var jeg fyldt 12)
Min far reagerede ved at forsøge at manipulere mig fordi det var jo SÅ synd for ham at han både skulle miste sin kæreste og sin datter, og TÆNK at jeg kunne være det bekendt, det var da virkelig det tarveligste jeg nogensinde kunne byde ham. 
Jeg fortalte det til min mor, som reagerede ved straks at lægge sag an. 
Vi blev sendt til vurdering hos psykologer, mens mine forældre sad ude i venteværelset og bestak os med diverse slik og jeg skal give dig, og for ALT i verdenen undgik at tale sammen og bare så meget som få øjenkontakt.
Da dagen oprandt, hvor afgørelsen skulle falde, afleverede min far mig på fritidshjemmet før skole, med den besked om at hvis han tabte, så ville han ikke komem og hente mig, for så skulle jeg flytte hjem til min mor med det samme, han ville nemlig ikke kunne holde at få mig hjem, år han vidste han havde tabt sagen.
Så stik den, en hel dag, alene i verdenen, uden at vide om retten besluttede mig købt eller solgt, og ingen til at tale om det med, ingen som forstod eller satte ord på situationen, og absolut ingen forudsigelse for hvordan min dag kunen forventes at ende....

Min mor hentede mig den dag, og min søster med. 

Hun skulle kun gå i den sprogbørnhave klasse til juni i år og derfor skulle hun jo hjem til sommer.

Hun kan ikke have 7/7 ordeningen vi bor 1 time fra hiananden i bil.har hun prøve et år og gik ikke tros vi kun boede 20 min fra hianden den gang.

Hun er blive hørt af andre ind os om hvor hun ville bo.

hendes far gik selv med til hun boede der 1-2 år.Det var mit valg + hans vi har aldrig været i retten eller andet selv klar og løst det uden nogle andre ind ham og mig.Jeg valgt hun bliv et år mere pga hun skulle starte i 0 klasse og det var en sprogbørnhaveklasse kommunen have tildelt hende hun har ikke støtte 20 timer om ugen og ikke haft det i et år snart det var da hun i gik i børnhave hun have kontaktperson på 20 timer.

Hun spør selv være gang jeg har hende torsdag til søndag hvornår hun må komme hjem og bo igen hun er tit ikke med på af skal hjem om søndag skal lige alt muligt og 100 kys osv tros jeg har hende hver anden uge + ferie osv.

Aftalen lyd på de 1-2 år jeg valgt da jeg nemlig syntes det var bedste hun bliv det år mere hos dem + starte i den skole sidste år(aug) af de have hende et år mere regne så med hun skulle her hjem og bo til juli og starte i 1 klasse herned men de har bag min ryg valgt en skole tæt på deres hus osv og snakke med den skole hun går på nu + undersøgt om mulighederne på den anden nye skole og jeg har slet ikke været med i nået af de.Det mener jeg slet ikke de må når vi har fællesforældremyndighed og altid haft det + hun har boede de første 3 år hos mig og det var kun for en tid hun skulle bo hos ham.

Af han så har fået kæreste på flytte i hus og hendes søn går på den skole min datter måske skal på efter sommer ferien kan godt ske det er en ok skole men jeg tro ikke hun er klar til en lidt alm skole pga hendes bagudhed i sproget.

Så det er mange ting endelig.

Udover det er hun mit barn nr 2 har 4 børn. de andre bor hos mig.Jeg har aldrig været irette eller nået med nogle af deres fadder osv.Vi drikker kaffe og eller pr tlf i af løser det selv hvis der er nået normalt.

Føler ikke nogle hiver i hende.

Mener bare hendes far har jo selv sagt hun kunne bo hos dem en tid + han og jeg aftalt dette. Hun er ikke love nået om af det er 1-2 år det har bare været en tid for den gang var hun for lille til af vide hvad 1-2 år hun var jo kun 3½ år og bliver 7 nu til aug og hun ved nok ikke hvad det betyder stadig men hun ved jo godt hun har boede der en tid nu.

