Blev så frustreret ....

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smiler hun og siger "Hej" - går lidt tættere på, stryger mig blidt på håret og siger: "ae ae" .... 

Hun fik derefter masser af kys og kram, men har det stadig helt mærkeligt over, at jeg nærmest brød sammen foran hende... Sådan har hun jo aldrig set mig før.... 

hautecouture skriver:

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smiler hun og siger "Hej" - går lidt tættere på, stryger mig blidt på håret og siger: "ae ae" .... 

Hun fik derefter masser af kys og kram, men har det stadig helt mærkeligt over, at jeg nærmest brød sammen foran hende... Sådan har hun jo aldrig set mig før.... 

kan godt forstå at det føles underligt, men det lyder som om du har fundet den rigtige reaktion på hendes slåen/voldsomhed. Sæt hende og gå væk fra hende.
Det gør vi også her hjemme når hun begynder at slå/rive/kradse.
De har ikke meget empati endnu og derfor må man ty til at vise at man ikke vil dem, ved at gå væk, når de slår eller andet helt uaceptabelt

Føler med dig. Et herfra. Du virker til at gøre det helt rigtige.

Jeg synes virkelig du har taget den situation her pænt! Og kan lige forestille mig sådan en perfekt lussing der, selvom hendes hånd er lillebitte og hun ikke har ret mange kræfter, men for pokker.. AV!

Jeg synes det er flot håndteret af dig, og du kan jo så se, at den metode der faktisk virker, at vende hende ryggen, hvis hun bliver for voldsom overfor dig, det kan være det er en rigtig god træning for hende fremover..

Jeg synes absolut ikke du skal have det dårligt over det, du gjorde absolut ingenting forkert!

Og lige et  til den "forslåede mor"

hautecouture skriver:

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smi

Syns du klarede det super fint. Jeg syns heller ik der er noget galt i at man viser sit barn følelser såsom at være glad, sur , ked af det - hvordan skal de ellers lærer at det er okay at de selv viser forskellige følelser??

hautecouture skriver:

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smiler hun og siger "Hej" - går lidt tættere på, stryger mig blidt på håret og siger: "ae ae" .... 

Hun fik derefter masser af kys og kram, men har det stadig helt mærkeligt over, at jeg nærmest brød sammen foran hende... Sådan har hun jo aldrig set mig før.... 

Syns du klarede det super fint. Jeg syns heller ik der er noget galt i at man viser sit barn følelser såsom at være glad, sur , ked af det - hvordan skal de ellers lærer at det er okay at de selv viser forskellige følelser??

hautecouture skriver:

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smiler hun og siger "Hej" - går lidt tættere på, stryger mig blidt på håret og siger: "ae ae" .... 

Hun fik derefter masser af kys og kram, men har det stadig helt mærkeligt over, at jeg nærmest brød sammen foran hende... Sådan har hun jo aldrig set mig før.... 

Hvor er du god!

Det virkede jo!

Og din datter er en sød og samvittighedsfuld lille pige. Og tænksom!

Det er vildt flot, at hun kan se så store sammenhænge. Hun trøster jo, og hun forsøger at kompensere for det, der påvirker dig. Det er selvfølgelig en stor byrde at pålægge så små, nuttede skuldre, men en ensnu større byrde er det for hende, hvis ikke hun får vist, hvor grænserne går.

Det gjorde du. Med succes. Så næste gang (for ja, der bliver jo nok trods alt en næste (lille bitte) gang), så kan du tage den mere med ro - velvidende, at I begge er nogle kloge piger, der nok skal komme igennem den her fase med bravour!

og

Hvor er I altså nogle søde og betænksomme kvinder 

Jeg håber vi kommer helskindet  Igennem denne her "voldsperiode"  begge to... I har givet miligbål for, at det nok skal lykkedes. Mange tak for den søde respons.

 

hautecouture skriver:

Hvor er I altså nogle søde og betænksomme kvinder 

Jeg håber vi kommer helskindet  Igennem denne her "voldsperiode"  begge to... I har givet miligbål for, at det nok skal lykkedes. Mange tak for den søde respons.

 

Miligbål = mig håb .... Dumme iPad 

hautecouture skriver:

Åhr altså... For helvede, har det vildt underlig indeni. Er næsten fysisk dårlig 

Som nogle måske har læst i et af mine tidligere i flæg så er min datter på 18 mdr MEGET voldsom. Hun bider, slår, sparker, niver og river i hår... Her til aften sad jeg så med hende i sofaen (min kæreste er på job, han sejler, så er alene med hende for tiden) og vi hygger os med nogle sanglege og fjoller lidt rundt og så pludselig ud af det blå så slår hun mig hårdt i hovedet med hjørnet af vores fjernbetjening (AV), det gør vildt ondt og jeg sætter hende (hun sad på mit skød med hendes ansigt vendt mod mit) fra mig mens jeg bestemt siger nej. Hun griner mig op i hovedet og slår igen, denne gang med flade hænder. Jeg siger at det gør av på mor og siger igen nej. Endnu engang griner hun og så slår hun mig på kinden og hun rammer bare helt "perfekt" så det svier i hele ansigtet og tårnene løber ud ad mig. Selvom jeg godt ved hun ikke vil gøre mig fortræd, så blev jeg simpelthen bare så ked af det at jeg beyndte at græde ... Jeg går helt hen til hende og peger på mit ansigt og siger (ret højt, men mener bestemt ikke jeg råbte) "Kan du da ikke se mor er ked af det" og så er jeg simpelthen nødt til at gå et øjeblik. Jeg vender mig og går ud i vores alrum (køkken/alrummet hænger sammen med stuen) .... Kan høre hun begynder at hulke og pludselig kommer hun løbende, men jeg tager hende ikke op selvom hun tydeligvis gerne vil  ... Havde simpelthen behov for lige at trække vejret. Der går et øjeblik og hun begynder at lege og jeg sætter mig tilbage i sofaen... Efter lidt tid kommer hun hen og stiller sig lige foran mit ansigt og lægger hovedet på skrå og siger: "boooar(mor)" jeg kigger på hende og så smiler hun og siger "Hej" - går lidt tættere på, stryger mig blidt på håret og siger: "ae ae" .... 

Hun fik derefter masser af kys og kram, men har det stadig helt mærkeligt over, at jeg nærmest brød sammen foran hende... Sådan har hun jo aldrig set mig før.... 

Jeg syntes også du klare det rigtig flot. Jeg har en søn som også slår, kradser og bider og tager briller.
Jeg er begyndt på time out, DET VIRKER!!!!
Det er ikke sådan at jeg siger at han skal sidde der i x antal min. Det forgår sådan at hvis han slår mig, siger jeg hårdt NEJ. Gør han det igen tager jeg ham ud i gangen og siger at nu må han sidde her, så kan han komme ind når han er glad og sød igen. Der går ofte 10 sek så kommer han og gør det samme som din datter, siger ae ae og vil kysse. Og han får kys og kram og så leger vi videre.

Han er 21 mdr og jeg brugt denne metode et stykke tid..


Knus til dig