stress, syg/arbejde

Hejsa
jeg er i den uheldige situation at jeg pt. er sygemeldt med stress symptomer gennem længere tid. bl.a. konstant hovedpine, ondt i maven, søvnløse nætter, øget hjertebanken, alm utilpashed, mange arbejdsopgaver og irritabel.....
jeg blev fysisk dårlig med voldsom øget hjertebanken, synsforstyrrelse /svimmelhed og nedsat kontrol over min krop, og kom på skadestuen- alt fint, men formentelig stress relateret.
gik til min egen læge og blev sygemeldt, forløbigt 14 dage. den første uge gik med at ringe til arbejde og fortælle hvordan det nu gik og fik slet ikke muligheden for at slappe af....
i denne uge har jeg det lidt bedre, har sovet et par nætter og mavepinen er aftagende.
jeg arbejder på sygehus og der er rigtig travlt, mange af patienterne er næsten intensiv kandidater, men ligger på alm afd og vi har bare været få personaler, så jeg er ret sikker på at stressen er arbejdsreleteret.
jeg skal nu snakke med min chef og jeg ved at hun vil forsøge at presse mig i gang igen. (det forsøgte hun allerede sidst vi snakkede sammen)
jeg føler bare at jeg kun liiiige er ved at få det bedre, og jeg ved at arbejdsbyrden ikke er mindre- tvært om.
jeg er endelig ved at kunne overskue min datter, som jeg simpelthen ikke har haft overskud til det sidste stykke tid.....
min psykolog mener at jeg ikke skal raskmelde mig endnu, men jeg er bange for at blive fyret.....
bare nu jeg sidder og skriver dette, så hamrer mit hjerte afsted med "120 i timen"'
egen læge mener at jeg skal mærke efter på mig selv, så ikke så megen støtte at hente der.....

hvornår er man klar til at komme tilbage?

er der andre der har været i en lign sit og kan hjælpe?
har en veninde, der mener at man skal være symptomfri i min, 1 uge inden man vender tilbage.....
føler mig bare svag, har dårlig samvittighed for mine kollegaer, men føler heller ikke at jeg er klar endnu....

tak fordi du læste med!

Over 10 der har læst men ingen råd øv for en trist følelse!

Jeg er enig med din læge i, at det jo kun er dig selv der ka mærke om du er klar!

På mit arbejde er der rigtig mange der har været sygemeldt i en lang periode pga stress, faktisk var det 5 ud af 12 personaler, oveni var der 3 sygemeldt pga sygdom osv. Os 4 der så ik fejlede noget, stod med mange flere timer og måtte arbejde med vikar, og der var ingen der var utilfredse med dem der var sygemeldt. Faktisk var det rigtig rart at de ik kom tilbage før de var klar!! 

Vores chefer var selvføljelig dybt frustreret og lage helt sikkert pres på, for at de sku komme før tilbage. Dem der gjorde, blev hurtigt sygemeldt igen. 

Til Info, så er jeg pæd i en døgn institution for handicappet, syge børn.

Rigtig god bedring med dig! Vh stine

Jeg ved hvordan du har det.

Jeg har selv været ude for stort set det samme. Jeg havde også været overbebyrdet på mit arbejder i en længere periode og til sidst kunne jeg bare ikke holde til det længere, kroppen sagde fra. Jeg var længe om at indse at jeg havde stress og en depression samtidig. Jeg gik til min læge som gav mig diagnosen strees og depression. Det var en hård en at sluge, for jeg ville ikke erkende det, men det blev jeg nød til.

Dagen efter tog jeg en snak med min chef, og fortalte ham, hvordan jeg havde det og at min læge mente at jeg skulle være sygmeldt i mindst 3 mdr, eller til jeg havde det bedre. Selvfølgelig var min chef da ikke helt glad for at få den besked, men han blev også nød til at acceptere det, da han kunne se på mig at jeg ikke kunne mere. 

