til stor glæde for mig selv har jeg altid ført meget dagbog.. har lige siddet og genlæst her til aften og krummer tæer. det er fra 2006.. min vilde tid. jeg var 17 år.
jeg havde mange forhold, de var korte. og så var jeg ærlig talt billig. havde mange sexpartnere, lod mig udnytte og fik kønssygdomme. jeg festede og drak meget, synes selv jeg var sej når jeg kastede op af det. mit længste forhold var 6 måneder.
det hele, ved jeg nu, bundede i lavt selvværd. brugte fyrene som bekræftelse, blev såret gang på gang og brød mig selv ned. jeg havde ingen rigtige venner. de svigtede mig gang på gang, så jeg fik det endnu værre og var sammen med endnu flere fyre i et tåbeligt forsøg på at komme ovenpå. var så ensom at jeg kæmpede for at få min utro x tilbage!
nu sidder jeg her, seks år senere og kan ikke kende den pige jeg var. det er så mærkeligt. det kunne være en anden persons liv. her ligger jeg i min seng, min fantastiske kæreste gennem 2,5 år er ude at børste tænder, snart kommer han ind og holder om mig og sover. jeg hører de trygge lyde vores hjem udsender. maven er stor, rigtig stor. for derinde ligger vores søn, som vi snart skal møde. og jeg høre små snork og fnis fra vores datter, som sover trygt i sin seng med sine bamser. livet behandler mig godt nu. jeg er heldig..
måske kan i genkende mig, det går nok. måtte bare ud med lidt tanker - hvor er jeg glad for jeg ikke er den person længere. glad for jeg har fået selvværd, selvrespekt og det liv jeg har fortjent!
Anmeld
