Steriotyp mor

Sidder og funderer lidt over hvad der egentlig gør en til en "rigtigt mor".  Grunden er nok, at jeg til tider læser indlæg herinde hvor nogle folk har et meget steriotypt billede af en mor. Nogle af holdningerne har jeg også hørt andre steder, så de er mere en gennerel tendens. De værste og dem der nok sårer mest er nok:  

- Man føder sit barn vaginalt, ikke ved kejsersnit ! Har hørt folk omtale det, som den nemme løsning!
- Man ammer sit barn til det er min. 6 mdr. ! (læste et indlæg hvor der stod .... det er da det eneste rigtigt at gøre.)
- Man går på barsel så længe så mulig, andet er synd for barnet.  

Tænk hvis vi alle bare var ens. Hvor kedeligt. Hver mor sin måde, og jeg tror alle gør det så godt som de har ressourcer til.  

- og så forresten tillykke til dig Caroline

Mvh Lisbeth - der har en dejlig sund søn, selvom han kun blev ammet i 3 uger.

Synes det er nogle rigtig dårlige udtalelser, når folk fyrer den slags af, og jeg er bestemt ikke enig.....

Om man har født selv eller ved KS synes jeg er temmelig ligegyldigt, bare de kommer ud og har det godt:-) Har flere veninder som ikke kan/kunne føde vaginalt, og så er det da super man kan få et KS:-)

Jeg ammede kun min datter i 3½ mdr og ville da ønske jeg kunne ha ammet hende længere tid....
Men jeg var meget fokuseret på om der var nok osv, og det ødelagde det nok:-(

2. gang ammede jeg min søn i 8 mdr, så gad han ikke mere- ville da bestemt også gerne ha ammet ham i længere tid....

Det er jo ikke muligt for alle at tage lang barsel, jeg har dog kunnet. Første gang i 10 mdr (gemte 6 uger) og 2. gang i 14 mdr (tog bla de 6 uger fra 1. gang) Men det kommer jo også meget an på jobs osv....

En mor= en kvinde der har født eller adopteret et barn...

Hvordan man vælger at være mor er meget forskelligt...heldigvis.

Knus Eva..som faktisk mener at modermælk er det bedste man kan give et spædbarn, men ved da godt at det ikke er alle der kan amme og så er det jo godt der er et alternativ. Præcis som det helt sikkert også er bedst for et barn at vokse op med en mor og en far, men fungerer det ikke, så er det bedre at mor og far bor hver for sig,.,...og sådan er der jo så meget. Det ideelle er bare ikke altid en mulighed og ingen er perfekte,...

Selvom jeg passer på alle de 3 overnævnte så syntes jeg ikke det er begrebet af en "rigtig" mor... ! Der er jo mange andre vigtige og VIGTIGERE ting ved at være mor end hvordan man har født,ammet og hvor længe man har haft det hjemme.
Der er jo mange måder at gøre det bedste for sit barn! Og det er jo meget forskelligt fra barn til barn...

En god mor er hende, som er der for sine børn og prøver at flyde deres behov så godt hun kan (ingen kan blive en perfekt mor) hver eneste dag. Pyt om du har født vaginalt eller om du fik barnet fra adoptionskontoret, pyt om du vil amme eller ej, pyt med at tage på arbejde eller blive hjemme. At være mor er noget der sker hver eneste dag i barnets liv og ikke kun en dag, seks måneder eller to år. Hver eneste dag 100% (selv om det er kun 3 timers efter arbejde). Det er det, at der kommer en especielt bond mellem forældrene og børn.

Og det handler også med børn over 8 eller 9 år. Man snakker rigtigt meget om spædbørn og småbørn, for de kraver alligevel så meget tid og arbejde. Men man skal ikke glemme de størrer børn (de skal ikke blive glemt foran fjernsynet eller computeren!)

Alle er den rigtige mor for deres barn.

Vil være noget af en verden af bo i hvis alle gjorde det ens.

Jeg fødte vaginalt og var ik ligefrem en god fødsel jeg havde, den eneste forskel er at barnet får en "naturlig" tilgang til verden fordi at man får presset fostervand ud af dem, el er der jo ingen forskel.

Ammede kun Emil de færste 3 mdr fordi han vil ik mere, der skete ik nok for ham og så stoppede jeg fordi det ik var hyggeligt mere når han lå og slog osv.

Jeg har taget alt den barsel jeg kunne få fordi det er det rigtige for mig, men er jo ik alle der har det sådan og det er jo også fint for dem.

Man skal gøre det der er det rigtige for en og ik hva andre mener der er det rigtige

Hvis der findes noget der hedder en "rigtig mor" - hvad er en "forkert mor" så???

Det er vel de færreste mødre, der ikke vil det bedste for deres barn. Der er måske mødre som ikke har ressourcer eller mulighed for at gøre det bedste, men så gør de det næstbedste og det kan sagtens være godt nok.

Heldigvis er vi alle mennesker, hverken mere eller mindre, og det betyder at vi måske kan begå fejl, eller at vi måske tager nogle uheldige valg, fordi vi ikke altid magter at være perfekte. 
 
Til gengæld har vi oftest også mulighed for rette op på alt det, vi ønsker at gøre bedre og tilgive os selv, for at være simple mennesker med gode og dårlige dage  
Hvis man endeligt skulle give et bud på hvad en "GOD mor " kunne være, så må det være én der er tro mod sig selv, én der har integritet og ikke forsøger at påtage sig en rolle som hun i bund og grund ikke kan udfylde. En "god mor" er også én der er god til at bede om hjælp, og én der er ligeså god til at give som at modtage.