Jeg føler bare alle omkring mig klarer sig bedre ang. jobs end mig... eller i hvert fald dem, som er i samme 'branche' som mig 
Jeg havde job hele sidste sommer, men de sidste kontrakter blev ikke forlænget, så jeg var ledig den 1. oktober og havde ikke held til at finde noget over vinteren. Så har været ledig lige siden... og hvis jeg ikke var gravid kunne jeg helt sikkert sagtens finde et job her i foråret, men det er jeg jo.
Jeg kan ikke udføre det arbejde jeg er uddannet til, da det er fysisk hårdt arbejde (jeg er arkæolog) og efter vinteren er jeg slet ikke i form... så tror ikke det vil være pokkers smart af mig at grave dette forår, når der nu kun er 16 uger tilbage af graviditeten og jeg allerede føler mig stor og besværlig og får ondt i lænden af en almindelig gåtur. Og jeg søger og søger efter andet job, vil også gerne (helst faktisk) noget med formidling, men vi er virkelig mange om buddet. Nu har en af mine rigtig gode veninder så lige fået drømmejobbet i form af et barselsvikariat på vores gamle arbejdsplads. Et job jeg også havde kunnet udføre, faktisk er det også noget nær mit drømmejob... men jeg er jo gravid og det ved de godt, så selvfølgelig har de ikke spurgt mig. Er da glad på hendes vejne, men stadig... suk...
Det gør mig bare så trist og får mig til at føle mig så uduelig og ubrugelig lige for tiden. På mandag skal jeg i aktivering (jobsøgningskursus...) og det har jeg bare heller ikke lyst til. Søger og søger også efter virksomhedspraktik, har ringet til 4 steder mere i dag, men indtil videre kan ingen af de for mig relevante arbejdspladser bruge mig. Det er bare så nedtrykkende 
Ved snart ikke hvad jeg skal gøre og føler ikke kæresten helt forstår hvor trist jeg bliver af det... og jeg kan heller ikke rigtig snakke med andre om det, for kender ingen der er lige præcis i min situation 
tak fordi du gad læse 
Anmeld