Puha, hvor trænger jeg dog til en lille bitte smule medgang.
Synes godt nok vi er meget ramt herhjemme.
Jeg kunne jo nærmest skrive en bog på 1000 sider over alle de ting jeg har måttet gennemgå, for at blive stærkere.
Men nu synes jeg godt nok ikke at det er sjovt længere.
Her er et lille uddrag:
Negativ:
Min onkel har nu fået konstateret en hjernetumor. Han er 51 år, og har hverken børn eller hustru. Han har ikke nået at leve endnu.
Negativ:
I sidste uge havde jeg en datter der pludseligt ikke kunne gå på hendes ene ben. De ved, trods flere undersøgelser, stadig ikke hvad der er galt. Men hun døjer en del med benet. Dog kan hun igen bruge det.
Negativ:
Og for at det ikke var nok, har vi da begge lagt syge over weekenden. Faktisk har Prinsessen været syge 13 gange på 5 mdr.
Negativ:
Forinden da måtte jeg grundet en "ikke-bestået" eksamen, og press fra min klasse, som faktisk kan defineres som "voksenmobning", indse at jeg ikke er i stand til at blive færdig med min uddannelse til sommer, og har derfor været nødsaget til at rykke det til Jan 2014.
Positiv:
Vi vandt igennem en konkurrence 4 billetter til disneyland (+ 2 overnatninger på et af deres hoteller)
Negativ:
Lige før jul måtte vi begrave min elskede oldemor, som desværre tabte kampen til kræft under en uge efter diagnosen.
Negativ:
Endnu en ikke bestået eksamen
Negativ:
Smidt ud af studiegruppe, og "dumpet" af en af mine bedste "veninder"
Det var bare de sidste 5 måneder.
Nåe ja, så er der også lige de store ting så som:
Truet under det meste af min graviditet, om at miste barnet enten før eller efter det var født.
Skilt som 21 årig, da min "eks-mand", skiftede låsen på min 21-års fødselsdag. Og vi måtte igennem en rædselsfuld retsag for at jeg kunne få udleveret mine ting.
Voldtaget af eks
Misbrugt som barn af "lege-kammerat"
Tvunget til uønsket abort som ung.
Smidt ud af min "mor", som igennem hele min barndom har slået mig, brugt mig mod min far, kaldt mig luder og div. andre ting. Hun sågar truede med at sparke mig da jeg sad på gulvet med min 4 mdr gamle baby i armene.
Mobbet igennem hele mit liv.
Og så er der ikke en eneste af mine "eks" der har været mig tro.
Det er sgu da et eller andet sted ikke mærkeligt at jeg har svært ved at knytte mig til mennesker, og indvolvere mig i et forhold. Har nu været single siden 2005. (dog små datet lidt, ikke noget jeg kunne kaste mig ordentligt ud i).
Nå, jeg trængte bare lige til at give mig selv lidt medlidenhed
Og komme ud med det. Kunne skrige af vrede lige nu.
Men hvorom alting er, så ligger fokus lige nu på min datter og min onkel.
Vil i ikke være søde at sende glade tanker i retningen af Århus. Han fortjener ikke at gå bort endnu. Han har meget han skal nå at opleve endnu.
Pas på det i har derude, og tag chancer i livet.... vi ved ikke hvor længe vi har tilbage 
Knus 