Ligger han og trækker benene op med knyttede næver? Ligger han og presser eller kan du høre om der er rumsterende lyde i maven såsom luft..eller hvordan opfører han sig?
Jeg tænker umiddelbart du kan prøve to ting:
1)Har du prøvet mælkesyrebakterier? f.eks. BioGaia dråber som kan købet på køl hos Matas anbefales af en del jordemødre mod kolik-agtige smerter og andre maveproblemer. Den indeholder L.reuterii protectis som også findes i modermælk. Jeg har selv brugt det og havde ingen kolik med barn nr.3.
2)Medmindre du er 100% sikker på at han har ondt i maven så tænker jeg at det kan være han er sulten, og den eneste måde at finde ud af det på er at tilbyde ham mad og se om han tager et helt måltid eller vil spise i så lang tid som han plejer. Hvis han kun tager halvdelen af hvad han plejer ja så er han nok ikke sulten.
Hvor mange timer går der fra det sidste aften-måltid til han vågner om morgenen som regel? og de gange han har vågnet hvad har du gjort for at få ham til at falde til ro? Jeg vil sige på hans alder kan nogle babyer gå op til 8 timer fra begyndelsen af det sidste måltid til begyndelsen til det næste men det er meget individuelt og mere sjældent end det sker at en 8 uger gammel baby går så lang tid om natten, men 5-7 timer er hvad jeg selv har oplevet med mine børn på den alder.
Hvis det er at det viser sig at det er sult, så er det vigtigt at du så tilføjer et til to ekstra måltider om dagen indtil han igen sover igennem om natten. Man kan snildt på den alder stadig komme op på hele 9 måltider...men som regel 7-8 måltider men igen er det babys sult der bestemmer. For at være sikker på at han ikke vågner om natten pga sult så skal der ikke gå mere end 3 timer fra begyndelsen af det sidste måltid til det næste. Hvis der gør det så skal du vække ham fra hans lur og give ham mad. Man holder altså rytmen om dagen: mad-leg/vågentid-lur-mad-leg/vågentid-lur---denne cyclus introducerer og bibeholder nattesøvnen idet man skipper leg/vågentiden om natten. Hvis han er meget døsig så gnub hans fødder, ryg, stryg ham på håret, snak til ham, skift position etc. for at holde ham vågen nok til at spise et helt måltid. Baby spiser, og leger altså bagefter om dagen til baby viser de første træthedstegn, så blir han puttet med det samme før han blir overstimuleret. Det er vigtigt at lige kigge på klokken og sørge for at der ikke er gået mere end 1 time og 15min til halvanden time max. siden han blev taget op og madet.
Rigtig god bedring med hans mave! Håber du finder en løsning snart og får jer noget nattero! 
Anmeld