Det endte med at jeg var sygmeldt i 3 1/2 mdr hvor jeg havde mega meget dårlig samvitighed overfor mine kollegaer, men som min psykolog sagde til mig. "Du bliver nød til at lægge det bag dig, det er dig der er vigtigest og du bliver nød til at se dig selv og ikke andre". Det gjorde indtryk på mig og jeg begyndt at få det bedre da jeg havde fået ind i hovedet at jeg VAR vigtigest og alt det andet måtte komme i anden række. Efter de 3 1/2 mdr. kom jeg tilbage til arbejdet med en meget stille opstart. Jeg kunne godt have brugt en havl til en hel mdr. mere, men kommunen begyndt på alt muligt sjovt, og det gad jeg ikke, så jeg begyndte på arbejde igen. 

Men jeg synes at du skal tage snakke med din chef og gør det klart for hende at du har brug for tid, for at du kan få det bedre og det tager den tid det tager. Strees er ikke noget man sådan lige kommer over, det burde hun også vide som den leder hun er. Jeg tror ikke på at hun fyre dig, men det kan jeg jo selvfølgelig ikke være sikker på, men det vil ikke være klogt af hende hvis hun vælger at gøre det. For du kan vist gå til fagforeningen med det og så skal de nok hjælpe dig. 

Jeg håber at dette gav lidt hjælp til dig og at du finder en løsning. Jeg synes bare at du skal ikke tilbage på arbejdet før du menere at du er rask nok til det, og at du har overskud til at klare din hverdag igen. Og husk på det tager tid. 

Held og lykke og god bedring.

Anonym skriver:

Hejsa
jeg er i den uheldige situation at jeg pt. er sygemeldt med stress symptomer gennem længere tid. bl.a. konstant hovedpine, ondt i maven, søvnløse nætter, øget hjertebanken, alm utilpashed, mange arbejdsopgaver og irritabel.....
jeg blev fysisk dårlig med voldsom øget hjertebanken, synsforstyrrelse /svimmelhed og nedsat kontrol over min krop, og kom på skadestuen- alt fint, men formentelig stress relateret.
gik til min egen læge og blev sygemeldt, forløbigt 14 dage. den første uge gik med at ringe til arbejde og fortælle hvordan det nu gik og fik slet ikke muligheden for at slappe af....
i denne uge har jeg det lidt bedre, har sovet et par nætter og mavepinen er aftagende.
jeg arbejder på sygehus og der er rigtig travlt, mange af patienterne er næsten intensiv kandidater, men ligger på alm afd og vi har bare været få personaler, så jeg er ret sikker på at stressen er arbejdsreleteret.
jeg skal nu snakke med min chef og jeg ved at hun vil forsøge at presse mig i gang igen. (det forsøgte hun allerede sidst vi snakkede sammen)
jeg føler bare at jeg kun liiiige er ved at få det bedre, og jeg ved at arbejdsbyrden ikke er mindre- tvært om.
jeg er endelig ved at kunne overskue min datter, som jeg simpelthen ikke har haft overskud til det sidste stykke tid.....
min psykolog mener at jeg ikke skal raskmelde mig endnu, men jeg er bange for at blive fyret.....
bare nu jeg sidder og skriver dette, så hamrer mit hjerte afsted med "120 i timen"'
egen læge mener at jeg skal mærke efter på mig selv, så ikke så megen støtte at hente der.....

hvornår er man klar til at komme tilbage?

er der andre der har været i en lign sit og kan hjælpe?
har en veninde, der mener at man skal være symptomfri i min, 1 uge inden man vender tilbage.....
føler mig bare svag, har dårlig samvittighed for mine kollegaer, men føler heller ikke at jeg er klar endnu....

tak fordi du læste med!

Er ked af at høre om din situation..

Har ikke den store viden eller er erfaring inden for dette, men når du ligefrem spørger hvor længe der skal gå, vil jeg mene at du ikke er klar.. Så synes da bestemt du skal bede om endnu en sygemeldinger..

Din arbejdsplads kan ikke fyrer dig når du er sygemeldt.. Det må de ikke..

StineW79 skriver:

Jeg er enig med din læge i, at det jo kun er dig selv der ka mærke om du er klar!

