Hold da op - har næsten fået pulsen ned igen efter noget af en oplevelse!
Jeg står inde i stuen og snakker med Simon, da Emma på 5½ kommer ind til mig og siger "mor jeg har næseblod, det dryppede på gulvet..."
"Nåda, så må vi hellere finde et papir..."
Vi går ud for at finde et papir til næsen og til at tørre op med...
Men SÅ bryder helvede løs og blodet vælter ud af både næse og mund og hun græder og "kaster op" og er helt hysterisk
" border="0" />
Jeg tørrer og tørrer og tørrer og det løber bare i stride strømme. Forsøger desperat at danne mig et overblik; "har du slået dig, faldt du, har du ondt nogen steder, må jeg se dig i halsen..." Intet giver mening, blodet flyder bare og det ene papir afløser det andet - toilettet ligner en hel massakre!!
Endelig får jeg taget en dyb indånding og beroliget pigen lidt så jeg kan få hende til at kigge op af så jeg kan forsøge at stoppe blødningen.
Heldigvis fik vi styr på det og så lå hun ved mig på sofaen og slappede af, mens vi så an om det begyndte igen...
Nu sover hun i sin seng, men pyyh - så mærker man pludselig at man lever!
Hun har aldrig haft næseblod før, andet end det almindelige som en tot papir proppet i næsehullet kan klare. Så øj hvor man lige mærker pulsen stige og hjertet banke og der kører bare 117 tanker rundt!!!
Mors lille guldklump.
Anmeld