Hej piger/damer
Har været igennem et længere forløb med min SA så har lige brug for at fortælle om det
Testede positiv den 4. januar og var vildt lykkelig. Fik alle mulige graviditetstegn, kvalme, oppustet, større bryster osv.
Troede alt var som det skulle være indtil 23. januar, hvor jeg fik min første pletblødning. Lå bange i sengen et par dage for at passe på forsteret. Havde stadig morgenkvalme, oppustet osv. Troede ikke på at der var noget galt.
Den 28. januar blev jeg scannet, og fosteret var ikke længere end uge 5, burde være uge 8-9. Så fik besked på at komme tilbage et uge senere efter HCG-blodprøver. Det kunne være det var en "slow-starter" så vi gav den en chance. Min krop opførte sig også stadig som om den var gravid
Den 4. februar blev jeg scannet igen, og fosteret var som ugen før. Men mine blodprøver var stigende, ikke fordoblet på 2 døgn, men stigende. Så fik at vide at den nok var gået til, men for en sikkerheds skyld skulle jeg vente en uge længere på at få den fjernet. På dette tidspunkt var morgenkvalmen ved at være væk, og brysterne blevet mindre, så jeg troede ikke rigtigt på det længere.
Jeg blødte herefter kraftigere og kraftigere hver dag, indtil jeg den 9. tog akut på sygehuset fordi jeg var for bange for at blive hjemme. Det kunne ikke passe jeg skulle bløde så meget!
På sygehuset blev jeg scannet, der var absolut intet sket, samme fostersæk i 5. uge stod og så ondt på mig. Nu var jeg efterhånden ret træt af at se på en død baby, der ikke ville blive til noget. Så jeg fik lov at få piller med hjem til en medicinsk abort. Tog den med det samme jeg kom hjem men intet skete
Dagen efter om aftenen fik jeg voldsomme smerter, og var ret glad for den morfin jeg havde fået med fra sygehuset. Herefter kom 3-4 dage med kraftige mens.-lignende smerter og blødning. Der var smerter men ikke noget uudholdeligt, som ibuprofen ikke kunne klare.
I dag den 18. har jeg så været ved lægen igen. Er blevet scannet. Alt ser normalt ud, og min livmor er som før graviditet, bortset fra at man kan se det gule legeme fra graviditeten. Den sidste rest af min mislykkede graviditet. Fik god for at begynde igen, og er også holdt helt op med at bløde
Nu er jeg tilbage ved min gamle, ikke-gravide krop. Det er meget underligt at have været dette igennem uden at have fået noget ud af det. Føler mig underligt tom, har mistet noget jeg aldrig rigtigt har haft.
Hvis jeg skulle have lavet noget om, ville jeg have taget den medicinske abort en uge tidligere. Kan klart anbefale den, er så glad for jeg slap for kirurgi!
Nu skal vi så til at prøve igen, men så længe jeg har HCG i blodet, kan jeg jo ikke teste, så vi må bare se hvordan det går. Jeg er bange for at tabe igen, men på den anden side er der ikke andet at gøre end at komme op på hesten igen.
Tak fordi du læste med, havde lige brug for at komme med min historie om de sidste knap 4 lange uger.
