Er helt ny her - og vil starte ud her med en lille præsentation.
Altså - det har krævet lidt overvejelse at tilmelde sig her - er ikke sådan helt umiddelbart i målgruppen for "Baby" - er ikke helt ung, men har da også haft 3 stk. babyer en gang. Men jeg er aktiv rundt omkring på nettet og tænkte at forandring fryder, og så landede jeg her.
Jeg hedder Lene, bor sammen med min mand Morten (for et par dage siden var det 23år siden vi blev kærester!!) og vores 3 børn i Hinnerup ved Århus. Eller det vil sige, lige nu bor kun de 2 af dem hjemme, den ældste arbejder på sjælland, og bor der det meste af tiden. Det er Stine som er 17 år, og hun er ung pige i huset. Så er der Mathias på 14 og Simon på 10 (meget tæt på 11).
Jeg arbejder i en SFO og er rigtig glad for det job - og så har jeg en handicappet pige i aflastning (barnepigetimer). Derudover har jeg et lille firma - og det vil jeg fortælle lidt mere om - venter på at blive godkendt som annoncør, og så skriver jeg lidt mere.
Min helt store interesse er for tidligt fødte børn. Stine og Simon er født for tidligt, og det skal jeg også nok fortælle om. Jeg har arbejdet med for tidligt fødte børn på flere forskellige måder i en del år efterhånden. Jeg har været med til at stifte Dansk Præmatur Forening, og sad i bestyrelsen i en periode, jeg har holdt foredrag (og gør det stadig gerne) og interesserer mig i det hele taget om de små pus.
Er spændt på at se om der er andre herinde med lidt større børn.
Det var lige den første korte præsentation.
Hilsen Lene
Anmeld