Fra bt.dkBarnets vejrtrækning bliver tjekket adskillige gange i døgnet. Flasker bliver steriliseret flere gange ligesom sutter og alt andet, der skal i nærheden af den nyfødte. Men det er helt normalt, viser en ny undersøgelse.
Der er ikke noget galt med en nybagt mor, der er overdrevent opmærksom på sit lille spædbarn, og som udfører handlinger, hun ikke helt har kontrol over. Det fastlår forskere fra Northwestern University Feinberg School of Medicine i Chicago, som står bag en ny undersøgelse af 461 kvinder, der er blevet fulgt i et halvt år efter, de har født, skriver LiveScience.com
Symptomerne på OCD - obsessive-compulsive disorder - er gentagne og uønskede tanker og derpå rituelle handlinger for at dæmpe tankerne. Det kan være tanker om, at barnet er holdt op med at trække vejret, eller at det får en infektion af bakterier.
Undersøgelsen viser, at hele 11 procent af de nybagte mødre oplever midlertidige symptomer på OCD, hvor kun to-tre procent af befolkningen som helhed oplever symptomer på OCD. Hos en stor del af mødrene forsvinder symptomerne desuden af sig selv i løbet af det første halve år af barnets liv.
Klik her for at læse resten »