Men hun siger det selv tit her også om søndag af hun vil ikke hjem men blive og bo her.

jeg er selv et barn med 8 søskene og mange fadder og andre mødre og selv boede 49 steder her og der. ude og hjemme og ude igen men aldrig hos min far så mit øneske har altid været stort og savne i af have en far eller søskende med den samme far.Han gik desværre bor i dec sidste år og jeg nået kun af kende ham i 20-21 år :/ så mine børn skal have deres far så vit det er mulig også derfor jeg valgt hun skulle bo hos ham de år her og har jo kendt hendes far i snart 20 år.

men jeg syntes det er svart af starte den samtale med ham om hvad vi nu gør jeg ville gerne køre 7/7 men det kan vi ikke da vi bor så langt fra hianden jo.

Anonym skriver:

Udover det er hun mit barn nr 2 har 4 børn. de andre bor hos mig.Jeg har aldrig været irette eller nået med nogle af deres fadder osv.Vi drikker kaffe og eller pr tlf i af løser det selv hvis der er nået normalt.

Føler ikke nogle hiver i hende.

Mener bare hendes far har jo selv sagt hun kunne bo hos dem en tid + han og jeg aftalt dette. Hun er ikke love nået om af det er 1-2 år det har bare været en tid for den gang var hun for lille til af vide hvad 1-2 år hun var jo kun 3½ år og bliver 7 nu til aug og hun ved nok ikke hvad det betyder stadig men hun ved jo godt hun har boede der en tid nu.

Men hun siger det selv tit her også om søndag af hun vil ikke hjem men blive og bo her.

jeg er selv et barn med 8 søskene og mange fadder og andre mødre og selv boede 49 steder her og der. ude og hjemme og ude igen men aldrig hos min far så mit øneske har altid været stort og savne i af have en far eller søskende med den samme far.Han gik desværre bor i dec sidste år og jeg nået kun af kende ham i 20-21 år :/ så mine børn skal have deres far så vit det er mulig også derfor jeg valgt hun skulle bo hos ham de år her og har jo kendt hendes far i snart 20 år.

men jeg syntes det er svart af starte den samtale med ham om hvad vi nu gør jeg ville gerne køre 7/7 men det kan vi ikke da vi bor så langt fra hianden jo.

 

 

Der er ikke andet for end at du må tage tyren ved hornene, meget hurtigt, og sige at du har betænkeligheder ved den skole de har valgt, fordi aftalen var at hun skulle hjem og bo hos dig igen, og at du mente den tid var nu, og at din datter spørger til det.

Alt efter hvad han svarer må du jo så handle derefter. 

Ellers så find en skole der ligger midt imellem jer, så har i en halv tim ehver vej begge to, og så kan i måske godt have 7/7 ordning alligevel, når i hver især har en halv times kørsel til skolen. 

Du må jo også fortælle ham om de betænkeligheder du har ved hendes formåen i skolen, og at du ikke tror hun kan magte en almindelig skole.

Det er muligt det er en hård samtale at starte op, fordi du er bange for han bliver vred og vil modsætte sig det, men som du siger har i jo fælles forældremyndighed, og i skal derfor begge blive enige om tingene. Kan i ikke blive enige er der kun rettens vej.

Som sagt, du må bare tage tyren ved hornene og få den samtale igang, for din datter har ikke tid til at vente når det er nu hun skal til at gå i skole. SFO starter allerede i Maj, så i har faktisk kortere tid end du nok lige regner med. 

Og hvem ved, måske tror faderen bare at du ikke lige var klar endnu, fordi du ikke har sagt noget tidligere, og så er han jo altså nødt til at handle ud fra hvad der ville fungere bedst der hjemme fra. 

Sandt nok.

Men jeg ved ikke om hun så skifter sfo det gør hun jo nok men jeg må tale med ham ikke andet for.

Tak god påske

Anonym skriver:

Sandt nok.

Men jeg ved ikke om hun så skifter sfo det gør hun jo nok men jeg må tale med ham ikke andet for.

Tak god påske

hun skal jo skifte SFO hvis hun skal skifte skole. Det ville være bedst hvis hun kunne starte i den SFO som tilhører den skole hun skal gå i, når SFO starter til Maj. så kan hun nå at få sig nogle skolevenner, uanset hvilken skole i vælger  

Altså, SFO er jo i Maj, men skole er jo først i August ikke?

Jeg er mest bekymret for at hun risikerer at skulle flytte skole, lige når hun er startet og måske faldet til og har fået venner og veninder. 
Hvis hun er lidt socialt udfordret også, kan det jo være et rigtig hårdt slag.

Håber i finder ud af noget som passer alle godt

God påske til dig også.