På mit arbejde er der rigtig mange der har været sygemeldt i en lang periode pga stress, faktisk var det 5 ud af 12 personaler, oveni var der 3 sygemeldt pga sygdom osv. Os 4 der så ik fejlede noget, stod med mange flere timer og måtte arbejde med vikar, og der var ingen der var utilfredse med dem der var sygemeldt. Faktisk var det rigtig rart at de ik kom tilbage før de var klar!! 

Vores chefer var selvføljelig dybt frustreret og lage helt sikkert pres på, for at de sku komme før tilbage. Dem der gjorde, blev hurtigt sygemeldt igen. 

Til Info, så er jeg pæd i en døgn institution for handicappet, syge børn.

Rigtig god bedring med dig! Vh stine

Det er lidt det samme scenarie hos os-der er mange syge, netop pga arbejdsbyrden.....Jeg ved mine kollegaer løber hurtigere .... Og Jeg vil jo gerne hjælpe dem! Men åh syntes det Er svært at "stå i mod" chefen!!
Tak for svaret!

Frueureka skriver:

Tak for svarene, til jer der svarede!!

Snakkede med chefen og sagde at jeg ikke følte mig klar endnu, men hun ser gerne jeg starter næste uge, som føler slet ikke symptomer er aftagende endnu..... Nu bruger jeg tiden på at mærke om jeg er klar, hvilket stresser rigtig meget.... får jo slet ikke ro eller afstand!! Øv en lortet daJeg ved hvordan du har det.

Jeg har selv været ude for stort set det samme. Jeg havde også været overbebyrdet på mit arbejder i en længere periode og til sidst kunne jeg bare ikke holde til det længere, kroppen sagde fra. Jeg var længe om at indse at jeg havde stress og en depression samtidig. Jeg gik til min læge som gav mig diagnosen strees og depression. Det var en hård en at sluge, for jeg ville ikke erkende det, men det blev jeg nød til.

Dagen efter tog jeg en snak med min chef, og fortalte ham, hvordan jeg havde det og at min læge mente at jeg skulle være sygmeldt i mindst 3 mdr, eller til jeg havde det bedre. Selvfølgelig var min chef da ikke helt glad for at få den besked, men han blev også nød til at acceptere det, da han kunne se på mig at jeg ikke kunne mere. 

Det endte med at jeg var sygmeldt i 3 1/2 mdr hvor jeg havde mega meget dårlig samvitighed overfor mine kollegaer, men som min psykolog sagde til mig. "Du bliver nød til at lægge det bag dig, det er dig der er vigtigest og du bliver nød til at se dig selv og ikke andre". Det gjorde indtryk på mig og jeg begyndt at få det bedre da jeg havde fået ind i hovedet at jeg VAR vigtigest og alt det andet måtte komme i anden række. Efter de 3 1/2 mdr. kom jeg tilbage til arbejdet med en meget stille opstart. Jeg kunne godt have brugt en havl til en hel mdr. mere, men kommunen begyndt på alt muligt sjovt, og det gad jeg ikke, så jeg begyndte på arbejde igen. 

Men jeg synes at du skal tage snakke med din chef og gør det klart for hende at du har brug for tid, for at du kan få det bedre og det tager den tid det tager. Strees er ikke noget man sådan lige kommer over, det burde hun også vide som den leder hun er. Jeg tror ikke på at hun fyre dig, men det kan jeg jo selvfølgelig ikke være sikker på, men det vil ikke være klogt af hende hvis hun vælger at gøre det. For du kan vist gå til fagforeningen med det og så skal de nok hjælpe dig. 

Jeg håber at dette gav lidt hjælp til dig og at du finder en løsning. Jeg synes bare at du skal ikke tilbage på arbejdet før du menere at du er rask nok til det, og at du har overskud til at klare din hverdag igen. Og husk på det tager tid. 

Held og lykke og god bedring.

