Jeg faldt i går over et trin der var for højt. Jeg røg med fuld knald lige ned på mit ene knæ på et hårdt betongulv. Og jeg kan ikke finde ud af om jeg skal køre på skadestuen i dag.
Jeg kørte selv bilen hjem i går efter faldet selv om jeg havde vældigt ondt i knæet. Men jeg skulle jo hjem og hente børn.
I nat har jeg ligget med frosne ærter på knæet og her til morgen kan jeg hverken bøje eller strække benet uden store smerter. Jeg er ikke hævet og der er ikke andet end små skrammer at se. Jeg har meget ondt når jeg støtter på benet, men kan godt gå lidt. Jeg er øm i benet ca. 20 cm både over og under knæet. Det gør ondt hvis jeg sidder på en almindelig stol. Jeg skal helst have benet oppe i sofaen.
Det føles som om mit knæ er hævet inden i selv om jeg ikke kan se noget. En i mellem føles det som om der kravler myrer inde i mit knæ, det er som om der er noget uro der dog ikke gør ondt.
Hmm nå jeg tager nok på skadestuen alligevel. Nu når jeg sidder og skriver kan jeg godt se det ikke lyder helt ok
Har du prøvet noget lignende? hvad var der galt med dit knæ?
Anmeld