Fra Avisen.dkEt forsøg med skolelever fra Vejle, der spiste sund frokost i to måneder, har givet overraskende resultater. 
To måneder med gulerødder og groft brød i stedet for MatadorMix og mælkesnitter. Mere skulle der ikke til, før en række skoleelever i Vejle fik forbedret deres helbred.
Det fortæller Peer Horn fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus.
"Forsøgselevernes blodprøver viser, at de har fået en bedre forbrænding og ilttilførsel. Prøverne tyder også på, at eleverne som resultat af den forbedrede kost ser ud til at have rørt sig mere," siger han til Berlingske Tidende.
I to måneder droppede 145 skoleelever i Vejle madpakken og lovede, at de ikke ville spise slik i skoletiden. I stedet fik de en frokost sammensat af dietister.
"Det er meget spændende og overaskende, at man med en relativ lille indgriben i elevernes kost i en kort periode, kan se så stor en effekt på sundheden," siger Peer Horn.
Samtidig blev eleverne også bedre til at koncentrere sig og fokusere.
Derfor vil Peer Horn gerne lave et længerevarende forsøg, der kan bekræfte de gode resultater, men indtil videre mangler der stadig penge til projektet.
Anmeld