Tak for svarene, til jer der svarede!!
Snakkede med chefen og sagde at jeg ikke følte mig klar endnu, men hun ser gerne jeg starter næste uge, som føler slet ikke symptomer er aftagende endnu..... Nu bruger jeg tiden på at mærke om jeg er klar, hvilket stresser rigtig meget.... får jo slet ikke ro eller afstand!! Øv en lortet dag

FamilenStorm skriver:

Tak for svarene, til jer der svarede!!

Snakkede med chefen og sagde at jeg ikke følte mig klar endnu, men hun ser gerne jeg starter næste uge, som føler slet ikke symptomer er aftagende endnu..... Nu bruger jeg tiden på at mærke om jeg er klar, hvilket stresser rigtig meget.... får jo slet ikke ro eller afstand!! Øv en lortet da

Er ked af at høre om din situation..

Har ikke den store viden eller er erfaring inden for dette, men når du ligefrem spørger hvor længe der skal gå, vil jeg mene at du ikke er klar.. Så synes da bestemt du skal bede om endnu en sygemeldinger..

Din arbejdsplads kan ikke fyrer dig når du er sygemeldt.. Det må de ikke..

Tak for svarene, til jer der svarede!!
Snakkede med chefen og sagde at jeg ikke følte mig klar endnu, men hun ser gerne jeg starter næste uge, som føler slet ikke symptomer er aftagende endnu..... Nu bruger jeg tiden på at mærke om jeg er klar, hvilket stresser rigtig meget.... får jo slet ikke ro eller afstand!! Øv en lortet dag

HAr desværre hørt om nogle der blev fyret under sygdom med ordene "samarbejdsvanskeligheder".....

HejsaJeg ved godt det jeg siger nu, lyder meget sort/hvidt og jeg har selv svært ved at efterleve det, men: hellere miste dit arbejde end dig selv. Jeg er selv sygemeldt med stress. Nu i 2. Omgang fordi jeg har en chef der ikke ved hvad stress er og hvordan det påvirker et menneske der har været alvorligt ramt af stress. H*n pålagde mig mine gamle opgaver igen alt for hurtigt efter jeg kom tilbage. Det resulterede i en rutschetur uden lige, voldsomt ned af bakke. Nu sidder jeg så her igen, endnu mere knækket end før med endnu mindre tro på at jeg kan komme tilbage og opbygge samme power som jeg havde en gang.... Dog er jeg kommet til den erkendelse, at min søn, min mand og familie er for vigtige at spille hasard med, så hvis der ikke kan være plads til at jeg kommer mere stille og roligt tilbage, så er der nok en større mening med det.Jeg prøver bare at fortælle dig at du ikke er alene. Jeg var sygemeldt i første omgang ca to og en halv måned. Denne gang ved jeg ikke hvor længe?.... Pas på dig selv. Tag ansvar over for din datter. Du skylder hende at dette ikke ender ud i en dyb depprassion. Du skylder dig selv det. Hiv fat i dem der vil og kan hjælpe og støt dig op ad dem. KÆMP mod din indre stemme og dårlige samvittighed, der måske ligesom mig, er flov. KÆMP mod din leder der vil have dig tilbage inden du er klar. Det er som at tisse i bukserne; det virker kun ganske kort. Så ender du måske som mig, der sidder på toilettet med angstanfald og total mistet selvtillid.Jeg kan se du har oprettet indlægget for noget tid siden. Jeg håber virkelig du er ok og ikke måtte gi efter for din leder. Den coach jeg har, har kigget mig meget alvorligt i øjnene og fortalt mig, at ændre jeg ikke kurs nu, så risikerer jeg at invalidere mig selv resten af livet, ude af stand til at håndtere ret mange bolde ad gangen fremover. Jeg grinede lidt af hende fordi jeg synes hun sådan overdrev. Godt nok kunne jeg godt mærke at det ikke gik godt, meeeen rolig nu... Det var en uge inden 2. Sygemelding. Nu tager jeg hendes ord meget alvorlige.Jeg ønsker dig alt held og lykke. Kom meget gerne med en opdatering på hvordan du har det. Knus og tanker herfra.