jeg er en træt mor..

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

Lige pludselig, forhåbentligt snart, så falder du i søvn og sover godt, og så finder du ud af at din baby stadig er i live når du vågner igen  Jeg kan godt huske det, men kan ikke sige hvor lang tid det tager.

Tillykke med baby

10aps skriver:

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

Med tiden (:

du lærer nok aldrig at slappe 100% af.

min er 5 mdr og er da mere rolig nu end da hun lige var født

Aldrig  Hehe

Min dreng er 5 og bekymringer holder aldrig op.. men det bli'r rutine  Eftersom man kommer ind i rollen begynder man jo at slappe af i den. Lige nu er det jo helt nyt 

10aps skriver:

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

Det er klar at man er MEGET opmærksom, når man får den første. Man vil jo gerne gøre alting rigtig og gøre det så godt som muligt, så kan godt forstå hvis du har været meget på mærkerne. Men jeg er sikker på at du stille og roligt slapper mere om mere af jo længere tid der går:-)

Tillykke med den lille guldklump.

10aps skriver:

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

Åhrr du skal have den største krammer 

Jeg var præcis lige som dig.........sidder i dag med tre dejlige unger, men phyyy hvor var jeg ræd med den første.

Jeg vågnede konstant og lyste på hende, mærkede med en finger under næsen om hun pustede luft ud og lyttede og lyttede efter vejrtrækningen.  

Jeg var vist lidt hys!! Men var også ved at miste hende under fødslen, så tror jeg var rigtig bange efterfølgende!

Husker første nat hun sov igennem, jeg lå bare og lyttede og var sikker på at hun ikke trak vejret.

Jeg tror særligt med den første at man kan blive rigtig ræd, nervøs og usikker - og jeg forstår dig til fulde! Du går igennem en kæmpe omvæltning og roen skal nok komme!

Tillykke med din lille pige, du har mange år fulde af glæde og vidunderlige øjeblikke i vente!

knus

10aps skriver:

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

10aps skriver:

Gud hvor er det hårdt at være bekymret og være på vagt konstant! 
har været mor i 5 dage nu og har brugt alle vågne OG sovende timer på at sikre mig at alt var som det skulle være og om lille pigen nu havde det godt! hvornår begynder man at slappe lidt af?? 

Det fortsætter, men du lærer at kontrollere det.

Måske det kan hjælpe dig at vide, at vi alle gennemgår det, når vi bliver mødre. 

Da min ældste var nyfødt, var jeg sindssygt bange for plastikposer, for tænk nu hvis hun fik den over hovedet og blev kvalt. Nåe ja... Hun kan ikke engang finde sin egen hånd, - men plastikposer, - dem kan hun da gå ud i køkkenskuffen og finde, trække over hovedet og snøre grundigt sammen for så et kvæles, mens den dybt uansvarlige mor sover sin egoistiske søvn.. Come on, hjerne      !!!

Det bliver bedre. Snart.

Tillykke med hende 

Frk. Himmelblå skriver:

Det fortsætter, men du lærer at kontrollere det.

Måske det kan hjælpe dig at vide, at vi alle gennemgår det, når vi bliver mødre. 

Da min ældste var nyfødt, var jeg sindssygt bange for plastikposer, for tænk nu hvis hun fik den over hovedet og blev kvalt. Nåe ja... Hun kan ikke engang finde sin egen hånd, - men plastikposer, - dem kan hun da gå ud i køkkenskuffen og finde, trække over hovedet og snøre grundigt sammen for så et kvæles, mens den dybt uansvarlige mor sover sin egoistiske søvn.. Come on, hjerne      !!!

 

Det bliver bedre. Snart.

Tillykke med hende 

 

Det er da dejligt at se man ikke er den eneste 

I starten tjekkede jeg konstant om han trak vejret, om han havde vendt sig om på maven, havde fået dynen over hovedet osv. Det var simpelthen så hårdt at være så paranoid :s

I dag er han 4 år og ind i mellem kan jeg godt være bekymret, hvis jeg fx hører om børn der er blevet kvalt af huer i børnehaven osv. men man lærer heldigvis at slappe af, og der kommer ofte længere i mellem bekymringerne!