Ja, det er hvad jeg har allermest lyst til lige nu.
Det føles helt surrealistisk at sidde som 20-årig, og opgive håbet om at få børn uden at få hjælp til det. Men tror jeg må erkende, at det er der vi er.
Manden og jeg har forsøgt i halvandet år nu. Har været gravid 3 gange, men har mistet alle gangene. Har fået fjernet en æggeleder, grundet den var lukket, som blev opdaget fordi jeg havde en cyste.
Min krop er helt og aldeles håbløs. Har svingende cyklus på mellem 23 og 35 dage. Har tydelige tegn på ægløsning hver måned, og også positive ægløsningstest omkring der hvor jeg kan mærke ægløsning.
Få dage efter ægløsning får jeg menssmerter og brunt udflåd. Det fortsætter så i dagene op til menstruation. Og det er det samme hver måned
Har virkelig mistet alt håb for at vi kan blive gravide helt naturligt.
Og jeg har det en smule ambivalent med at skulle kontakte lægen og bede om udredning. For har bare slet ikke lyst til at få en diagnose, og vide med 100% sikkerhed, at det er mig den er gal med. Selvom jeg jo er helt overbevist om det. Min krop viser jo tydelige tegn på, at der er noget som ikke er helt korrekt. Men omvendt er det jo vores helt store drøm at blive forældre, så selvfølgelig skal vi have hjælpen til det, hvis det kan lade sig gøre. Synes bare det er en hård erkendelse, at nå til.
Havde lige brug for at komme ud med nogle tanker og frustrationer. Tak fordi du læste med.
Anmeld