Anitta-sofie skriver:
man går gennem tid med næsespray+ dage med gonal-f så æl-sprøjte og ÆU derefter ÆO.
Så starter 2 uger med venten og analyseren af alle amå ting kroppen gør. Man tolker alt som både godt og skidt.
man håber, men samtidig vil man ikke håbe for meget, for man vil jo ikke blive skuffet hvis det mislykkedes.
så kommer 14. dagen som for øvrigt er en Lørdag hvilket betyder HELE 2 Dage MERE at vente i. man tar en hjemmetest. synes den ser negativ ud,,. man får andre til at vurdere ud fra billed.. de sir positiv.
Man er i 7 sind for et eller andet sted vil man jo stadig ikk håbe FOR meget.
Så kommer mens.. man troede man var afklaret med det..... NEJ det er man bestemt ikke... aaahmen jeg ved da ikke hvordan i der har været gennem mange forsøg klarer det. Det er jo en emotionel rutchetur af dimentioner.
Man prøver at sige til sig selv aah pyt næste gang SÅ er den der, men hvordan kan man overhovedet tro på det. hvordan får man overbevist sig selv.
nå men i det mindste er ventetiden ovre, sjovt nok ikke meget trøst i det.
pyyyha dette var bare lidt af hvad tanker der er i hovedet, men det kender i sikkert alt til
Kæmpe krammer til dig!!
Det er skide hårdt og en rutchebanetur uden lige, at være i behandling. Det kan vi på ingen måde komme udenom!
Det ér bare skide hårdt når det ikke lykkedes, og lige meget hvor meget man prøver at forberede sig på at mens kommer/risikerer at komme, så er det bare et kæmpe nederlag når den så i virkeligheden også gør det.
Jeg tror at man inderst inde håber og tror på det, lige til det sidste, uden at man egentlig lægger 110% mærke til det.
Da det ikke lykkedes for os i vores første forsøg, ville jeg bare gerne igang igen med det samme, men det kan bare ikke lade sig gøre - især ikke hvis/når man er i ICSI med lang protokol.
Men jeg er blevet overrasket over hvor godt det egentlig har været at holde den tvungne pause. Det har været så godt for os begge herhjemme og for vores tanker.
I dette forsøg har vi prøvet at gribe det an på en lidt anden måde - nu ved vi jo også hvad vi går ind til. Jeg er begyndt at træne, for at få tankerne lidt væk. Jeg har fået akupunktur en gang om ugen, som jeg virkelig kan mærke for mig til at slappe meget mere af. Ligeledes snakker vi ikke så meget om det denne gang, og det gør også at man ikke selv tænker på det så ofte. Hvordan mine tanker vil være når ÆO er overstået, det kan jeg self ikke svare på. I forhold til sidste forsøg, planlægger vi heller ikke efter en evt. graviditet overhovedet. I sidste forsøg gjorde jeg meget ud af at planlægge tingene og havde faktisk allerede besluttet hvornår de forskellige folk skulle have det at vide.
En ting er sikker, jeg har lært meget af første forsøg, og det er jeg sikker på at du også selv har
Man kan ikke planlægge alting og jeg har lært lidt mere, at tage tingene som de kommer.
Jeg håber du hurtigt kommer "på toppen" igen.
