Vi kommer længere og længere fra hinanden :-(

Jeg ved snart ikke om jeg elsker min kæreste længere..... 
Vi går RIGTIG meget igennem og har egentlig gjort det alle de år vi har været sammen  (5 år).. Vi har barn på 2,5 år...
Jeg gider ikke have sex, hvis han spørger mig om en tjeneste gider jeg faktisk ikke.. jeg har mistet gnisten og lysten og kærligheden til ham.. Alt er bare problemer og problemer og lidt flere problemer.. og han er bare ikke god til at holde humøret oppe og bidrage så man ikke ryger ned i sort hul..
Gør han tilnærmelser bliver jeg irriteret indeni.. så flyt dig dog agtig 
Jeg er så ked af det.. han sagde lige til aften om vi ikke skulle lave en lille så vores barn fik en søskende og en at lege med.. tænkte bare hellllll noooo... 
Savner dengang vi bare var os.. eller inden os.. 
Er sku så ked.. Nogen som har haft det sådan og er kommet igennem det og har det godt nu??

det lyder som om du har sagt farvel til jeres forhold, der er ingen lys for enden af vejen hos dig.

hvis i skal igennem det her sammen så skal du jo ud med alle de ting du har inden i og fundet kærligheden igen og hvordan ja det må du jo så mærke efter, men hvis den ikke er der mere jamen så er det jo fordi i ikke skal være sammen mere men du må jo nød til at snakke med din kæreste omkring alle de her ting og ikke holde det hemmeligt, for det gør det jo heller ikke beder

B&J skriver:

det lyder som om du har sagt farvel til jeres forhold, der er ingen lys for enden af vejen hos dig.

hvis i skal igennem det her sammen så skal du jo ud med alle de ting du har inden i og fundet kærligheden igen og hvordan ja det må du jo så mærke efter, men hvis den ikke er der mere jamen så er det jo fordi i ikke skal være sammen mere men du må jo nød til at snakke med din kæreste omkring alle de her ting og ikke holde det hemmeligt, for det gør det jo heller ikke beder

Ja på en måde har jeg allerede afsluttet... men forleden misforstod jeg nået han skrev i en sms så jeg troede han skrev at han ikke ville mere.. jeg fik sug i maven og blev helt dårlig indtil jeg fik næste besked hvor jeg forstod.. så noget indeni mig må jo stadig ville ham og elske ham.. og gør jeg da også.. men altså virkelig svært 

Anonym skriver:

Jeg ved snart ikke om jeg elsker min kæreste længere..... 
Vi går RIGTIG meget igennem og har egentlig gjort det alle de år vi har været sammen  (5 år).. Vi har barn på 2,5 år...
Jeg gider ikke have sex, hvis han spørger mig om en tjeneste gider jeg faktisk ikke.. jeg har mistet gnisten og lysten og kærligheden til ham.. Alt er bare problemer og problemer og lidt flere problemer.. og han er bare ikke god til at holde humøret oppe og bidrage så man ikke ryger ned i sort hul..
Gør han tilnærmelser bliver jeg irriteret indeni.. så flyt dig dog agtig 
Jeg er så ked af det.. han sagde lige til aften om vi ikke skulle lave en lille så vores barn fik en søskende og en at lege med.. tænkte bare hellllll noooo... 
Savner dengang vi bare var os.. eller inden os.. 
Er sku så ked.. Nogen som har haft det sådan og er kommet igennem det og har det godt nu??

Det eneste der hjælper er at slå røven i sædet og få alt lagt på bordet ...også er der to veje . Den hårde er at kæmpe for at finde gnisten igen - at huske på hvorfor/hvordan man var nyforelsket. Tænk tilbage på oplevelseser, berøring osv. Og så den lette vej, at gå fra hinanden - og håbe det ikke bliver til dit livs største fejltagelse...

Anonym skriver:

Ja på en måde har jeg allerede afsluttet... men forleden misforstod jeg nået han skrev i en sms så jeg troede han skrev at han ikke ville mere.. jeg fik sug i maven og blev helt dårlig indtil jeg fik næste besked hvor jeg forstod.. så noget indeni mig må jo stadig ville ham og elske ham.. og gør jeg da også.. men altså virkelig svært 

måske trænger i til at få livet op i jeres forhold, få jeres barn passet også i kan komme ud og spise eller der hjemme og i kan få snakket ALT igennem og fortælle hvordan du har det osv så i kan få orden på jeres forhold tror du så ikke du evt kan få kærligheden tilbage ja hvis ikke har så har du jo prøvet alt og du kan forlade forholdet med ro hvis det er

Anonym skriver:

Jeg ved snart ikke om jeg elsker min kæreste længere..... 
Vi går RIGTIG meget igennem og har egentlig gjort det alle de år vi har været sammen  (5 år).. Vi har barn på 2,5 år...
Jeg gider ikke have sex, hvis han spørger mig om en tjeneste gider jeg faktisk ikke.. jeg har mistet gnisten og lysten og kærligheden til ham.. Alt er bare problemer og problemer og lidt flere problemer.. og han er bare ikke god til at holde humøret oppe og bidrage så man ikke ryger ned i sort hul..
Gør han tilnærmelser bliver jeg irriteret indeni.. så flyt dig dog agtig 
Jeg er så ked af det.. han sagde lige til aften om vi ikke skulle lave en lille så vores barn fik en søskende og en at lege med.. tænkte bare hellllll noooo... 
Savner dengang vi bare var os.. eller inden os.. 
Er sku så ked.. Nogen som har haft det sådan og er kommet igennem det og har det godt nu??

Som en anden siger, der er jo to veje og kun du kan bestemme hvilken én du føler for at gå efter. Enten sadler du op og kæmper for gejsten eller også kyler du håndklædet i ringen og siger nok er nok..

Jeg selv valgte at opgive et sådant forhold efter 5 år.. synes også konstant vi skulle kæmpe for overhovedet at have det lidt godt med hinanden. Jeg blev dybt træt, irriteret, frustreret og skuffet over alt han gjorde og det var med garanti gengældt. Og dét at skride var da en af de bedste beslutninger i mit liv. Jeg befinder mig nu i et fantastisk og harmonisk forhold, det kunne faktisk ikke være meget bedre. Troede ikke 'bedre' fandtes dengang, men det gjorde det 

Det sværeste er at fatte sig og tage en beslutning.. det er hårdt, men med garanti besværet værd på sigt