Hej alle sammen!
Mangler desperat en opskrift og fremgangsmåde på vælling med modermælk??
Håber i kan hjælpe

Opskrift på hjemmelavet vælling er her:
2 dl vand
2 tsk. majsstivelse (fx maizena)
eller 1½ spsk. hirseflager, ris- eller majsmel
4-6 mål modermælkserstatningspulver (afhængig af mærke).
Vand og stivelse (mel/flager) piskes sammen og bringes i kog under piskning. Skru ned for varmen, læg låg på og lad det småkoge - hirseflager og ris- og majsvælling i 5-10 minutter, majsstivelsesvælling ca. 1 minut. Afkøles lidt før modermælkserstatningspulveret tilsættes - og vællingen piskes sammen.
I stedet for modermælkserstatning kan man også bruge udmalket modermælk. Her bruger man så tilsvarende mængde mælk, som der bruges vand/pulver i ovenstående opskrift - altså godt 2 dl. udmalket modermælk.
Kilde: http://www.netsundhedsplejerske.dk/brevkasse/index.php?option=laessvar&kat=KOST%20OG%20ERN%C6RING&id=10947
Eller:
Opskrift:
1 dl hirseflager eller majsmel (ca. 35 gram)
2 dl modermælk
1/2 dl vand
1 tsk. Fedtstof (fx planteolie)
Sådan gør du:
Drys hirseflager eller majsmel i det kolde vand. Pisk i det mens det koger op. Lad det koge et par minutter, og bliv ved med at piske i det. Tag det af varmen. Tilsæt fedtstof og lad det køle en smule af og tilsæt så de 2 dl modermælk lidt efter lidt. Det må ikke klumpe. Kom evt. lidt mere modermælk i, hvis du gerne vil have vællingen mere tynd – og stop før du har brugt det hele af de 2 dl, hvis du gerne vil have det mere grødagtigt. Grunden til at jeg anbefaler dig at tilsætte modermælken efter grøden er kogt igennem, det er for at bevare flest muligt af de sunde ting fra modermælken (fx antistofferne, der ødelægges, når temperaturen er for høj).
Kilde: http://www.sundhedsplejersken.dk/Find-svar/Sporgsmal/Mad/Mad-kategori-1/Kan-jeg-selv-lave-valling-pa-modermalk/?answer=1
Anmeld